Hej Mindhelper.

Jeg skirver da jeg har undret mig over en ting de sidste par timer, jeg har altid haft det svært ved at være i nær kontakt med andre, hvis andre vil give et kram har jeg altid været hurtigt at trække hånden frem og måske smide et håndtegn i stedet.

Hvis jeg ender ud i et kram og det så varer længe, så kan jeg følge mig helt mlaplaceret, og jeg prøver at komme væk fra situationen hurtigts muligt.

Om det var været min famile, en kæreste, nogle venner eller en helt fremmed, så er det lige slemt hver gang.

Selv en hånd på min skulder kan være med til jeg følger mig helt malplaceret.

Det er dog blevet bedre med tiden, og jeg har lært mig selv at det er okay, og at det ikke behøver at varer 1000 år før jeg bliver sluppet igen, men jeg har det stadig svært ved det.

Hvor jeg har det fra har jeg ingen ide, og jeg spekulerer egenligt bare over hvor det kommer fra.

Mvh.
Den nysgerrie 22 årig pige.

(20 år)


Kære Den nysgerrig 22 årige pige 

Det lyder som om, du er kommet til at tænke over det med, at du ikke bryder dig så meget om kram. Og så er blevet nysgerrig på, hvor det mon egentligt kommer fra. Og jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt det, for det er et super godt spørgsmål. 

Det er forskelligt, hvor godt vi kan lide kram

Du slutter af med at spørge, hvor det med at have det svært med kram og fysisk berøring kan komme fra. Det er et super godt spørgsmål, som der ikke er noget enkelt svar på. Der kan nemlig være rigtigt mange grunde til, at man har det på den måde. Men for langt de fleste er der ikke nogen konkret grund til det udover, at det bare er sådan, de er. Man kan på en måde sige, at det er en del af ens personlighed.  

Og ligesom det er forskelligt, hvor udadvendte eller indadvendte vi mennesker er, er det også forskelligt, hvor godt vi kan lide at blive krammet og rørt af andre. Nogle er meget fysiske og elsker at kramme og blive krammet, mens andre har det mere som dig. De føler sig ubehageligt tilpas, når de bliver krammet og rørt af andre og vil egentligt helst være fri. Der er ikke noget af det, der er mere rigtigt end andet. Det er bare forskellige måder at være menneske på, og det er helt okay. 

Du må gerne sige nej

Det der med at give kram eller fysisk berøring er noget, der nærmest er en automatisk del af mange situationer i hverdagen. Det kan for eksempel være at kramme som hilsen, når man ser en ven eller et familiemedlem, man ikke har set længe. Og det er nok også noget, mange mennesker gør uden at tænke over det, fordi det er deres måde at vise omsorg eller gensynsglæde på. Derfor kan det også godt nogle gange føles som om, man bare må bide det i sig og finde sig i at blive krammet, hvis man ikke bryder sig om det. 

Men det er helt okay at respektere sine egne grænser og sige, at man ikke har lyst til at blive krammet, hvis man ikke synes, at det er rart. Så hvis du godt kunne tænke dig at blive fri for at kramme ind imellem, så kan du jo prøve at fortælle dem omkring dig, at du ikke bryder dig vildt meget om at blive krammet. Og at du godt kunne tænke dig at være fri for at blive krammet ind imellem. De fleste mennesker omkring en vil nemlig gerne respektere ens grænser, hvis man fortæller om dem. 

Samtidigt så kan det også være, at det kan få åbnet op om en mere generel snak om det med at blive krammet. Det kan være, der er nogen i din familie eller af dine venner, der har det lidt på samme måde? Eller det kan være, at der måske er nogle i din familie, der kan huske, hvordan du havde det med kram og berøring som lille. Og som måske kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har haft det sådan, helt fra du var baby. Eller om det er noget, der er kommet, efter du er blevet lidt ældre.  

Selvom jeg ikke har kunnet give dig et konkret svar på, hvorfor du ikke er så glad for fysisk berøring. Så håber jeg alligevel, at du i hvert fald kan tage med fra mit svar, det der ikke er noget galt med at have det på den måde.

De bedste hilsner fra en Mindhelper