Min far gider ikke tage medicinen

Det kan være rigtig svært at vide hvad man skal gøre, hvis der er problemer med ens forældres medicin. 

Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. 

Det giver mening 

Der kan være en masse udfordringer i, at vokse op med en far eller mor, der er bipolar. 

Det være overvældende og vildt, når de er i deres maniske periode. Og det kan være drænende og hårdt, når de er i deres depressive periode.  

Det kan skifte fra den ene uge til den anden, og det kan være svært at følge med i.  

Heldigvis kan medicin hjælpe rigtig mange der er bipolar. Man skal bare huske at tage den. 

Derfor giver det også rigtig god mening, at du bliver bekymret for din far, nu hvor han ikke har lyst til at tage sin medicin. 

Ikke dit ansvar 

I dit brev spørger du ikke, hvad du skal gøre. Og det er godt. 

Det er nemlig vigtigt for mig at sige, at det ikke er dit ansvar, hvordan din far har det. 

For selvom jeg godt forstår, at du er bekymret og gerne vil hjælpe ham, så er det stadig ikke dit ansvar.

Det er ikke børns ansvar, at sikre sig, at der forældre tager det medicin, som de skal have. Det er der nogle andre voksne der skal tage sig af. 

Taler du med nogen? 

Derfor kommer jeg til at tænke på, om du fortæller nogen omkring, hvordan du har det? 

Hvis ikke, så synes jeg det kunne være en god ide.For ofte så kan det være rigtig hårdt og drænende, at gå med svære tanker og bekymringer selv.  

Hvem kan du tale med? 

Det vigtigste er ikke hvem du taler med, men at det er nogen, som du stoler på og føler dig tryg med. 

Det kunne være nogle gode veninder, dine bedste forældre eller en helt tredje. 

Det vigtigste er bare, at du får sagt det højt, så du ikke går med dine tanker selv. På den måde får du også delt det med nogle vokse, som måske kan hjælpe din far. 

Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal gribe samtalen an, så kan jeg varmt anbefale dig at læse vores artikel: Sådan snakker du med din ven om svære ting. 

Hvem kan hjælpe? 

Selvom din far selv må bestemme om han vil tage medicin eller ej, så forstår jeg godt, at du bliver bekymret. 

Det kan nemlig være rigtig hårdt at være pårørende til en der er bipolar, når de er i deres maniske fase. 

Hvis du synes det kunne være rart, at snakke med nogen, som ved rigtig meget om bipolar lidelse, så kan jeg varmt anbefale dig at ringe til Psykiatrifondens Rådgivning. 

Her møder du søde og dygtige rådgivere, som ved at om hvad det vil sige, at være bipolar. Derfor ved de også rigtig meget om, hvad man skal gøre, når man er datter til en som er bipolar. 

Du kan ringe til dem, chatte med dem eller sende dem en mail. Det er gratis og du kan være helt anonym, hvis du har lyst til det. 

Hos headspace lytter de altid 

Hvis du synes det kunne være rart, at snakke med nogen som ikke kender dig, så kan jeg også anbefale dig at kontake headspace. 

Hos headspace sidder der også nogle rigtig søde og dygtige rådgivere, som er vant til at snakke med unge, som har det svært. 

Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, hvis du føler et ansvar overfor din far, og ikke rigtig ved hvad du skal gøre. 

Det er gratis og du kan være lige så anonym, som du har lyst til det. 

Det kan nemlig være rigtig svært at gå med sådan nogle bekymringer selv. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej og håber du finder ud af det.