Jeg har ikke lyst til at bo hos mine forældre mere

Øv altså, det lyder som om, at det er rigtigt svært at bo hjemme hos jer i øjeblikket. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det er rigtigt svært, at skulle gå med alene.

Konflikter

Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt mærke på dig, at du er rigtigt ked af at bo derhjemme i øjeblikket. Dine forældre og dig har mange konflikter, som gør dig super ked af det. Derfor giver det også rigtig god mening, at du kan have lyst til at pakke sammen og flytte din vej. Det er helt naturligt at få det sådan, hvis det ikke er rart at være derhjemme. Du spørger om det er grund nok til at flytte? Der kommer jeg desværre lidt til kort. For det kan være rigtigt svært for mig, at bedømme om konflikterne hjemme hos jer er store nok til, at det vil være grund til at flytte.

Det er sådan, at når man er under 18 år, så bestemmer ens forældre som udgangspunkt over, hvor man skal bo. I særlige tilfælde kan kommunen give en mulighed for at flytte hjemmefra tidligere. Men jeg kommer til at tænke på, om det måske ville være bedre, hvis vi fandt en måde, hvor det kunne blive lidt nemmere, at bo hjemme hos dine forældre? For det lyder hammersvært med konflikterne. Men hvis konflikterne blev løst eller i hvert fald mindre, ville det så være okay, at bo derhjemme?

Du skriver ikke så meget om, hvad konflikterne handler om. Men du skriver det her med, at dine forældre vil have at du skal “melde dig ind i kampen, for at være en del af familien” og det oplever du som, at de ikke vil have, at du skal være hos dem. Men jeg kommer til at tænke på, om det måske kunne betyder det helt modsatte? At dine forældre gerne vil have det til at fungere mellem jer, så i igen kan blive tætte som familie?

Hvordan kan man snakke sammen

Jeg synes du stiller et rigtigt godt spørgsmål, når du skriver: “hvordan kan jeg fortælle dem, at jeg ikke har lyst til at bo her mere”, for det er en mega svær samtale at have. Men det er en mega god idé, at få snakket sammen om, hvordan det egentligt går. Men måske kunne det være en god idé, hvis du begyndte samtalen et andet sted. I stedet for at sige, at du godt kunne tænke dig at flytte, så kan du måske prøve at snakke med dem om, hvordan i sammen kan få det til at fungere godt hjemme hos jer. Jeg er næsten sikker på, at dine forældre også rigtigt gerne vil have det til at fungere. Men lige nu er det hele måske bare gået i hårdknude.

Der er en teknik, som jeg kalder “at blive på sin egen banehalvdel”, som kan være rigtig god at bruge, når man skal snakke om sårbare eller svære ting. Det går ud på, at man altid tager udgangspunkt i sin egen oplevelse. fx. “Jeg oplever, at …”,”Jeg får følelsen af…”, “,”Jeg kommer til at tænke…”. På den måde, så taler man ud fra sine egne oplevelser og kommer ikke til at skyde skylden over på den anden og lægge en masse ord i munden på dem, som ellers er super nemt at komme til, hvis man snakker om noget sårbart. Og så kan det hurtigt ende i bål og brand. Dine forældre har nok en ret anden oplevelse af, hvad der sker hjemme hos jer og derfor kan sådan nogle samtaler også være rigtigt svære. Det er helt normalt, at opleve. Du kan prøve at læse vores artikler om, hvordan man håndterer konflikter og hvordan man snakker med sine forældre om svære ting. Der står en masse gode tips til, at få de svære samtaler taget på så god en måde, som muligt.

Tag fat i en anden voksen

Hvis det nu ikke dur at snakke med dine forældre, er der så en anden voksen i din omgangskreds, som du er tryg ved at snakke med? Det kunne være en lærer, moster, morfar, sportstræner eller helt 5. person. Så kan du prøve at tage fat i dem og snakke med dem om, hvordan du oplever konflikterne derhjemme. Det kan være super rart at få den støtte og det pusterum til at fortælle om, hvad man går og bakser med. Og nogle gange, så kan det være rigtigt rart at få nogle andre voksnes perspektiv på konflikterne. Især fordi voksne nogle gange bedre kan forstå andre voksne og hvorfor de siger, som de gør. Så måske vil nogle andre voksnes perspektiv kunne gøre det nemmere for dig at forstå dine forældre.

Tag fat i Børnetelefonen

Du kan overveje at kontakte Børnetelefonen og snakke med dem om det hele. Børnetelefonen er en frivillig organisation, som børn og unge kan kontakte, hvis de har brug for støtte eller hjælp. Der kan man ringe, skrive, chatte eller sms’e og snakke med deres frivillige. Jeg tænker, at du på den måde ville have lidt bedre mulighed for at uddybe, hvad der sker hjemme hos jer end du kan her på brevkassen. Fordi vi jo kun lige har det her ene brev frem og tilbage. Det er også sådan, at hvis man har brug for hjælp til at snakke med kommunen, så kan Børnetelefonen også hjælpe en med det. De er super søde inde hos Børnetelefonen, rigtigt dygtige og helt vant til at snakke med unge om alle slags problemer – både store og små. Så måske kunne det være en god idé for dig?

Det er super svært at bo hjemme, hvis der er mange konflikter i ens familie. Men jeg håber, at mit svar har givet dig lidt mod på at få snakket med dine forældre eller en anden voksen om, hvordan det går med dig i øjeblikket. For det behøver du ikke gå med helt alene.