Ingen ved, hvordan jeg bliver behandlet derhjemme

Det lyder som om, at det er rigtigt svært hjemme hos dig i øjeblikket. Og jeg kan sagtens forstå, hvis du har brug for hjælp. Derfor er jeg simpelthen også så glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det skal du ikke gå alene med. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, om du har skrevet herind før også? Fordi der er nogle af de ting du skriver, som minder mig om andre spørgsmål. Jeg kan i hvert fald godt mærke på dig, at det bare slet ikke fungerer hjemme hos jer lige nu. Og jeg vil gøre mit bedste for at komme med lidt råd til, hvad du kan gøre nu, så du får den hjælp du har brug for.

Der er hjælp at hente

Det lyder til at være virkeligt hårdt, at være dig lige nu. For der er rigtigt mange konflikter mellem dig og din mor. Og det er rigtigt svært at opleve, at man ikke føler sig tryg derhjemme eller ved de mennesker, som er omkring en. Så kan man godt komme til at føle, at det hele bare er for meget, og det ikke føles som om, at der nogen grund til at være i live og så kan man få selvmordstanker. Selvmordstankerne kan nemlig godt dukke op, hvis man føler at man er trængt op i et hjørne og ikke kan se nogen løsning på sine problemer. Men ofte er det ikke livet, men de problemer man oplever, som man gerne vil af med. Derfor er det også vigtigt, at du ved, at det godt kan blive bedre igen, selvom det hele virker håbløst lige nu. Og selvom du ikke har fået den hjælp, som du har brug for endnu, så er der stadig håb.

Sig sandheden

Du skriver, at det ikke er nok at snakke med nogen i din situation. Og det kan jeg også sagtens forstå, at du kan komme til at føle. For det er mega hårdt at snakke om, og hvad skal det hjælpe, hvis der ikke bliver gjort noget ved volden. Men jeg tænker også, at du kun kan få hjælp, hvis der er nogen der ved, hvad der foregår hjemme hos jer. Og når du så ikke fortæller lærerne det eller psykologen, så kan det være svært for dem at vide, hvad du har brug for. Derfor er det også nødvendigt, at du fortæller nogen om den psykiske vold, så de kan hjælpe. Hvis det ikke skal være lærerne eller psykologen, så har jeg skrevet nogle andre muligheder i bunden af svaret.

Snak med psykologen

Psykologen kan kun hjælpe dig, hvis du fortæller sandheden om, hvad du oplever derhjemme. For selvom psykologen måske godt kan mærke, at du har det rigtigt svært, så kan psykologen ikke vide præcis hvad der sker, medmindre du fortæller det. Det er hammersvært, hvis din mor har sagt, at du ikke må fortælle det. Men det kan være en god idé, at fortælle det alligevel. Og din mor bestemmer nemlig ikke, hvad du må og ikke må sige hos psykologen. Det bestemmer du helt selv. Hvis du har rigtigt svært ved at få det sagt, så kan du eventuelt skrive en seddel eller note til din psykolog og give den til hende/ham, når du kommer derhen næste gang. Så kan du få fortalt det der er vigtigt, uden at du behøver prøve at finde ordene, når du sidder derinde.

Kontakt Åben, anonym rådgivning i din kommune

Hvis man har rigtigt mange problemer i sin familie, så kan ens kommune hjælpe en. Din kommune kan sørge for, at dig og din mor får professionel hjælp, så du ikke længere behøver opleve psykisk vold i hjemmet. Så kan kommunen bedømme, hvilken slags hjælp, der kunne være god for dig, så du igen kan leve godt og trygt. Hvis det er helt slemt derhjemme, så kan kommunen også være med til at bestemme, om man skal bo et andet sted. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt for dig, men så kan kommunen hjælpe med at finde en anden løsning. Jeg sætter et link her som vejviser, der kan du finde din kommune og så kommer informationen op på den Åben, anonym rådgivning, som er i din kommune. Det kan være at den ikke hedder præcis det, men så er det et af de andre links, som kommer frem. Dem må du altid kontakte, så skal de nok gøre deres bedste for at hjælpe dig.

Tag fat i Livslinien

Når selvmordstankerne begynder at dukke op og fylde for dig, så er det vigtigt, at du får hjælp til at håndtere dem. Og der er heldigvis hjælp at hente derude, hvis man oplever de svære tanker. Det kan eksempelvis være hos Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om de tanker og hvad du kan gøre, hvis de dukker op. Selvom det måske føles lidt håbløst lige nu, så kan det være rigtigt rart og hjælpsomt, at få snakket om tankerne. De frivillige hos Livslinien er helt vant til at snakke med unge, der oplever selvmordstanker, som kommer fra alle mulige forskellige livssituationer. Og de skal nok gøre alt, hvad de kan for at gøre samtalen så rar for dig, som muligt. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. Og tage endelig fat i dem – hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Det er rigtigt svært at være dig i øjeblikket. Og jeg kan sagtens forstå, hvis det føles som om, at ingen hjælper. Men der er hjælp at hente derude, hvis du fortæller sandheden om, hvad der sker. Jeg håber, og krydser alle mine fingre og tæer for, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Og det kommer til at gå rigtigt godt med dig.