Hej Mindhelper

Jeg er en pige på 14 år som har en mor der kan blive MEGET sur.. hun bliver nogen gange så sur at hun bare går.. og så kommer hun tilbage en halv time efter, det går mest ud over min far, og når hun bliver rigtig sur på mig står min far bare og kigger.. jeg bliver rigtig bange når hun bliver så sur, og ved ikke helt hvad jeg skal gøre, i starten af december fik jeg en chokolade kalender, men jeg kom til at spise den hele.. min mor opdagede det og blev så sur på mig, hun kaldet mig alle mulige ting, fx Som møgunge, møg forkælede barn, tyv, Og at hun ikke havde gjordt noget forkert for at få sådan en pige som mig, der går rundt og stjæler af de gaver hun giver mig, Og at jeg aldrig nogensinde ville få noget af hende igen, fordi at jeg ikke sætter pris på det… næste dag skulle jeg i skole men havde glemt at lave mine lektier, jeg sagde til min lærer at jeg ikke havde noget at lave mine lektier pga noget der hjemme.. min lærer spurgte indtil det og jeg fortalte hvad der var sket, hun sagde at vi lige skulle gå hen på kontoret og så ville hin tale med min mor, det var over hoved ikke sådan jeg ville have det skulle gå… de voksede sagde til mig at jeg skulle holde det hemmeligt indtil på mandag hvor de ville tale med min mor, så jeg gik en hel weekende og havde det virkelig dårligt!!. Da mandagen var kommet ringede de til min mor, min mor blev rasende, hun begyndt at råbe og skrige af min skole inspektør, jeg hørte dsv ikke hvad at hun sagde men de havde sagt at hun har blev rasende og mega sur, senere på aften, kom min far og moster og hente mig, jeg havde det så forfærdeligt! Det var overhoved ikke sådan det skulle være gået, da min mor kom hjem var hun MEGA ked af det og der gik flere uger før hun var over det, nu er vi i maj og jeg har gjordt alt ligesidet den episode, jeg rydder op i huset , henter min lillesøster, rydder mere op, og jeg prøver virkelig og gøre det godt igen.. men hun bliver ved med at være sur… og sur og sur… og jeg ved ikke hvad jeg mere skal gøre.. det er som om hun ikke ligger mærke til alt det gode jeg gøre og kun ligger mærke til det jeg gør forkert!!!..

Det skal lige siges at jeg har 2 søskende en på 10, og en på 4,

kh mig

(Pige, 14 år)


Kære dig

Det lyder godt nok som om, at det er rigtigt svært hjemme hos dig i øjeblikket. Derfor er jeg simpelthen også så glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det behøver du ikke gå alene med.

Du har ikke gjort noget forkert

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du er en super omsorgsfuld pige, som gerne vil din mor det bedste. Men lige nu, så har din mor rigtig svært ved at tale pænt til dig og bliver meget hurtigt sur. Og det er rigtigt svært at opleve, når man er barnet. For ens forældre er dem, som skal passe på en og få en til at føle sig tryg. Derfor er det heller ikke okay, at din mor bliver så vred over, at du har spist chokoladekalenderen. For det var din chokoladekalender og man kan ikke stjæle noget, som allerede er ens eget. Derfor skal du heller ikke have skæld ud for at have spist den. Derfor skal du også vide, at du ikke har gjort noget forkert. Og det er helt okay, at fortælle lærerne om, hvordan det går derhjemme. Det må man altid gerne gøre og hvis de ringer til ens mor, så er det fordi, at de gerne vil hjælpe, hvis der sker noget svært derhjemme. Derfor var der heller ikke noget forkert i, at du snakkede med lærerne.

Det er mors ansvar

Det lyder til, at du er en rigtigt sød og kærlig pige, som bare gerne vil have det til at fungere rigtigt godt derhjemme. Og derfor så prøver du også at gøre dit allerbedste for, at din mor ikke bliver sur eller ked af det. Det er så sødt af dig, men det ikke dit ansvar, at din mor er glad. Det er din mors ansvar, fordi det er hende, som er den voksne. Og det er din mors ansvar, at der bliver ryddet op og din lillesøster bliver hentet. Det er for meget til, at du skal klare alt det helt alene, når du er 14 år og skal koncentrere dig om din skole og dit teenageliv.

Forældre kan også få hjælp

Jeg kan sagtens forstå, at det har været super ubehageligt, at din mor blev rigtig sur, og at din far og moster hentede dig. Men nogle gange, hvis forældre bliver rigtigt sure, så kan det være en god idé, at tage et andet sted hen, indtil ens forældre er faldet ned på jorden igen. Når din mor bliver rigtigt ked af det, så tænker jeg det er fordi, hun måske godt ved, at det ikke er okay, at hun bliver så enormt sur på dig og andre mennesker. Men det er rigtigt svært for hende at styre lige nu.

Nogle gange kan forældre have brug for hjælp til, ikke at være sure hele tiden. Både for sine børns og sin egen skyld. Det kan være rigtig rart for forældrene også, fordi det er de færreste forældre, som kan lide at være sure hele tiden. Så måske kunne det være rigtigt rart for din mor, hvis hun kunne få noget hjælp, så hun kan blive gladere. Heldigvis så kan hun godt få den hjælp. Men det kræver, at der er nogle der ved, hvad der foregår hjemme hos jer. Derfor er det også rigtigt vigtigt, at du får fortalt en voksen om, hvordan det er hjemme hos jer igen. Det kunne eksempelvis være på din skole igen. For så skal de tage over og hjælpe dig og din mor rigtigt godt på vej. I sidste ende, så er det op til din mor, at tage imod hjælpen og det er hendes ansvar. Hvis hun ikke vil tage imod hjælp, så er det ikke din skyld.

Snak med nogen om det

Det er rigtigt vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan det er hjemme hos jer. Både så din mor kan få hjælp, og så der er nogle, som kan støtte og passe godt på dig.

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med din far eller moster om din mors vrede? For det lyder til, at det er rigtigt svært for jer allesammen. Så kan du måske prøve at sige til dem, at du ikke kan klare, at mor bliver så hurtigt sur og bede dem om at hjælpe din mor, så hun ikke er så vred hele tiden. Måske kan din far og moster godt se, at det er for svært hjemme hos jer lige nu.

Snak med skolen igen

Jeg kan sagtens forstå, hvis du ikke synes det var særligt rart, sidste gang du snakkede med lærerne på skolen. Og det var ikke så pænt af lærerne at bede dig om at holde samtalen hemmeligt henover weekenden. Men jeg tænker, at lærerne ikke har gjort det for at være onde. Men fordi de var bekymrede for dig. De fleste lærere vil nemlig rigtigt gerne hjælpe deres elever og sørge for, at de har det godt. Både derhjemme og i skolen. Derfor kunne det måske også være en god idé, hvis du prøvede at snakke med din lærer eller skolerektor igen. Eller en helt anden lærer, hvis du eksempelvis har en yndlingslærer, som du er glad for. Hvis man fortæller, at man har det svært derhjemme, så skal skolen nemlig hjælpe. Sådan er reglerne. Og det kan være rigtigt rart, at der er nogle voksne, som tager over, når det er så svært, som det du oplever lige nu. Så kan de også støtte dig og snakke med dig, hvis din mor bliver rigtigt sur igen.

Hvis du synes det er svært at snakke om, så kan du også vise dem det brevkassespørgsmål, du har skrevet herind. Det er også helt fint.

Tag fat i Børnetelefonen

Hvis du har mest lyst til at snakke med nogle, som ikke lige kender dig, så kan jeg anbefale Børnetelefonen. Børnetelefonen er et sted, som børn og unge kan kontakte, hvis de har noget på hjertet. Det er helt anonymt, så de ved ikke hvem man er, medmindre man fortæller dem det. De er super søde og dygtige og de kan hjælpe børn og unge med alle slags problemer. Også hvis man oplever at have en mor, som er rigtigt sur. De er super søde og dygtige. Man kan både kontakte dem på telefon, sms, brevkasse og chat. Dem er du altid velkommen til at kontakte.

Åben anonym rådgivning

Det er sådan, at hvis man har nogle problemer i familien, som det kunne være rart at få hjælp til, så kan man kontakte sin kommune. Hos kommunen sidder der en masse professionelle, som kan hjælpe både børn og voksne. De er rigtigt dygtige og de skal nok tage over, hvis du snakker med dem. Dem kan du selv kontakte ved at ringe til dem. Hvis du taster dit postnummer ind i den her vejviser, så skulle der gerne komme et telefonnummer op. Dem kan du ringe til anonymt, så du behøver ikke fortælle dem, hvem du er eller hvad du hedder.

Det er rigtigt svært, hvis man har en mor, som bliver rigtigt hurtigt sur. Men heldigvis kan forældre godt få hjælp til, at blive gladere. Jeg håber at mit svar har været hjælpsomt og du får fortalt nogle om, hvordan det er hjemme hos jer lige nu.

De bedste hilsner fra en Mindhelper