Jeg vil nok helst bo hos min mor, men min fars ord gjorde ondt alligevel

Det lyder som om, du er blevet rigtigt ramt af, at din far blev så sur. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Din reaktion er helt normalt

Du skriver, at alle de ting som din far sagde, mens han var sur gjorde ondt, også selvom du måske egentligt helst vil bo hos din mor. Det giver virkeligt god mening, og du skal vide, at det er en helt normal reaktion. For det gør rigtigt ondt at blive talt grimt til uanset, hvem det er, der taler grimt til en. Men det er ekstra hårdt, når det er ens forældre, der bliver sure på en og begynder at tale grimt til en. 

For det er meningen, at ens forældre skal være dem, der passer på en. De skal være en slags tryg base, som man kan komme tilbage til og søge støtte og omsorg, når man er ked af det. Derfor er det ekstra svært, når det er dem, der er grunden til, at man er blevet ked af det i første omgang, for så har man ikke rigtigt noget sted at gå hen og få hjælp. Så det er helt normalt, at du reagerede ved at blive rigtigt ked af det og syntes, at det gjorde rigtigt ondt, da din far blev så sur på dig. 

Det er ikke okay 

Det er menneskeligt at blive så vred, at man kommer til at sige nogle ting, som man fortryder bagefter. Det kan ske for os alle sammen, og derfor kan det også ske for ens forældre. Men det lyder som om, det sker ret ofte, at din far bliver sur. Og hvis han hver gang, at han er sur, bliver lige så sur, som det du beskriver her, så er det ikke okay. For det er hårdt og utrygt for dig at være i, når din far bliver så sur. Og selvom det er helt menneskeligt, at ens forældre kan blive vrede, så skal de opføre sig ordentligt og tale pænt, når de bliver sure. Præcis ligesom de for det meste også forlanger, at man selv gør, når man er vred.  

Vrede kan blive til psykisk vold

Der er nogle unge, der oplever, at deres forældre bliver så vrede, at de for eksempel kalder de unge en masse grimme og ondskabsfulde ting. Og måske også truer med at forlade de unge eller med at ødelægge deres ting. Hvis man oplever det, og det sker rigtigt tit, så kaldes det for psykisk vold, og så oplever man noget, der er ulovligt. For psykisk vold er forbudt i den danske lovgivning. Det er det, fordi man gerne vil passe på børn og unge i Danmark. For det kan nemlig gøre lige så ondt at blive udsat for psykisk vold, som det gør, hvis man for eksempel bliver slået af sine forældre. 

Kan du snakke med din mor? 

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du stadig ser din mor også. Er det rigtigt forstået? Hvis det er, så tænker jeg på, om du kan snakke med din mor om, hvordan det går, når du er hjemme hos din far? Hvis du kan det, så kunne det nemlig være en rigtigt god idé. For så kan du få støtte hos din mor, når din far bliver sur på dig. Sådan så du ikke skal bære alle de ting, som din far siger til dig, når han er sur alene. Samtidigt så kan I også få snakket igennem, om der er mulighed for, at du kan komme hjem og bo hos din mor, hvis det er det, som du helst vil.

Kan du selv snakke med din far? 

Jeg tænker også på, om det er en mulighed for dig at snakke med din far om, hvad der sker, når han bliver så sur i fredstid. Det vil sige et tidspunkt, hvor der er ro på, og hvor der ikke er nogen af jer, der er hverken sure eller kede af det. Hvis du tænker, at du kan det uden, at han bliver sur igen, så kunne det nemlig også være en god idé. For så kan du få fortalt ham, hvad det gør ved dig, når han bliver så sur. Og I kan måske også få talt sammen om, hvordan det kan blive rarere for dig at være hjemme hos din far, hvis du skal blive boende hos ham. 

Hvis du prøver at snakke med din far selv, så tænker jeg, at det er rigtigt vigtigt, at du holder snakken på din egen banehalvdel. Det vil sige, at du holder dig til at fortælle om dine egne oplevelser. Det kunne for eksempel lyde sådan her: “Jeg oplever, at du tit bliver sur på mig, og det gør mig rigtigt ked af det.” På den måde åbner du nemlig for en snak, hvor der er bedre plads til at lytte på hinandens oplevelser. Hvis det ikke dur, at du selv snakker med ham, så kan du måske spørge din mor, om hun kan hjælpe dig med at snakke med ham. For nogle gange kan det være lidt nemmere at tage snakken, hvis man har en anden voksen på sin side at støtte sig op ad. 

Tag fat i en lærer 

Hvis det er bedre for dig at starte med at snakke med nogen, der ikke er enten din mor eller din far, så kan du altid tage fat i en lærer på din skole. For det er nemlig sådan, at lærere har et ansvar for sine elever. Så hvis de får at vide, at en af deres elever har det svært derhjemme, så er de forpligtet til at hjælpe. Det vil de fleste lærere heldigvis også gerne, fordi de holder af sine elever og vil dem det bedste. 

De vil altid hjælpe hos Børnetelefonen 

Du kan også altid tage fat i Børnetelefonen, hvis du har brug for nogen at snakke med om, hvordan det er at bo hjemme hos din far. Og selvom det godt kan lyde som om, man kun kan tage fat i Børnetelefonen, hvis man er barn. Så er Børnetelefonen både for børn og unge. Hos Børnetelefonen sidder der en masse frivillige rådgivere klar til at snakke med dig, som er vant til at snakke med børn og unge, som nogle gange har det svært derhjemme. Så de kan snakke frem og tilbage med dig om, hvordan de kan hjælpe. Og hvad der kunne være rart for dig, at der skete. Du kan være helt anonym hos Børnetelefonen, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med en voksen om, hvordan det går hjemme hos din far, så du ikke skal gå med det alene.