Jeg er bange for, at min mor begynder at presse mig for at flytte hjem til hende igen

Det lyder som om, det var rigtigt svært for dig sidst, din mor pressede på for, at du skulle flytte hjem til hende. Derfor kan jeg godt forstå, at du ikke har lyst til, at det skal ende sådan igen. Og jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Giv dig selv et klap på skulderen

Jeg vil rigtigt gerne starte mit svar ud med at give dig et kæmpe klap på skulderen. Du er nemlig en mega sej pige. Det er nemlig både virkeligt sejt, at du fik snakket med din lærer dengang, du havde det virkeligt svært. For det kræver virkeligt mod at række ud efter hjælp, når man har det svært. Men samtidigt er det også mega sejt, at du har taget cyklen og cyklet en lang tur i stedet for at selvskade, når du har fået lyst til det. For når lysten til selvskade popper op, så er det fordi, der er en masse svære følelser, man har brug for at kunne håndtere. Og når det hele er mega svært og brænder på, så kan det være super svært at huske, at selvom selvskade virker på den korte bane, så hjælper den ikke på den lange bane. Men det huskede du, og du huskede også, at du kunne gøre noget andet. Det kræver virkeligt meget styrke, så det må du gerne give dig selv et klap på skulderen for.

Situationen er anderledes

Det giver super god mening, at du er bekymret for, om din mor begynder at presse på for at få dig til at flytte hjem til hende igen. For det lyder som om, du er begyndt at mærke nogle af de samme ting hjemme hos hende, som du gjorde dengang, efter din søster er flyttet hjemmefra. Og så er det helt normalt, at du bliver bekymret for, om hun mon nu begynder at presse på igen. Men samtidigt så tænker jeg også, at situationen er anderledes nu, end den var før. For dengang vidste din mor jo ikke, hvor meget det påvirkede dig, at du følte dig presset til at flytte hjem til hende. Men det ved hun nu, fordi du har fået snakket med hende om det. Derfor kan hun forhåbentligt også godt huske, at hun ikke skal begynde at presse på igen, også selvom din storesøster er flyttet hjemmefra. Så

Fortæl det til en voksen

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal gøre det, som du gjorde rigtigt fint første gang, du fik det rigtigt svært. Du skal fortælle en voksen, der er tæt på dig, hvordan du har det. Alle de her tanker og bekymringer skal du nemlig ikke gå alene med. Så vokser de sig nemlig bare større, fordi de får lov til at bygge sig op inde i dig. Og der er ikke noget menneske uanset, om man er ung eller voksen, der kan løse alle sine problemer selv. Nogle gange har man brug for hjælp og støtte fra folk omkring en for, at man kan få styr på alle sine tanker og bekymringer. 

Hvis du er tryg ved det, så tænker jeg, at det ville være rigtigt oplagt at snakke med dine forældre om det igen. Så kan dine forældre nemlig få snakket med dig om, hvordan I kan sikre, at du ikke ender med at føle, at du bliver presset til at flytte hjem til din mor igen. Måske det også kan hjælpe at få nogle faste aftaler om, hvornår du er hos din mor og, hvornår du er hos din far. Så ved både du og dine forældre, hvad aftalen er. Og det kan måske få bekymringen om, om din mor kunne finde på at begynde at presse dig igen til at blive lidt mindre. Hvis du synes, det er svært at starte med at snakke med dine forældre, så kan du gøre, som du gjorde sidst og snakke med en lærer på din skole. Jeg er nemlig næsten sikker på, at din lærer gerne vil hjælpe dig med at tage en ny snak med dine forældre.

De kan hjælpe hos LMS

Jeg kommer til at tænke på, om du mon kender LMS? LMS er nemlig eksperter på blandt andet selvskade, så de er rigtigt gode at kende, hvis man kæmper med – eller har kæmpet med – selvskade. Hos LMS har de nemlig en rådgivning, som du altid kan tage fat i, hvis lysten til at selvskade kommer til at fylde meget igen. I LMS’ rådgivning sidder der nemlig nogle super dygtige og søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og de er vant til at snakke med unge, der kæmper med selvskade, så de ved godt, hvor svært det kan være. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. 

Hvis selvmordstankerne kommer til at fylde igen

Du nævner, at du havde selvmordstanker, da du havde det dårligt sidst. Det er slet ikke unormalt at opleve selvmordstanker, når man har det svært. De kommer tit fordi, man er i en situation, som man ikke rigtigt kan se sig selv ud af. Man føler sig måske presset op i et hjørne og kan ikke se, hvordan det nogensinde kan blive bedre. Så kan døden godt komme til at føles som den eneste udvej, men det er det ikke. 

Der er heldigvis masser af hjælp at hente, så man kan få det godt igen. Og det lyder også som om, det var det, du oplevede, da du snakkede med din lærer. Men jeg vil alligevel gerne gøre dig opmærksom på Livslinien. Dem kan du altid tage fat i, hvis selvmordstankerne kommer til at fylde for dig igen. De frivillige rådgivere hos Livslinien er super søde, og så har de snakket med rigtigt mange mennesker, der har haft selvmordstanker. Du kan også være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med dine forældre, så du ikke skal gå med de her tanker og bekymringer alene.