Hej Mindhelper

Jeg skriver ind fordi jeg har en plejesøster med aspergers syndrom, på 19 år, som jeg betragter som min rigtige søster. Hun har boet ved os i 10 år og jeg holder meget af hende. Hun er 2 år ældre end mig, men jeg har altid følt mig som storebror. Hun spørger mig til råds om skole og drenge. Jeg hjælper hende med mange ting. Jeg er igang med gymnasiet mens hun stadig skal indhente nogle fag på noget som hedder STU, det hjælper jeg hende bl.a med. Mine spørgsmål handler om at jeg ikke synes mine forældre, som er pædagoger, behandler hende ordentligt, selvom de gør alting i den bedste mening. De mener jeg bruger alt for meget tid på hende og skal tænke mere på mit eget liv. Det synes jeg er urimeligt for jeg kan lide at være sammen med hende. Skal mine forældre overhovedet blande sig i hvor meget jeg er sammen med hende?? Hun skal snart flytte hjemmefra og mine forældre presser hende til at flytte på bosted, men hun mener godt hun kan klare sig selv. Skal mine forældre bestemme det?? Hun er en køn pige og vil gerne have et fritidsjob som model, for et tøjfirma, som gerne vil have hende. Men mine forældre nægter at køre hende, som hun er afhængig af, fordi de ikke mener hun ved hvad hun går ind til. De har kørt mig rundt til fritidsjob og alt muligt siden jeg var 14, så er det ikke mega uretfærdigt?? Hun vil også gerne på et tidspunkt have børn (ikke nu). Men mine forældre har sagt til hende, at man ikke skal have børn når man har aspergers og de har købt sådan en reaborn-baby (dukke) til hende. Jeg synes det er lidt for meget med den reaborn-baby og de kan da heller ikke sige at hun aldrig kan blive en god mor, når hun kun er 19?? Mine forældre og min plejesøster skændes næsten hele tiden, blandt andet om ovenstående eksempler. I skænderierne vælger jeg tit at holde med min plejesøster, det bliver mine forældre sure over fordi de mener jeg gør hende en bjørnetjeneste, da de mener hun har brug for vi alle siger det samme, for ikke at forvirre hende. Men er det ikke bedre hun får flere forskellige meninger, så hun har mere at vælge imellem?? Hvordan hjælper jeg min plejesøster bedst uden at forvirre hende?? Det skal siges at mine forældre gør rigtig mange gode ting for hende og de holder af hende, men jeg synes de undervurdere hende og de har også altid givet mig mere frihed end hende. De siger hele tiden til mig at hun har brug for rammer.

(Dreng, 18 år)


Hej Dreng på 18 år

Jeg kan virkeligt mærke, hvor meget du holder af din søster, når jeg læser dit brev. Hun er heldig, at hun har så sød og omsorgsfuld en bror i dig. Og det lyder til, at du er heldig, at du har en søster, som elsker dig rigtigt højt. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at du rigtigt gerne vil passe på hende og give hende de bedste muligheder. Det tror jeg også, at dine forældre rigtigt gerne vil, men i har måske lidt forskellige forestillinger om, hvad din søster kan og ikke kan. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det kan være svært at skulle gå rundt med alene.

Aspergers syndrom

Aspergers syndrom kan give en nogle udfordringer i livet, men det er super forskelligt fra person til person, hvor meget de mærker til det. Nogle med aspergers syndrom kan godt flytte alene, få job og børn, mens det for andre vil være alt for stor en mundfuld. Men jeg kan desværre ikke bedømme gennem brevkassen, hvad din søster vil kunne klare. Der er man nødt til at kende hende bedre end jeg gør. Selvom det er rigtigt ærgerligt, så er der desværre en del af dine spørgsmål, som jeg ikke rigtigt kan svare på. Derfor er mit bedste råd til dig er faktisk, at prøve at snakke med dine forældre om, hvorfor i har så forskellige opfattelser af, hvad der vil være godt for din søster.

Snak med dine forældre

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det lyder til, at dine forældre holder rigtigt meget af jer begge to og bekymrer sig for jer. Som du selv så fint skriver, så gør de tingene i bedste mening. Derfor tænker jeg også, at de nok har overvejet deres beslutniger rigtigt meget og går rundt med en masser tanker om, hvorfor de siger de ting, som de gør. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være godt for dig, hvis du fik snakket med dine forældre om dine og deres overvejelser? Men det skal være på et tidspunkt, hvor der er ro på og i har tid og overskud til at snakke tingene igennem. Bare jer tre. For hvis man i forvejen er kommet op og toppes eller er blevet uvenner, så lytter man ikke så godt til hinanden.

Måske kan du prøve at spørge dem ad, hvad de tænker, aspergers diagnosen betyder for din søster. Så kan de fortælle lidt om, hvad de oplever din søster har svært ved. Måske ser de nogle ting, som du ikke har opdaget før? Og du kan snakke med dem om, hvornår du oplever, at de undervurderer hende. Det kan være, at de er lidt overbekymrede for hende. Jeg tænker, at det kan hjælpe jer til at forstå hinanden og hinandens holdninger lidt bedre. Du kan prøve at læse råd 4,5 og 6 i denne her artikel om konflikter. Jeg synes de råd er rigtigt gode, hvis man skal snakke med nogen om nogle ting, som man måske slet ikke er enige om og som betyder meget for en. De kan hjælpe med at undgå, at det ender som et skænderi.

I forhold til det med, at de synes du bruger for meget tid sammen med din søster, så tænker jeg, at det i sidste ende er din egen beslutning, hvem du vil bruge tid sammen med. Hvis i hygger jer sammen, så er det jo bare mega dejligt. Du skriver også det her med, at de ikke vil køre hende til job. Det er til gengæld dine forældres beslutning og hvis de ikke vil køre hende, så er der nok ikke så meget at gøre ved det.

Kontakt psykinfo

En anden ting, som du kan overveje er, at kontakte Psykinfo. Psykinfo står for psykiatrisk informationscenter. Det lyder måske lidt tørt, men centrene har ofte en telefonrådgivning, man kan ringe ind til og snakke med en professionel om sine oplevelser. Og man kan stille spørgsmål omkring det at have et familiemedlem med en diagnose. Jeg tænker, at det måske kunne være en god mulighed for dig? Så ville du have lidt bedre mulighed for at gå lidt i dybden med din oplevelser med din søster og få lidt sparring til, hvordan du kan håndtere det.

Det er en mega svær situation, du beskriver, men jeg håber at mit svar har kunne hjælpe dig lidt. Mit bedste råd til dig er, at få snakket med dine forældre og så ellers blive ved med at være den omsorgsfulde og gode bror, som du allerede er.

De bedste hilsner fra en Mindhelper