Hej derude!
Jeg led af panikangst efter mit første angstanfald, samt tvangstanker, og det er blevet en HEL del bedre med eksponering og samtaleterapi! Jeg ville endda sige at jeg ikke lider af angst længere og at det ikke som sådan påvirker min hverdag længere! Så var jeg (uheldigvis) meldt til en webinar omkring følelser. Her fortæller en livscoach, at eksponering ikke virker meget på lang sigt, og at man er nødt til at finde underliggende årsager til angsten for at bryde igennem. Denne udtalelse påvirker mig dybt, og det er som om at alt hvad jeg har gjort og kender til pludselig faldt fuldstændigt til jorden. Nu kan jeg ikke slippe tanken om ”eksponering virker ikke”, og det føles som om jeg er tilbage til start. Nu kan jeg ikke slippe tanken om ”jamen hvis det ikke virker, så har intet virket, og så er der jo egentlig intet der virker, og jeg kan ikke slippe ud af det helvede jeg har været i” Jeg ved, at når jeg plejede at få disse tanker, at eksponering hjalp og at det med tiden gik væk, og jeg har ikke haft dem længe, men nu har denne tanke sat sig fast, og det bekymrer mig at når jeg så skal eksponere, at det bliver værre når jeg har tanken ”det hjælper ikke”. Hvad gør jeg?
(25 år)
Kære du
Det kan være rigtig forvirrende at få at vide, at eksponering ikke virker på lang sigt, når man har været rigtig glad for det.
Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet ind til os og delt din forvirring. Den skal du bestemt ikke gå med alene.
Det giver mening
Når jeg læser dit spørgsmål, så synes jeg, at dine tanker giver rigtig god mening.
Jeg ville også selv tænke meget over, hvis en person jeg stolte på fortalte mig, at noget var på en bestemt måde. Lidt ligesom man stoler på, når lægen fortæller én, hvilken type medicin man skal tage for at blive rask igen.
Men jeg kan også godt forstå, at det må være endnu mere forvirrende, og også frustrerende, når man får at vide, at en bestemt behandling ikke virker på lang sigt, når man egentlig selv har følt, at den har gjort et stor forskel.
Eksponering som behandling
Men at eksponering har gjort en stor forskel for dig, er egentlig ikke særligt mærkeligt.
For faktisk så er eksponering en meget velundersøgt behandlingsmetode, og også en af de mest brugte, når det kommer til behandling af angst.
Så du er bestemt ikke alene med din oplevelse af, at eksponeringsterapi virker.
Her hos Mindhelper har vi også interviewet Theis, som selv har brugt eksponeringsterapi til at få det lettere med sin OCD.
Alle mennesker er forskellige
Selvom eksponeringsterapi virker for utroligt mange mennesker, så er vi selvfølgelig alle sammen forskellige.
Fordi som det er med alt behandling, så kan det virke for nogen, mens der er andre det ikke virker for. Og hvis eksponeringsterapi ikke virker for en, så skal man selvfølgelig prøve noget andet.
Og her kan det være, at det måske virker at finde ‘årsagen’ til angsten, og det kan være, at det er det livscoachen har oplevet.
Min pointe her er, at det er virkelig vigtigt at huske, at alle mennesker er forskellige.
Derfor er det også vigtigt at huske, at selvom eksponeringsterapi måske ikke har været effektivt for livscoachen, så kan det sagtens være det rette for dig.
To skridt frem, et tilbage
Når jeg læser dit brev, kommer jeg også til at tænke på, hvor vigtigt det er at rose dig, for de fremskridt du har gjort dig.
Det lyder til, at panikangst og tvangstanker har fyldt rigtig meget i dit liv før hen. Og at du nu næsten er helt fri for angsten pga. samtaleterapi og eksponering. Hvor er det godt at høre!
Derfor synes jeg også, at det er vigtigt at huske på, at selvom du nu oplever at livscoachens kommentar har sat dig en smule tilbage, så betyder det ikke, at alle dine fremskridt er tabt.
Ofte tager man to skridt frem og et tilbage.
Det betyder ikke, at du er på vej tilbage til i det helvede dit liv var før. For så længe du tager flere skridt frem, end du tager tilbage, så er du stadig på rette vej. Og det er fremad.
Snak med nogen
Du skriver, at du tidligere har haft stor glæde og effekt af samtaleterapi. Jeg tænker også, at det måske er dem, som har hjulpet dig i gang med eksponering?
Hvis det er, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig fin ide, hvis du tog kontakt til dem igen. For hvis det hjalp dig dengang, så er der også stor chance for, at det ville hjælpe dig igen.
Hvis du ikke har mulighed for det, og din angst bliver værre, så kan det være en god ide at tage et smut forbi lægen.
Læger ved nemlig rigtig meget om både kroppen og hovedet. Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, hvis man har brug for noget hjælp til angsten og tankerne.
Snak med PsykInfo
Hvis du synes det kunne være rart at snakke med nogen andre om det først, så kan jeg varmt anbefale dig at kontakte PsykInfo.
Hos PsykInfo sidder der en masse dygtige og søde rådgivere, som ved meget om psykiatri og behandling.
Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, hvis man er kommet i tvivl om, hvor godt eksponering virker over lang tid.
Du kan ringe til dem eller mødes med dem fysisk i flere af de store byer. Det er gratis, og du kan være lige så anonym, som du har lyst til.
Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man får at vide, at det der plejede at hjælpe ikke hjælper på lang sigt. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig, som giver dig ro på, og som får dig til at tro på, at det nok skal gå. Jeg sender de bedste tanker din vej.
De bedste hilsner fra en Mindhelper