At aflevere en opgave for sent var ikke en mulighed. Heller ikke at aflevere noget, der ikke var gennemtjekket og tiptop i orden. Sådan har det været for Camilla, der i årevis har været ekstremt perfektionistisk.
”Perfektionismen tog overhånd, og jeg var et dydsmønster. Både med skolen, familien, vennerne og mit fritidsjob som mellemleder og som håndboldspiller og træner. Jeg skulle og ville præstere i alle arenaer. Jeg var fuldstændig udmattet.”
CAMILLA, I 20’ERNE
Udløste stress og angst
I 3.g fik Camilla stress og blev sygemeldt. Hun vendte først tilbage, da hun skulle op til eksamen. Efter gymnasiet kom hun ind på læreruddannelsen og begyndte samtidig at se en psykolog. Hun var trist, og hun havde begyndende social angst. Hun havde ikke lyst til fester, og hun kunne slet ikke håndtere alkohol eller utilregnelige mennesker.
Efter ganske kort tid på læreruddannelsen oplevede Camilla sit første voldsomme angstanfald.
”Jeg var ude at løbe en søndag morgen. En bil satte farten ned, og jeg var sikker på, at føreren ville samle mig op og tage mig med. Kort tid efter mødte jeg en gående mand, der talte i headset. Denne gang overbeviste min angst mig om, at han var en spion, der arbejdede sammen med den anden mand om at fange mig.”
Angsten udviklede sig til, at Camilla ikke turde tage toget, fordi hun var overbevist om, at det ville forulykke. Hun kunne heller ikke køre bil, fordi hun var bange for, at lastbiler ville køre ind i hende, når hun skulle standse for rødt. Det blev umuligt for hende at få en hverdag til at fungere, og hun blev sygemeldt fra studiet.
Sænket barren
Camilla læser igen, og hun tog en vigtig beslutning, da hun skulle starte igen.
”Jeg fortalte, at jeg var syg. Det resulterede i, at jeg fik specialpædagogisk støtte, som betyder, at jeg blandt andet får hjælp til at fokusere min læsning og får ekstra vejledningstid. Derudover er jeg deltidsstuderende, og det har været helt afgørende for, at jeg både har kunnet passe min behandling og mit studie,” fortæller Camilla.
Generelt har Camilla forsøgt at sænke overliggeren lidt, så hun ikke er så hård ved sig selv og hele tiden skal præstere til topkarakterer. Hun slapper mere af, og hun forsøger at slække på perfektionismen.
”Jeg har altid skullet være den bedste udgave af mig selv, men min sygdom fik det perfekte billede til at krakelere. Jeg har det stadig bedst, når jeg har styr på det hele, men jeg øver mig for eksempel på at lade opvasken stå.”
CAMILLA, I 20’ERNE
I dag går Camilla ikke længere i behandling, men hun arbejder fortsat med de redskaber, som hun har fået, og som hun ved kan holde sygdommen på afstand.
”Jeg har fået den støtte, jeg havde brug for, og jeg er kommet virkelig langt. Men jeg arbejder stadig med mig selv. Jeg er blevet god til at hjælpe mig selv og tager tingene lidt mere, som de kommer. Men jeg har stadig brug for struktur, så der er noget tryghed i min hverdag. Den skal være til at overskue.”
Camilla er i løbet af sin behandling blevet en langt mere positiv pige, der er blevet bedre til at sige fra og passe på sig selv.
”Jeg kan næsten være kvalmende positiv, men det føles rart, når jeg har været i et sort hul så lang tid. Jeg har brug for det positive nu.”
Om Camilla:
- Er i 20’erne
- Har kæmpet med perfektionisme og angst i flere år.
- I dag har hun sænket kravene til sig selv, og hun er deltidsstuderende.
- Startede i et intensivt behandlingsforløb gennem kommunen, som hjalp hende med at få det bedre.
Læs også artiklerne Værd at vide om perfektionisme, 6 råd til dig, der er alt for perfektionistisk og 4 typiske tegn på social angst. Plus råd til, hvad kan du gøre.
