Vil du klage?
Hvis du har haft en dårlig oplevelse med vores hjemmeside, vores brevkasse eller noget andet i Mindhelper-projektet, vil vi meget gerne høre fra dig.
Sådan gør du
Udfyld formularen her på siden.
Du bestemmer selv, om du vil oplyse navn, e-mail eller telefonnummer. Hvis du ønsker svar på din klage, skal du dog oplyse din e-mailadresse.
Når du har sendt din klage
- Du får en kvittering for, at vi har modtaget den (hvis du har oplyst din e-mailadresse).
- Klagen bliver læst af Mindhelpers leder.
- Du får et skriftligt svar inden for 14 dage, hvis du har oplyst din e-mailadresse.
- Klagen bliver gemt i Region Syddanmarks journalsystem, hvor kun medarbejdere, der har brug for det i deres arbejde, må åbne den.
Har du forslag og kommentarer – men ikke klager?
Du er altid meget velkommen til at kontakte os her.
Det kan du klage over
Alle kan sende en klage ind, og der er ikke andre begrænsninger, end at klagen skal omhandle Mindhelper.
Du kan eksempelvis klage over:
- Indholdet i artiklerne på Mindhelper.dk.
- Et svar du har modtaget i vores brevkasse.
- Elementer og indhold, der ikke lever op til loven om webtilgængelighed.
- Vores behandling af dine personoplysninger.
Send din klage
Udfyld formularen herunder med din klage og eventuelle kontaktoplysninger. Hvis du har oplyst din e-mailadresse, så kontakter vi dig senest 14 dage efter, at vi har modtaget klagen.