Oplæg

Sæt bedre søvn på skemaet

Her kan du hente vores plug 'n' play oplæg om søvn

Det er lavet til dig, der oplever søvnmangel som et udbredt tema blandt dine unge, og som har brug for et enkelt og trygt afsæt til at starte samtalen.

Oplægget indholder:

  • Viden om søvn formidlet i korte videoer
  • 5 forskellige øvelser til eleverne – med bevægelse, kreativitet og samtale
  • Fortællinger fra andre unge om søvn

Oplægget er testet på flere klasser på forskellige ungdomsuddannelser og i grundskolen. Det kan afvikles i ét modul (90 minutter).

VIDEO · 07:13

Sådan bliver du klar til at holde oplægget om søvn

Slideshowet indeholder mange videoer og grafikker, der gør det tungt at downloade. Fortvivl derfor ikke, hvis det tager noget tid. Vi lover det er ventetiden værd.

Eleverne er glade for det

Da vi testede indholdet, var eleverne især glade for:

  • “at vi så videoer med ham eksperten, som ligesom gav en forklaring på hvad der sker i hjernen når vi skal sove” – Elev, 9. klasse
  • “at blive inddraget, og det ikke bare er læreren, der taler” – HTX-elev, 3.g
  • “aktive øvelser, varierede opgaver, ikke for tung information” – STX-elev, 1.g

Det får I ud af oplægget

Efter oplægget har de unge en grundlæggende forståelse for, hvordan søvn fungerer, og hvorfor søvn ikke kan tvinges frem, men kan understøttes. Samtaleøvelser, råd og erfaringer fra andre unge skaber refleksion – og fordi viden sjældent står alene, indeholder oplægget også konkrete værktøjer til små, realistiske vaneændringer.

 
 

Oplægget er udviklet sammen med søvnvejleder Mikael Rasmussen.

Søvnvejleder Mikael Rasmussen
Søvnvejleder Mikael Rasmussen

Kræver under en times forberedelse for dig

Du kan være klar til at afholde oplægget på under en time. I videoguiden og lærervejledningen bliver du taget i hånden gennem oplægget, så du kan se, hvad det går ud på. Teksten og noterne i selve slideshowet fortæller dig, hvad du skal sige og gøre.

Og du kan bruge det som:

  • Vejleder
  • Underviser
  • Sundhedsplejerske
  • Og meget andet

Kort sagt: Du kan bruge det, hvis du arbejder med unge i din hverdag og gerne vil sætte bedre søvn på dagsordenen.

Slideshowet indeholder mange videoer og grafikker, der gør det tungt at downloade. Fortvivl derfor ikke, hvis det tager noget tid. Vi lover det er ventetiden værd.