Hej Mindhelper,
Jeg er en 15-årig pige, der skriver herind fordi jeg går rundt og er bange i hverdagen. 🙁
For nogle få måneder siden begyndte jeg at lære en sød dreng at kende på Facebook, som jeg blev venner med et stykke tid senere. Vi skrev en del sammen med hinanden på Messenger, men en dag fortalte min ven mig noget der både gjorde mig urolig og også lidt bange.
Han fortalte mig at han ofte blev ked af det og at han led af en depression.
I starten blev jeg lidt chokeret over det og også meget usikker på mig selv for jeg vidste ikke hvordan jeg kunne hjælpe min ven på den allerbedste måde. Heldigvis fik han professionel hjælp af en psykiater, men jeg prøvede at lytte til ham når han havde brug for at dele noget med mig, støtte ham, trøste ham og bare være der for ham.
På et tidspukt kom jeg i kontakt med hans psykiater. Hun fortalte mig at jeg havde været en virkelig god veninde og at min ven var ved at få det bedre.
Desværre slettede min ven sin profil nogle uger efter og jeg ved slet ikke hvorfor. Min første tanke var at han måske havde det meget hårdt og behøvede en pause fra de sociale medier, hvilket jeg udmærket godt kan forstå og sætte mig ind i.
Da han var aktiv på Messenger, fortalte han mig også nogle virkelig, virkelig sørgelige og hårde ting. Jeg fik så ondt af ham og det er meget synd for ham. Han fortjener et rart og dejligt liv og jeg håber sådan på at han får det bedre. Jeg håber også virkelig på at jeg har givet ham den støtte og hjælp som han har brug for.
Efter at han havde deaktiveret sin profil, gjorde jeg mig en masse tanker omkring det. Hvad nu hvis det havde noget med mig at gøre?
Når han pludselig sletter sin profil, kunne det jo også være fordi at jeg ikke har været der nok for ham, haft fuld forståelse for ham eller lyttet nok til ham. Tænk nu hvis han ikke kommer på Facebook igen, så kommer jeg jo ikke til vide noget om hvordan det går med ham eller om der er sket ham noget alvorligt.
Nu er det 17 dage siden at han slettede den. 🙁 Jeg går rundt med mange bekymrede tanker om det her i hverdagen og jeg havde brug for at dele det med nogen, så derfor skrev jeg herind til jer. Var det okay?
Hilsen,
den bekymrede
(Pige, 15 år)
Kære den bekymrede
Det er helt okay, at du har skrevet herind, fordi du havde brug for at dele dine bekymringer med nogen. Og jeg er super glad for, at du har gjort det. For det er ikke rart at gå med alle sine bekymringer alene.
Det er ikke din skyld
Hvor lyder du bare som en super god og omsorgsfuld pige, der har gjort alt, hvad du kunne for at lytte til din ven og være der for ham. Men jeg kan også sagtens forstå, at du blev lidt usikker på, om du nu gjorde det rigtige, da du fik alle de her ting at vide. For når man er et mega omsorgsfuldt menneske, så vil man rigtigt gerne hjælpe andre, når de har det svært. Men nogle gange kan det være lidt svært at vide, hvordan man hjælper på den bedste måde. Og så kan man godt blive lidt usikker på, om man har gjort det rigtige.
Men du har gjort alt, hvad du kunne for at hjælpe din ven. Du har lyttet til ham, og du har været der for ham, når han har haft brug for det. Og det er det allervigtigste, man kan gøre for sine venner, når de har det svært. For det er nemlig det, man har allermest brug for, når man har det svært. Et lyttende øre og en skulder at støtte sig op af. Og selvom det nogle gange godt kan føles sådan, når an har en ven, der har det svært. Så er det ikke dit ansvar at få din ven til at få det godt igen. Det er et voksenansvar. Så det er psykiaterens opgave, og det er drengens forældres opgave. Du har gjort alle de ting, som du kunne gøre.
Derfor kan det heller aldrig være din skyld, at drengen har slettet sin profil på Facebook. Det er noget, der har med ham at gøre, at han havde brug for at slette sin profil. Som du selv skriver, så kan det være, at han havde brug for at få en pause fra Facebook, fordi han havde det for svært. Og jeg forestiller mig, at hvis man kunne spørge drengen, så ville han være rigtigt taknemmelig for, at du har været der for ham og lyttet til ham.
Snak med nogen om det
Jeg kommer til at tænke på, om der mon er nogle voksne i nærheden af dig, som du kan snakke med om den her ven? Og at du er bekymret for ham, fordi han har slettet sin profil. Det kunne for eksempel være dine forældre, en sød tante eller en helt tredje person. Når man går rundt og er rigtigt bekymret, så får man som du også selv så fint skriver, tit brug for at dele sine bekymringer med nogen på et tidspunkt. For bekymringer er nemlig sådan nogle, der godt kan komme til at køre lidt i ring oppe i ens hoved. Så hvis man går med dem for meget alene, så kan de godt komme til at fylde alt for meget.
Derfor er det også så fint, at du har skrevet herind og fortalt mig om dine bekymringer. Men jeg tænker, at det kunne være rigtigt godt, hvis du også kunne snakke med nogen, som er tæt på dig. De kan nemlig meget bedre hjælpe dig og støtte dig lige, når bekymringerne popper op. Hvis det er for svært at skulle fortælle om din ven og dine bekymringer, så kan du vise dem, du gerne vil snakke med det her brev. Du har nemlig beskrevet det hele så fint her. Så kan dem, du gerne vil snakke med spørge dig ind til det, når de har læst brevet. På den måde behøver du ikke at sige så meget selv, så det kan måske gøre det lidt lettere.
Tag fat i Headspace
Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du har brug for at dele alle dine bekymringer for din ven med nogen. Hos Headspace sidder der nemlig nogle super søde og super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Hos Headspace er der nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om. De frivillige rådgivere i Headspace er vant til at snakke med unge, der går rundt og er bekymret for en ven eller nogle andre, som de kender godt. Så de skal nok gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig.
Jeg håber, at det du tager med dig fra mit svar er, at det ikke er din skyld, at din ven har slettet sin profil. Og at du har gjort alt, hvad du overhovedet kunne for at hjælpe din ven.
De bedste hilsner fra en Mindhelper