Jeg føler ikke, at folk gider være sammen med mig

Det er hårdt at føle sig udenfor. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om det. 

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg har slettet dit navn fra dit spørgsmål. Det er for at du kan være sikker på at være anonym. Det håber jeg er okay.

Vi gør det allesammen

Du skriver, at du tit tænker over ting, du har sagt og gjort efter du har været social. Sådan nogle tanker kan være hammertræls. For lidt ligesom kviksand kan den ene tage den anden. Og så kan man hurtigt ende med at blive usikker og i tvivl – for fik jeg nu sagt noget forkert? Synes de det var mærkeligt, da jeg gjorde det her? osv osv.

Men selvom tankerne kan være rigtig frustrerende, så er de ret normale. Vi mennesker er nemlig sociale dyr. Derfor er vi også designet til at tænke over, hvordan vi fremstår og over hvad andre tænker om os. Og jeg tror, at der er rigtig mange unge, som kan genkende det du beskriver med, at tænke over en masse ting, efter man har været social. Og hvis man samtidig føler sig lidt udenfor, så er man måske endnu mere opmærksom på, hvad de andre tænker.

Det behøves ikke være sådan

Noget som kan hjælpe at huske på, at vi tit er vores egne hårdeste kritikere. Derfor er det også ofte mest en selv, som sidder og piller alt man har sagt fra hinanden efter at have været social. Tit tænker dem man har været sammen med, slet ikke så meget over, hvilket ord man lige fik sagt, eller lille ting man fik gjort.

Hvis du kan genkende det med at være din egen hårdeste kritiker, så skal du vide, at man sagtens kan arbejde på, at gøre den indre stemme mindre hård. Derfor tænker jeg også, at der måske er noget i vores artikel om, hvordan man dæmper sin indre kritiker, som kan hjælpe?

Sejt at du bliver ved

Jeg vil også lige give dig lidt ros med på vejen. For det er simpelthen mega godt, at du bliver ved med at prøve at være social – selvom det sommetider kan være svært. Det er nemlig det helt rigtige at gøre. Og jo mere man udfordrer de negative tanker om en selv, jo mindre fylder de som regel også. 

Tal med dem

Noget af det bedste man kan gøre, når man føler sig udenfor er, at tale med dem omkring en om det. For det er ikke altid at ens venner eller klassekammerater ved, at man går med den følelse. Og som regel er dem omkring en ikke interesseret i at holde en ude, eller gøre en ked af det.

Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du kan snakke med dem du ses med om, hvordan du har det? For det giver mening, at det ikke er fedt, at være den som altid tager initiativ, eller spørger, om man skal være i gruppe sammen. Men det er ikke altid at ens venner har lagt mærke til, at det er sådan det er. Og så kan det være en god hjælp, at få snakket sammen om det. 

Hvis du synes det er svært, at skulle fortælle om, hvordan du har det. Så kan du finde gode råd til at tage snakken i Guiden til at tale med sine venner, om svære ting.

Snak med en voksen

Det er ikke rart at sidde med følelsen af, at ens forældre ikke forstår en. Og det kan både gøre en frustreret og ked af det. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om der er en anden voksen, du kan snakke med. Det kan f.eks. være en lærer, en bedsteforældre, eller en helt tredje. Det er nemlig ikke så vigtigt præcis, hvem du taler med, så længe du ikke går med det svære alene.

Hvis du gerne vil snakke med en voksen, som ikke kender dig i forvejen, kan jeg varmt anbefale Headspace. Hos Headspace kan man komme og få samtaler med en frivillig. Ingen problemer er for store eller små. Og det kan være rart og lettende at dele sine tanker med andre. 

Besøg Ventilen

Til sidst vil jeg også lige tippe dig om Ventilen. Ventilen er et sted for unge, som føler sig ensomme. Der arbejder nogle søde og dygtige frivillige, som sørger for, at alle føler sig velkomne. Og så laver de en masse sjove og hyggelige sociale ting sammen.

Det er tungt at gå med følelsen af, at være udenfor. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender en masse gode tanker din vej.