Jeg føler, at jeg bliver ked af det over de mindste ting

Det lyder som om, du har ramt en mega svær periode lige nu. Så jeg er glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det er helt normalt

Jeg kan godt forstå, at du bare ikke gider at være trist mere. For tristhed er virkeligt en hård og tung følelse at gå rundt med. Men tristhed er altså også en helt normal følelse. Og det er en følelse, som vi alle sammen støder på en gang imellem. Det er drønirriterende, men det er en del af livet, og det kan ikke undgås, at vi ind imellem bliver triste og kede af det.

Det er også fuldstændigt normalt, at man bliver påvirket af det, hvis der er nogen omkring os, der ikke har det godt. Det kan for eksempel være, hvis der er nogen i familien, der er stresset. Så kan man godt selv komme til at føle sig ked af det. Måske fordi, stemningen i ens hjem bare ikke er særligt rart. Eller måske fordi, ens familie faktisk ikke snakker særligt pænt til en, når de er stressede. Og derfor får sagt noget, der faktisk gør, at man bliver ked af det.

Acceptér tristheden

Der er bare nogen, der har nemmere ved at blive ramt af tristhed end andre. Det er super irriterende, hvis man er en af dem, der har nemt ved at blive ked af det. Det er der desværre bare ikke så meget at gøre ved. Men det er faktisk en rigtigt god start at øve sig i at acceptere, at man bare er sådan en, der bliver lidt ekstra påvirket af, hvad der foregår rundt omkring en. For hvis man begynder at slå sig selv i hovedet med en hel masse negative tanker om, at nu bliver man ked af det igen. Og det er da godt nok irriterende, at man ikke bare kan tage sig sammen og lade være, så bliver tristheden bare endnu værre. 

Hvis tristheden fylder for meget

Når jeg læser dit brev, bliver jeg lidt i tvivl om, om du kun bliver ked af det, når der er noget, der påvirker dig? Som for eksempel, at din mor eller din søster er stresset. Eller om du faktisk går rundt og føler dig ked af det hele tiden? Også selvom der ikke er nogen grund til, at du er ked af det lige nu og her. For hvis du har det sådan, så kan jeg dælme godt forstå, at det ikke er særligt rart at være dig.

Det er som sagt helt normalt at blive ramt af tristhed nogle gange. Men hvis tristheden kommer til at fylde så meget, at det bliver svært at gøre almindelige hverdagsting som for eksempel at tage i skole. Og den fuldstændigt overskygger alle andre følelser, sådan så man bare kommer til at føle sig trist og tom indeni, så kan det være et tegn på depression. Hvis du synes, at du kan genkende nogle af de følelser, kan du læser vores artikel om de typiske tegn på depression. Det er meget normalt at have nogle af tegnene i en kort periode. Men hvis du har mange af tegnene, og det har stået på rigtigt længe, er det en god idé at tage det lidt alvorligt. For så er det i hvert fald et tegn på, at der er noget i dit liv, der er vildt svært lige nu.

Skriv en god ting ved dagen ned

Hvis man er rigtigt trist, kan man nemt komme til kun at få øje på alle de ting, der går galt i løbet af en dag. Og alle de tidspunkter, hvor man har været trist. Det er helt normalt. Men selvom man har været trist det meste af dagen, så sker der faktisk også nogle ting, der ikke er helt dårlige. Og det kan tit hjælpe at øve sig i at få øje på de små sejre i løbet af en dag, hvis man går rundt og føler sig meget trist.

Det kan man for eksempel gøre ved at skrive en god ting ved dagen ned, når dagen er slut. Det behøver ikke være et tidspunkt på dagen, hvor man har følt sig jublende lykkelig. Det kan også bare være et tidspunkt på dagen, hvor man faktisk havde det okay i 5 minutter. Det er ikke nogen mirakelkuren, der får tristheden til at forsvinde helt. Men det hjælper tit med at gøre en bare en lille smule mindre trist. Hvis du vil have flere gode råd til, hvad man kan gøre ved tristhed, kan du læse den artikel, jeg har linket til.

Bliv ved med at snakke med din mor

Jeg vil lige starte med at rose dig for, at du allerede har snakket med din mor om det her. For det er så vigtigt, at man ikke går med det alene, når man går rundt og føler sig trist. Så du skal endelig bare blive ved med at snakke med din mor om det, når du føler, at du har brug for det.

Jeg kan godt forstå, at det ikke er særligt rart at se, at din mor bliver ked af det over, at du har det sådan her. Men jeg tænker, at din mor bliver ked af det, fordi hun holder rigtigt meget af dig. Og derfor gør det ondt på hende at høre, at du faktisk er super trist for tiden. Hun er jo din mor.

Men det gør bare ikke, at du skal lade være med at fortælle hende, hvordan hun har det. For jeg er faktisk næsten sikker på, at din mor rigtigt gerne vil have, at du fortæller hende, hvordan du har det. Også selvom det gør hende ked af det at høre. For hvis du ikke fortæller hende det, så kan hun måske gå og være bekymret over, om du mon er okay. Og det er jo heller ikke særligt rart. Så jeg ved godt, du bare prøver at passe på din mor. Men du hjælper hende faktisk ikke ved at lade være med at snakke om, hvordan du har det.

Tag fat i Headspace

Måske har du brug for nogen, der ikke er din mor. Fordi det måske er rart for dig ikke kun at have din mor at snakke med. Hvis du har det sådan, kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace sidder der nemlig nogle frivillige rådgivere, som er klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder for dig. Det kan være stort som småt. De frivillige rådgivere har snakket med rigtigt mange forskellige unge. Så de er vant til at snakke med unge, der har det lidt svært. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Tag fat i din læge

Hvis du kan genkende mange af tegnene fra den artikel, jeg har linket til om depression, synes jeg, at du skal tage fat i din læge. Han eller hun kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, om det måske er en depression, du slås med så. Og hvis det viser sig, at det er det, så kan din læge hjælpe dig med at finde ud af, hvor du så kan få hjælp til at få det bedre hende.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg virkeligt, at du vil blive ved med at snakke med din mor, når du har brug for det. For det er bare så vigtigt, at man ikke går alene rundt med sine svære følelser. Det er vi mennesker slet ikke bygget til.