Hej Brevkassen.
Jeg står i den situation at jeg er med en veninde ude og rejse i to måneder. Vi har ind til videre været her i lige under 2 uger og jeg har simpelthen været så ked af det lige siden vi tog afsted. Først hjemve til forældre og nu bare helt generelt hjemve til alt derhjemme. Jeg græder flere gange om dagen og der er intet der gør mig glad. Jeg ser intet positivt i dagene og vil bare rigtig gerne hjem nu!
Jeg har lavet et delmål med min mor om at jeg når jeg om lidt rejser videre til Zanzibar skal være der et par dage og må der tage beslutningen om hvorvidt jeg skal tage hjem eller ej. Men dagene er så lange og jeg er så ked af det at jeg slet ikke kan holde ud af være i mig selv, og det er ligemeget om vi er ude og opleve eller ligger ved poolen.
Jeg får utrolig meget skyld følelse ved tanken om at tage hjem men jeg bliver nødt til at passe på mig selv. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal få mine (nok) sidste dage til at blive bedre, selvom jeg tænker på at jeg snart må tage hjem så føles det som en evighed, og jeg er synderknust og vil bare rigtig gerne hjem hurtigst muligt.
(20 år)
Kære Du
Øv, det er hammehårdt at være ramt af hjemve. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os og fortalt om det.
Hjemve
Når man er langt væk hjemmefra, kan hjemveen godt dukke frem. Det tror jeg, at langt de fleste kender til. For når man er ude og rejse kan man godt komme til at tænke meget over, hvad der mon sker derhjemme og på ens forældre og venner. Og så kan hjemveen komme snigende og sætte sig som en knude i maven, som gør en ked af det og trist. Derfor tænker jeg også, at det giver god mening, at du har det svært og er ked af det. For det lyder til, at hjemveen fylder rigtig meget hos dig.
Når hjemveen har sat sig fast kan den godt komme til at farve den måde, som man ser og oplever verden på. Lidt ligesom et par briller, som gør at alt virker trist og gråt. Så lige meget, hvad man laver, så føles det ikke særlig fedt, og tankerne om derhjemme bliver ved med at titte frem. Og det kan være en rigtig svær situation at stå i. For det gør det også svært at være til stede og nyde de oplevelser, som man får. Derfor kan det også nogle gange hjælpe at forsøge ikke at være alt for meget i kontakt med dem derhjemme og vide, hvad de laver. For selvom det er det, som man måske har allermest lyst til, så kan det sommetider komme til at gøre hjemveen endnu værre.
Godt du mærker efter
Når det er sagt, så vil jeg også lige rose dig for at mærke efter. For som du skriver, så er det også rigtig vigtigt at huske at passe på sig selv. Og det lyder som en god plan dig og din mor har lavet, hvor du giver det et par dage på Zanzibar og mærker efter, hvad der er det rigtige for dig. Måske du synes, at det egentlig er meget fedt og får lyst til at blive og måske du kan mærke, at det er rigtigt for dig er at tage hjem. Og uanset hvad du vælger, så er det helt okay. Det er nemlig kun dig, som kan mærke, hvad der er det rigtige for dig.
Snak med din veninde
Jeg ved ikke, om du har snakket med din veninde, hvordan du har det. Men hvis du ikke har, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god ide at gøre. For det kan være rigtig rart og lettende at dele det svære. Og så kan din veninde måske også hjælpe og støtte dig, når hjemveen dukker frem.
Bliv ved med at snakke med din mor
Det lyder til, at du allerede snakker med din mor om, hvordan du har det. Og det er rigtig godt, for man skal ikke gå med svære ting alene. Derfor skal du også blive ved med at snakke med hende om det. Men jeg kommer til at tænke på, om I måske kan aftale nogle bestemte tidspunkter, hvor I kan snakke sammen? fx på tirsdag kl.15. For det kan sommetider være nemmere at være til stede, når man ved at der er sat tid af til at snakke med dem derhjemme. Så man ikke hele tiden er i kontakt med dem derhjemme og bliver mindet om det derhjemme.
Det er hammerhårdt at være ramt af hjemve. Derfor håber jeg også rigtig meget, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Og så sender jeg de allervarmeste tanker din vej.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
