Hej Mindhelper jeg har de sidste tre år døjet med nedtrykthed, ingen motivation, nedsat søvn, lavt selvværd, forsøg på selvskade og til tider selvmordstanker og er på dette tidspunkt ret sikker på at jeg døjer med depression. Udover det har jeg også haft en del problemer med angst og paranoia. Har ikke taget til læge fordi jeg har en kæmpe frygt for at jeg vil få at vide at det hele er ren indbildning, men er også sikker på hvis jeg tog til lægen ville det ikke være for at få en henvisning til at snakke med nogen for har ikke overskud til at snakke med folk længere. Hvis jeg tog til lægen ville det være for at få medicin imod det. Kan bare ikke få mig selv til at tage afsted på grund af min angst så ved ikke lige hvad jeg skal gøre.

(Pige, 19 år)


Kære du

Det kan være ubehageligt at være i tvivl, om man har en depression eller ej. 

Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. 

Når man har haft det svært længe 

Du skriver, at du de seneste tre år har døjet med nedtrykthed, manglende motivation, nedsat søvn, lavt selvværd, forsøg på selvskade og selvmordstanker. 

Det er lang tid at have det svært. 

Når man har det svært i så lang tid, så kan man godt blive virkelig træt af situationen og måske også af at blive konfronteret med det hele tiden. 

Derfor er det også vigtigt, at du får noget hjælp til at få det bedre. 

Det er ikke ren indbildning  

Når man har haft det svært i flere år, og har haft selvskade og selvmordstanker, så er det ikke ren indbildning.  

Det må du ikke tro. 

Og når man har det sådan, så skal man ikke gå med det alene, så skal man have hjælp til det.  

Derfor vil jeg nu komme med nogle råd til, hvad du kan gøre. 

Hvordan kommer du til lægen? 

Du skriver, at du ikke har været et smut forbi lægen, da du ikke kan komme afsted på grund af din angst. 

Når man har angst for at tage til lægen, så kan det være en rigtig god ide at bede andre om hjælp. 

For selvom det måske lyder både svært og uoverskueligt, så er lægen et rigtig godt sted at starte. 

Kan du tage en veninde eller familiemedlem med? 

Det første jeg kommer til at tænke på er, om du ikke kan tage en gode veninde eller familiemedlem med til lægen? 

Det kan være en af dine forældre, en moster, onkel eller en helt fjerde.  

Det vigtigste er bare, at det er en som du stoler på, og som du føler dig tryg ved. 

Du kan fx sige til dem: “Jeg er meget angst for at tage til lægen, og det kan godt være, at jeg får det dårligt, når jeg kommer derhen. Vil du hjælpe mig med at komme afsted?” 

På den måde får du både forklaret dem situationen, men også spurgt dem om hjælp til at komme afsted. 

Acceptér at angsten kan komme 

En anden god ide er at prøve at acceptere at angsten kan komme. 

Nogle gange kan man godt opleve at få angst for angsten. 

Altså at man går og er så nervøs for at få angst, at man får angst for at få angst. 

En måde at undgå det på er at prøve at sige til sig selv, at det er okay angsten kommer.  

Du kan fx sige til dig selv “Det er okay, at angsten kommer, jeg kan godt tage til lægen med angsten”. 

Læger ved også rigtig meget om angst og kan derfor sagtens rumme, at angsten er der og fylder meget for dig. 

Du kan også prøve at puste angsten ud, med vores artikel om to enkle vejrtrækningsøvelser, der hjælper på uro og angst. 

Kan du holde døren på klem? 

I dit brev skriver du, at du ikke gider have en henvisning til at snakke med nogen, fordi du ikke har overskud til det mere. 

Når man har det virkelig svært, og ikke har overskud til at snakke med folk, så giver det mening, at det ikke er noget man aktivt vil opsøge.  

Men jeg vil alligevel komme med et forsigtigt forslag om, at du kunne holde døren lidt på klem ift. at tale med nogen, når du får overskud til det?  

For vi ved bare, at det at tale med nogen, når vi har det svært, kan være rigtig godt for at få det bedre.  

Ved andre, hvordan du har det? 

Derfor kommer jeg også til at tænke på, om dine venner eller familie ved, at du har det svært?  

Hvis du ikke har det og du har mod på det, kunne du tale med dem om det.  

Ikke fordi I nødvendigvis skal have lange dybe samtaler om det, men måske bare nævne det, så de ved, hvordan du har det.  

Så er det også lettere for dem at hjælpe dig, når du får brug for det.  

Hvis du får mod på det men ikke ved, hvordan du skal gribe det an, så kan du læse vores artikel: Sådan snakker du med dine forældre om svære ting eller Sådan snakker du med din ven om svære ting

Det kan være både hårdt og drænende i længden at have det svært. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej, og håber du finder ud af det. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper