Hej Brevkasse, Jeg er 19 år(bliver 20 om lidt), og har lige skrevet under på lejekontrakten til min kærestes og min nye lejlighed.
Lidt baggrund, jeg bor pt hjemme hos min mor og far, hvor jeg har det virkelig godt. Vi snakker godt sammen og vi er meget tætte. Jeg har aldrig prøvet at flytte før, det eneste erfaring jeg har på området er da min storebror flyttede hjemmefra for 4 år siden, dengang græd jeg også kæmpe meget da jeg følte min barndom sluttede.
Nu er det min tur, og jeg har meget svært ved tanken. Jeg er ked af det over jeg føler hele min barndom er rigtig er slut og jeg er nervøs for at gøre mine forældre kede af det. Jeg bliver i tvivl om det er fordi jeg ikke er klar, selvom jeg selv har fundet lejligheden og søgt lejligheder det sidste halve år.
Mit spørgsmål er egneligt om det er normalt at blive så ked af det når man skal flytte første gang, eller om det er tegn på jeg burde aflyse det hele og bo hjemme i længere tid.
Venlig Hilsen en meget fortvivlet pige.
(19 år)
Hej med dig
At flytte hjemmefra er en stor beslutning, som de fleste unge mennesker skal tage før eller siden. Det er en beslutning fyldt med forventninger, angst, nervøsitet og meget mere.
For er man klar til at flytte hjemmefra og forlade reden, eller skal man tage et år eller to mere derhjemme? Der er kun en måde at finde ud af det på.
At flytte hjemmefra er overvældende
Det kan godt være enormt overvældende at flytte hjemmefra. Det er måske første gang, at man skal stå på egne ben og klare det hele selv. Nogle gør det med en kæreste, mens andre gør det med nogle gode venner eller alene.
Lige meget hvad er det en stor beslutning og et milepæl i livet. Et milepæl på højde med, at blive færdig med folkeskole, blive student eller starte på sin nye uddannelse. Det er en overgangsperiode, hvor man går fra noget man kender til det ukendte.
Med det ukendte, kommer spændingen og glæden, men også uroen og nervøsiteten. For hvordan skal det gå en når man flytter hjemmefra? Kan man klare det? Og hvad hvis man fortryder det?
Alle disse tanker og mange flere, er helt normale og nogle de fleste unge har, når de flytter hjemmefra.
Det bedste du kan gøre er at mærke efter
Du spørger, om det er normalt at blive så ked af det og om det er tegn på, at du bør blive hjemme, i stedet for at flytte hjemmefra? Til det, vil mit bedste svar til dig være at mærke godt efter.
For selvom det kunne være rart, hvis jeg havde svaret til dig, så er det en beslutning som kun du kan tage. For kun du ved, hvordan du rigtig har det og hvad der er bedst for dig.
De fleste glæder sig til at flytte hjemmefra, når de først har taget beslutningen. De glæder sig til at stå på egne ben, bestemme det hele selv og måske komme lidt væk hjemmefra. Når jeg læser dit brev, lyder det ikke til, at det er sådan du har det.
Måske følte du dig klar, da du tog beslutningen om at flytte hjemmefra, men da det så kom til stykket, var du måske ikke helt klar alligevel. Det er også helt okay. Mange gange tager vi beslutninger om fremtiden, som vi så fortryder, når tiden er inde til at gøre dem.
Hvad gør dig ked af det, når du tænker på at flytte?
Du skriver også, at du føler din barndom slutter hvis du flytter og du er bange for, at dine forældre bliver kede af det.
Det får mig til at tænke på, hvad det er, som gør dig ked af det, når du tænker på at flytte hjemmefra? Er det tanken om at dine forældre bliver kede af det og ikke kan klare sig uden dig? Eller er det tanken om, at det er skræmmende at skulle undvære dem og stå på egne ben?
For når jeg læser dit brev, så lyder det til du og dine forældre er tætte og har haft det godt sammen. Derfor svært at give slip.
Det er et nyt kapitel, men det betyder ikke, at du ikke længere er et barn i den forstand at du altid vil være dine forældres datter. Du kan jo komme hjem igen, hvis det ikke fungerer. Døren er sikkert ikke lukket i for altid. En lejlighed kan siges op igen.
Kan du snakke med dem omkring dig om det?
Jeg kommer også til at tænke på, om du har fortalt nogen omkring dig, hvor ked af det du bliver ved tanken om at flytte hjemmefra? Det kunne fx være dine forældre, venner eller din kæreste. Det er alle nogle, som er tætte på dig og kender dig godt.
Det kan være at dine forældre eller venner har stået i den samme situation, og har nogle gode råd til hvad du kan gøre.
Du kan også tage en snak med dine forældre og fortælle dem, at du er bange for at gøre dem kede af det. Hvilket også er helt okay. For husk på, at det kan også være dejligt, at savne nogle, man holder af. Det betyder jo, at man elsker hinanden enormt højt.
De flestes familie og venner vil dem det bedste og vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en god ide, hvis du fik luftet dine bekymringer for dem. Hvis ikke for at få gode råd, så for at få luft til dine tanker og ikke gå alene med dem.
Det at man bliver ked af det, kan godt være et tegn på at man ikke er klar på at flytte hjemmefra, men også et tegn på at det er en stor beslutning, og at man har været glad for at bo hjemme. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som du kan bruge.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
