Hej Mindhelper


Jeg er en pige på 17 år som har det svært. Jeg kan ikke snakke med min mor om noget, fordi hun dømmer mig for hårdt. Jeg kan ikke holde ud at være alene med hende, eller bare snakke med hende i det hele taget. Jeg har et problem, for jeg tror måske at jeg er ved at få en spiseforstyrrelse, eller jeg tror faktisk at jeg har haft en i noget tid, men når jeg spiser, fortæller hun mig altid at jeg er for usund, eller at det er spild af penge. Jeg kan ikke få mig selv til at fortælle hende om det, da jeg virkelig ikke kan fordrage hende. Jeg syntes virkelig at hun er et forfærdeligt menneske, og når jeg snakker med mine veninder om det giver de mig kun ret. Jeg vil meget gerne vide om jeg har en spiseforstyrrelse, så jeg vil gerne til lægen uden hun ved det, jeg ved bare at hun bliver virkelig sur hvis jeg gør det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg håber i kan hjælpe.

Bedste hilsner

(17 år)


Kære Du

Det lyder til, at der her med din mor og tankerne om du kunne have en spiseforstyrrelse fylder rigtig meget hos dig. Det kan være mega hårdt når man går med en masse bekymringer og ikke føler, at man kan snakke med sin mor om dem. Derfor er det også rigtig fint, at du har skrevet herind til os. 

Det kan være hårdt, når man ikke er på bølgelængde med sin mor 

Du skriver, at du oplever at din mor dømmer dig og, at du ikke kan holde ud at være i samme rum som hende. Det lyder rigtig svært. Det kan være rigtig hårdt, når man ikke føler, at ens mor og en selv er helt på bølgelængde. Det kan gøre en rigtig ked af det og frustreret, for ens mor er en stor del af ens liv. Derfor er det også en hammersvær situation, når forholdet til ens mor er svært. Og så er det helt naturligt, at man kan have svært ved at finde ud af, hvad man skal gøre. Men du gør allerede noget. For ved at skrive herind rækker du ud efter hjælp, og det er mega vigtigt, når man har det svært. Så du får lige et kæmpe skulderklap herfra. 

Spiseforstyrrelser

Du skriver også, at du måske tror, at du har en spiseforstyrrelse. Det kan være rigtig svært at bekymre sig om, man har en spiseforstyrrelse. Du skriver ikke så meget om, hvorfor du tror, at du har en spiseforstyrrelse, men i vores artikel om spiseforstyrrelser kan du læse lidt mere om hvad en spiseforstyrrelse er og hvad nogle af de typiske tegn er. I artiklen står der også nogle gode råd til, hvordan man får hjælp. Så jeg tænker, at der måske kunne være noget i den som er hjælpsomt for dig. 

Snak med en anden voksen 

Når man går med bekymringer om man kunne have en spiseforstyrrelse. Så kan det godt føles som et ekstra slag i maven, når ens mor oveni fortæller en, at man er usund eller det er spild af penge når man spiser. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at det kan være rigtig svært at skulle fortælle din mor om det. Så jeg tænker, at du måske i stedet kan prøve at snakke med en anden voksen om det. Det kan fx være en god lærer, en venindes mor eller en helt tredje, som du er tryg ved. For du skal ikke gå med det helt alene. Så kan det også være, at den voksen kan hjælpe dig med at få noget hjælp, så du ikke skal gå og have det så svært. 

LMS

Nogle andre som også er rigtig gode at snakke med, når man går med tanker om spiseforstyrrelse, er de frivillige i LMS. LMS står for landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Og de frivillige som sidder i LMS er ofte nogen, som også selv har haft spiseforstyrrelser tæt inde på livet, enten fordi de selv har kæmpet med det, eller har været pårørende. Derfor ved de også godt, at det kan være lidt svært at snakke om. Men de sørger altid for, at det foregår på en måde, som er rar for dig. Det er helt gratis at komme i LMS og du kan også være anonym. Du kan både ringe til dem og få en snak, chatte med dem eller få en personlig samtale. Så dem kan jeg varmt anbefale dig at tage fat i. 

Tag et smut til lægen 

Du skriver, at du gerne vil til lægen, for at finde ud af, om du har en spiseforstyrrelse. Men at du er bange for, at din mor bliver virkelig sur, hvis du tager til lægen uden, at hun ved det. Det kan være svært, når man egentlig gerne vil til lægen for at få noget hjælp, men man samtidig er bange for at ens mor bliver helt vildt sur på en.
Men selvom der er en risiko for, at din mor bliver sur, så tænker jeg, at det er en rigtig god ide, at du tager et smut til lægen. For så kan lægen også hjælpe dig med at finde ud af, hvad det er som er på spil hos dig. Og sørge for, at du får noget hjælp, så du ikke skal blive ved med at gå og have det svært. 

I vores artikel om at gå til lægen, når man har det svært, kan du læse lidt mere om, hvordan det er at snakke med lægen om svære ting. Jeg tænker, at den måske kunne være rar for dig at læse. For der står en masse om, hvordan det med tavshedspligt fungerer og hvem lægen kan henvise en til, når man har det svært. 

Det lyder som en hammersvær situation, du står i. Derfor håber jeg også rigtig meget, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender de varmeste tanker din vej og håber, at du får snakket med en voksen om, hvordan du har det. Så du kan få hjælp til de ting du tumler med.

De bedste hilsner fra en Mindhelper