Hej brevkasse..
Jeg er en 18-årig dreng som går i 3.G på gymnasiet (STX). Jeg er træt. Jeg er umotiveret. Jeg er vildledt. Endda føler jeg mig en smule tom indeni, for at være ærlig med mig selv. Jeg har det forholdsvis godt med venner og veninder, faktisk meget godt, og mine karakterer er tilstrækkeligt gode vil jeg mene. Men dette er ikke sagen. Selve det gymnasielle systems struktur er det som langsomt slider mig mentalt. Jeg går hverdag og kæmper med et mentalt dilemma som virkelig er begyndt at skabe både indre og ydre frustrationer. Jeg har ikke lyst til at gå på gymnasium mere, fagene er virkelige grå og uinteressante set med mine briller. Jeg er også begyndt at tage meget fravær, som ikke er en god ting. Det er svært for mig at forklare det her, men jeg har bare ikke lyst mere… Det går mig virkelig på, og jeg ved godt hvad konsekvenserne lyder på hvis jeg ikke fortsætter med at stramme op. Jeg begynder mere og mere at tænke tanken om ”at droppe ud”, men jeg kan bare ikke for mine forældres skyld, og mest min egen faktisk.
På det seneste er jeg også blevet mere klar på hvilken fremtid jeg ønsker at leve i. Jeg har længe gået at spekuleret over hvad det egentlig er jeg har lyst til, ift. job. Jeg vil gerne være iværksætter, jeg har altid inderst inde drømt at være mig selv, og ikke have en fast tidsplan som er blevet planlagt af andre. Det lyder dumt, men jeg hader systemet, og jeg vil virkelig gerne bare stå på egne ben…
Måske er alt det her meget forvirrende at læse, men dette er mine inderste tanker, som jeg bare har brug for at komme ud med.
Jeg ved bare ikke om jeg skal fortsætte til det sidste, eller om jeg skal tage et stort og risikabelt spring i mit liv, og droppe ud og begynde at ligge alt fokus på iværksætteri. Jeg har en unik og bestemt lidenskab og passion, som jeg virkelig tror på.
Tanken om at være uafhængig, og tanken om ikke at skulle stå op kl 8 hverdag for at få smidt en masse informationer i hovedet af en masse lærer, er det jeg føler for. Måske er jeg blevet helt skør, men jeg har altså bare ikke lyst til at møde op på det gymnasium mere, jeg vil noget større, det har altid været min vision.
Det er virkelig et personligt dilemma som mange nok ikke kan forstå, og derfor regner jeg heller ikke med nogle konkrete svar og løsninger, men bare nogle andre perspektiver og reflektioner vedrørende dette.
Tak, håber i vil forstå.
(Dreng, 18 år)
Hej Dreng på 18 år
Det er hammertræls, når man rammer ind i sådan nogle perioder, hvor man er træt og umotiveret. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det er helt normalt
Æv. Det lyder som om, du er blevet ramt af en god, gammeldags omgang skoletræthed – det vil sige en periode, hvor det er svært at finde motivationen til at gå i skole frem. Det er hammertræls, når man har det sådan. For det kan godt gøre, at man kommer til at føle sig lidt trist og tom indeni, lidt som det du beskriver. Måske fordi det hele kommer til at føles lidt meningsløst, når man skal bruge en masse tid på nogle fag, som man lige pludseligt har meget svært ved at finde interessen for. Jeg ved ikke, om det er sådan, du har det?
Men du skal også vide, at det er fuldstændigt normalt at blive skoletræt. Det tror jeg, at der er rigtigt mange unge, der oplever på et tidspunkt af deres liv. Og måske specielt i slutningen af gymnasiet, hvor man efterhånden har gået i skole i rigtigt mange år. For selvom man måske begynder at kunne se en ende på tiden i skolesystemet, så kan de sidste måneder også bare virke rigtigt langt væk, hvis man har en masse drømme, som man bare gerne vil kunne føre ud i livet nu og her.
Er idéen måske bare ekstra lokkende for tiden?
Du skriver, at du på den ene side egentligt bare gerne vil droppe ud af gymnasiet og lægge al din fokus på din drøm om at blive iværksætter. Og det kan jeg sagtens forstå. For når man har brugt rigtigt mange år på at gå i skole, hvor der er nogle andre, der har bestemt over en. Så er tanken om at kunne udvikle på sine egne idéer uden, at der er nogen, der skal blande sig i, hvordan man gør det super rar.
Samtidigt så lægger jeg også mærke til, at du skriver, at du ikke kan droppe ud af gymnasiet både for dine forældres skyld, men faktisk allermest for din egen skyld. Og det får mig til at tænke på om tanken om at droppe ud for at blive iværksætter måske også bare er ekstra lokkende lige nu, fordi det er så svært for dig at finde motivationen til at gå i skole for tiden? Men at der faktisk stadigvæk er en del af dig, der rigtigt gerne vil gøre gymnasiet helt færdigt.
Udelukker det ene det andet?
Det lyder helt vildt fedt, at du brænder sådan for iværksætteri. For det kan virkeligt betyde meget, at man har noget, som man ved, at man gerne vil. Og som man ved, at man synes er helt vildt fedt at bruge tid på. Derfor kan jeg også godt forstå, at du bare helt vildt gerne vil i gang med det nu. Men jeg kommer også til at tænke på, om du behøver at droppe ud af gymnasiet for at kunne begynde at bruge lidt tid på at arbejde med iværksætteriet?
Kan du for eksempel måske bruge noget af din fritid på at udvikle idéer til projekter, som du godt kunne tænke dig at bruge tid på, når du er færdig i gymnasiet? Hvis du allerede ved, hvad for nogle projekter du godt kunne tænke dig at arbejde på, kan du så måske begynde at udvikle lidt på dem allerede nu? På den måde er du forberedt, så du er klar til at kaste dig helt ud i iværksætteriet, når du har gjort gymnasiet færdig. Og så kan det måske også fungere som en motivation for, at du ved, at du for alvor kan kaste dig ud i iværksætteriet, når du er færdig.
Lav en liste
I sidste ende er du den eneste, der kan mærke, hvad der er det rigtige for dig. For det er kun dig, der ved, om du kan gøre gymnasiet færdig, når det i virkeligheden ikke er det, du brænder for. Men det kan være rigtigt svært at mærke, hvad der egentligt føles rigtigt, når man bare går med alle overvejelserne oppe i hovedet. For så kan det nogle gange være lidt svært at få et overblik over, hvad der egentligt er op og ned i det hele.
Derfor kan det måske hjælpe dig at lave en liste på et stykke papir, din telefon eller din computer, hvor du skriver fordele og ulemper ved at droppe ud af gymnasiet og gå i krig med din iværksætterdrøm ned. Det helt vildt smarte ved at lave lister er nemlig, at man har det hele lige foran sig sort på hvidt. Og så er det tit lidt nemmere at få et overblik over, om det egentligt er fordelene eller ulemperne, der fylder mest.
Snak med en studievejleder
Når man har mistet motivationen for at gå i gymnasiet og går med tanker om at droppe ud, så er det en rigtigt god idé at snakke med nogen om det. For det hjælper ofte at få et par ekstra øjne på sin situation, fordi andre tit kan se nogle andre ting, end man selv kan, fordi de kan se situationen lidt mere udefra. Derfor tænker jeg også, at det ville være en rigtigt god idé for dig at snakke med en studievejleder.
De er nemlig uddannet til at hjælpe en, hvis man er kommet i tvivl om sin uddannelse, fordi man har mistet motivationen. De fleste gymnasier har en eller flere studievejledere ansat, som man kan komme til at snakke med. Så hvis du ikke lige ved, hvordan du skal komme i kontakt med en studievejleder, tænker jeg, at der er nogen på kontoret på dit gymnasium, der ved, hvor du kan finde studievejlederen henne.
Snak med dine venner
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har snakket med dine venner om, hvordan du har det med at gå i gymnasiet for tiden? Hvis ikke du har det, så tænker jeg nemlig også, at det kunne være en super god idé at gøre det. Det er nemlig for det meste super rart at dele sine tanker med nogen, der er lidt det samme sted som en selv. Og som jeg skrev, er det ret normalt at opleve at blive skoletræt på et tidspunkt i løbet af sin skolegang. Så måske er der nogle af dine venner, der ved lige præcis, hvordan du har det?
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvor svært det er for dig at finde motivationen til at gå i gymnasiet for tiden. Sådan så du ikke skal gå med alle de her tanker og overvejelser for dig selv.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
