Hej Mindhelper
Har skrevet herind før om kærestesorger/problemer, og jeg synes i er gode til at hjælpe, så derfor ville jeg skrive igen.
Men det er ved at være 2 uger soden vi slog op, og jeg kan mærke at jeg ikke r så ked af længere, Men jeg vågner alligevel hver morgen med en knude i maven og det kan godt vare nogle timer.
Igår skete der også noget som ligesom overraskede mig meget. Altså vi går i klasse sammen, og jeg troede enlig jeg var ved at være ovre ham, men igår da vi var sammen med klassen skete der bare et eller bedt som gjorde mig i dårligt humør. Og jeg ved efterhånden ikke hvorfor jeg er så ked af over ham, fordi han har været rigtig led, og vi har ikke så mange minder med ham, og det meste af klassen er også sure på ham efter det er sket.
Men så til noget andet. Efter breakuppet har jeg været rigtig bange for at være alene, det er også derfor jeg altod har holdt fast i mine kærester selvom jeg ikke havde det godt med dem.
I min gamle klasse blev jeg mobbet meget, men det er meget anderledes i den nye men alligevel så går jeg hver dag og er bange for at de ikke vil mig mere og jeg så bliver alene. Selvom vi FaceTime næsten hver aften.
(Pige, 15 år)
Kære Du
Jeg er super glad for at læse, at det har været hjælpsomt for dig at skrive herind tidligere. Og jeg er super glad for, at du har skrevet herind igen nu, hvor der er noget andet, der presser sig på.
Du reagerer helt normalt
Jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at forstå, hvorfor du bliver så ked af det over din ekskæreste, når han har behandlet dig rigtigt skidt. Men det er ret normalt at være ked af det, når man er gået fra sin kæreste, også selvom det ikke var noget særligt godt forhold.
For selvom det meste af forholdet ikke var særligt godt, så er det stadig en person, som man har brugt meget tid med. Og selvom man måske ikke er vildt forelsket længere, så er det for det meste en person, man har været forelsket i engang. Alt det har man lige pludseligt mistet og skal til at give slip på. Giver det mening for dig?
Giv det tid
Det lyder rart, at du kan mærke, at du ikke længere er helt så ked af det, som du har været. For det er hårdt at gå rundt at være ked af det og have kærestesorger. Det lyder dog også som om, du stadig kan blive ked af det, hvis der lige er et eller andet, der trigger et minde om din ekskæreste. Det giver rigtigt god mening. For selvom to uger kan føles som en evighed, når man har kærestesorger, så er to uger ikke så lang tid.
Derfor er det også helt normalt, at der stadig er ting og minder om din ekskæreste, som kan gøre dig ked af det. Men jeg tænker, at du vil opdage, at efterhånden som tiden går. Så skal der mere og mere til før, at et minde om din ekskæreste gør dig ked af det. Og en dag kan du måske tænke på din ekskæreste helt uden, at det gør ondt. Så det bedste råd jeg kan give dig er også, at du skal passe på dig selv i den her periode, når du bliver ked af det. Det kan for eksempel være ved at række ud til en veninde og fortælle, hvad du tænker og føler.
Det kan blive bedre
Du skriver, at du er bange for at være alene. Derfor vil jeg også gerne sige til dig, at jeg synes, det er stærkt af dig, at du er gået fra din kæreste, når du har det på den måde. For det kan være svært at gå, også selvom ens kæreste ikke behandler en godt, hvis man er bange for at være alene. Men det er mega vigtigt at mærke sine egne grænser og sige fra, når man ikke behandler ordentligt. For der er ingen, der fortjener at være i et forhold, hvor de ikke bliver handlet ordentligt.
Jeg tænker også, at det giver god mening, at du har det sådan. For når man har oplevet at blive mobbet tidligere, så kan det godt hænge ved mange år efter. Det er nemlig hårdt at opleve at blive mobning, og vores hjerne husker hårde og svære oplevelser. Det gør den, fordi den gerne vil passe på os og sørge for, at det ikke sker igen. Så når man engang har oplevet, at det faktisk var sådan, at de andre mobbede og ikke ville en, er ens hjerne ekstra meget på vagt for, om det kunne ske igen.
Derfor er det også meget normalt at mobning kan sætte sig i en som en frygt for at være alene og en frygt for, om andre nu overhovedet vil en. Men det behøver heldigvis ikke være sådan for altid. For jo flere gode oplevelser man får med, at folk faktisk vil en, jo mere vil ens hjerne som regel begynde at slappe af og lære, at de fleste mennesker vil en det godt. Og hvis det ikke sker af sig selv, så er der heldigvis hjælp at hente.
Snak med nogen
Jeg kommer til at tænke på, om du har fortalt nogen, at du er bange for at være alene og bange for, at andre ikke vil dig? Det kunne for eksempel være dine forældre eller dine veninder. Hvis ikke du har det, så er det nemlig mit bedste råd til dig. Når man har det sådan, så kan det nemlig tit hjælpe at dele det med folk omkring en. Både fordi det tit kan hjælpe lidt i sig selv, at man får sat ord på, hvordan man har det. Og at man ikke længere er alene om at skulle finde ud af, hvordan det kan blive nemmere at stole på, at andre vil en.
Men også fordi, når man snakker med folk om det, så får man også lyst til at høre deres tanker, om det man fortæller. Og tit så kan det også hjælpe lidt med måske at få afkræftet nogle af alle de her tanker om, om folk mon overhovedet vil en. Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du kan få startet samtalen, så kan du kigge i vores artikler om at snakke med sine forældre om de svære ting og om at snakke med sine venner om det, der er svært.
Tag fat i Headspace
Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du gerne vil snakke med nogen om alle de her ting. Hos Headspace sidder der nemlig nogle super søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med de frivillige rådgivere om alt, hvad der fylder for dig. For de frivillige rådgivere er der for at lytte til dig, og der er intet, der er hverken for stort eller for småt at snakke om hos Headspace. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så ønsker jeg dig alt mulig held og lykke med det hele!
De bedste hilsner fra en Mindhelper