Hej brevkassen,

Jeg er en pige på 19 år, som stadigvæk hænger meget fast i mine ekser. Min kæreste synes det er lidt træls, men jeg har en passion for at skrive bøger. I bogen skriver jeg om mine ekser, og jeg finder ud af nye ting om mig selv. Jeg har været vild med den her dreng, men det var ikke gengældt og fra min side var det også mest en flugt fra et meget destruktivt forhold, hvor han undskyldte sine handlinger.
Jeg føler, at jeg har en historie at skrive, men jeg vil gerne møde min kærestes behov, da jeg elsker ham rigtig højt.

Er det forkert, at skrive en selvbiografi som blandt andet handler om sine ekser?

Kærlighed hilsen en forvildet ung

(19 år)


Kære forvildede ung,

Det lyder til, at dig og din kæreste har nogle behov, der ikke harmonerer så godt for tiden. Og hvad gør man lige, når man selv gerne vil én ting, men ens kæreste ikke synes så godt om det?

Hvorfor kan det være rart at skrive?

Som du måske har opdaget, så kan det være rigtig rart og befriende at skrive. Man kan skrive om sig selv, om andre eller noget helt tredje.

Det kan være vidt forskellige emner eller genrer, men fælles for alle er; at man næsten altid lærer noget om sig selv.

Derfor forstår jeg også godt, at du har en passion for at skrive bøger. Og at du føler, at du hele tiden finder ud af nye ting om dig selv.

For når man skal have sine tanker og følelser ned på papir, så bliver de ofte mere overskuelige, og man kan derfor se ting fra en ny vinkel.

Det kan være en skøn proces og noget, som man kan have rigtig stor glæde af hele sit liv.

Så hvis det er noget, som du føler, giver dig rigtig meget, så kan jeg kun anbefale dig at blive ved med det. 

Hvordan hænger du fast i dine ekser?

Du skriver, at du stadigvæk hænger meget fast i dine ekser, og at din kæreste synes det er lidt træls. 

Her bliver jeg nysgerrig på, hvad det er, som han synes er træls? 

Synes han, at det er træls, at du skriver dine tanker og minder om dine ekskærester ned på papir? Eller er det fordi du snakker om dine ekskærester og jeres minder sammen med din nye kæreste?

Hvis det er det første, så synes jeg, at I skal prøve at tage en snak om det. Men det vil jeg komme mere ind på om lidt.

Hvis det er det andet, så synes jeg, du skal prøve at sætte dig i hans sted.

Hvordan ville du have det, hvis han ofte snakkede om sine ekser? Ville du synes det var spændende, eller ville du synes det blev irriterende i længden?

Hvis du kan mærke med dig selv, at du heller ikke ville synes det var særlig fedt at høre på, så kan det være, at det ikke er din kæreste du skal snakke med det om.

Hvad er din kærestes behov og skal du imødekomme dem?

Når man som par har forskellige behov, og de nogle gange kan være helt modsat, så kan det være svært, hvordan man skal gribe det hele an.

På den ene side vil du gerne skrive bogen, og på den anden side vil du gerne imødekomme din kæreste.

Her tænker jeg, at det er vigtigt, at du får snakket med din kæreste om, hvordan I kan gribe det an.

For hvis det måske ikke handler så meget om, at du skriver selve bogen, men måske mere om, at ekserne kommer til at fylde i jeres forhold, så er der jo heldigvis en løsning på det.

Så det er vigtigt at få slået fast, præcis hvad det er, som går din kæreste på.

Det lyder til, at du er rigtig glad for at skrive bogen, så det ville selvfølgelig også være ærgerligt, hvis du skulle opgive det.

Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at dig og din kæreste får snakket sammen, og får fundet ud af, præcis hvad jeres behov er, hver især.

Hvis det handler om, at han ikke har det godt med, at du skriver bogen, så kan I prøve at være nysgerrige på, hvad det er ved bogen, som gør ham utryg. 

Forhold skal helst være rare og trygge at være i. Det betyder ikke, at du skal stoppe med at skrive din bog, fordi din kæreste ikke har det godt med det. Men det kan være en rigtig god ide, at I sammen finder en god løsning for jer begge. 

Er det forkert at skrive en selvbiografi?

Til sidst i dit spørgsmål, spørger du, om det er forkert at skrive en selvbiografi som blandt andet handler om sine ekser?

Her er det helt korte svar: Nej, det er det ikke.

Tværtimod synes jeg, det lyder som en rigtig fin ide, så længe du føler at du får en masse godt ud af det.

Hvis du føler, at du lærer dig selv bedre at kende, og at det giver dig en masse at skrive om dine ekser, så skal du endelig blive ved.

Det er der rigtig mange andre forfattere gennem tiden, som også har gjort.

Men hvis du på et tidspunkt mærker, at det begynder at gå dig på, eller at det fylder for meget, så kan det være smart at tage en pause. 

For selvom det kan være rigtig lærerigt at grave op i gamle situationer og følelser, kan det også være rigtig hårdt og vække nogle følelser i en, som man havde glemt.

Derfor er det også vigtigt, at du passer på dig selv og husker at tage det hele i dit tempo.

Jeg synes det lyder utroligt spændende med bogen, og jeg håber at mit svar kan hjælpe dig godt på vej. Jeg sender dig en masse god energi, og håber at dig og din kæreste finder en god løsning.

De bedste hilsner fra en Mindhelper