Hej Mindhelper

Jeg er ikke 20, men skriver alligevel. For det er ikke ”kun” unge, som har det sådan. Jeg er i tresserne. Men har altid gjort det, Altså også da jeg var ung og en lille pige. Jeg ”ødelægger” mine læber og mine neglerødder. Jo mere ondt det gør–jo bedre. Og jo mere blod–jo bedre. Det gør meget ondt, men det er også meningen, så min indre smerte (for en tid) går helt væk. Det er meget flovt at indrømme, og har da heller ikke fortalt nogen det. Finder på et eller andet at sige, hvis en`´ f.eks spørger:” hvorfor har du så mange plaster på dine fingre” ? Og hvis mine læber er helt ødelagte= bliver jeg hjemme!
Jeg har et svært liv—både nu og tidligere i livet. Og jeg er meget god, til at kritisere mig selv.
Jeg ved godt, hvor de svære ting“ stammer fra. Og er også helt ”med på” ..hvilke sit, der er skyld i det.
De skal altså ikke findes frem via samtaler. Jeg kender dem al for godt!

Nu har jeg så været inde og læse her, og også prøvet nogle af øvelserne. Det har været fantastisk for mig at læse/hører. Det ramte`´ lige ned i min sit. Og i de øvelser, som jeg prøvede, blev jeg så afslappet–varm indeni–rolig. Jeg glæder mig nu fremover, til at læse-lærer-lave øvel

(20 år)


Hejsa

Mange tak for dit brev. Vi er rigtig glade for at høre, at øvelserne og artiklerne har været hjælpsomme for dig!

De bedste hilsner fra en Mindhelper