Hej Mindhelper

Jeg prøver TIT at tale med mor. Jeg fortæller hun IKKE er problemet, men det er vores kommunikation, hvor hun alligevel bare forsvare sig selv, og blir vred.

Når vi diskuterer og jeg føler at vi bør gå hver til sit, så lader hun mig ik gå, men fortsætter med at råbe af mig, og lader mig ikke gå, selvom at jeg siger at det bare bliver værre hvis vi fortsætter diskutionen nu. Når jeg så får lov til at lukke døren, står hun i foran mit værelse, og går og snakker højt og kritiserer mig, og bare fortsætter for at irritere. Jeg har ikke venner

I dag skulle jeg opereres med lokalbedøvelse for anden gang. Jeg havde haft det helt fin op til, men da jeg lå på briksen KUNNE jeg ikke. Min hjerne ville ikke lægge min arm ned. Min mor sagde bare ”kom nu” og hev i min arm, hvilket gjorde mig mere panisk. Kirugerne sagde bare ”det nu eller aldrig kom så” og jeg følte mig VILDT PRESSET. Jeg fik ingen støtte og var SÅ angst. Jeg måtte gå der fra og min mor gade ikke snakke til mig, ikke engang et kram, som var det jeg havde brug for. Hun var bare sur og skuffet over mig. Jeg er SÅ KNUST. Hun er slet ikke omsorgsfuld eller støttende. Hjælp

(18 år)

Hej med dig

Det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse du har haft dig hos lægen. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet ind til os og delt dine tanker med os.

Jeg har slettet noget af det, du skrev i starten af din besked, for at holde dig anonym. Jeg håber, at det er i orden.

Det giver mening

Det kan være rigtig hårdt, når man føler at man ikke får den støtte, som man gerne vil have. Du beskriver hvordan, at du følte dig enormt presset af din læge og at din mor hev dig i armen. Det lyder virkelig som en ubehagelig oplevelse. Efter det skriver du, at det du havde brug for efter jeres tur hos lægen, var at snakke med din mor og få et kram. Derfor giver det også super god mening, at du bliver ked af det. 

For det kan være svært ikke at føle sig mødt og støttet i det, som er svært. Derfor tænker jeg også, at det giver mening, at du er frustreret og ked af den måde, som tingene er på med din mor lige nu. Derfor kan det også være en god ide, at tale med nogle andre om det og for at få lidt luft.

Snak med nogle om, hvordan du har det

Hvis der er nogen tæt på dig, som du er tryg ved at snakke med, så kunne det måske være en god ide, at tage fat i dem. På den måde har man et frirum til at få luft til sine tanker og følelser. Det kunne eventuelt være en, der kender dig og din mor godt? Det kunne være en bedsteforælder, en moster, en onkel, eller en helt fjerde. Det vigtigste er, at det er en, du er tryg ved. På den måde, kan de måske hjælpe dig med at se sagen fra begge sider.

Det er okay at sige fra

Det lyder til, at du prøver at sige fra over for din mor og fortæller hende, hvornår du har brug for en pause. Det er hammergodt. Det er nemlig rigtig vigtigt at sige fra, når man kan mærke at man har brug for luft. Men det lyder ikke til, at din mor altid respektere din grænse, og det kan være rigtig svært, når det er sådan. Selvom du allerede gør rigtig mange gode ting i forhold til at sige fra, så tænker jeg måske alligevel at der kan være noget i vores artikel om at sætte grænser, som kunne være hjælpsomt for dig.

Headspace

Til sidst vil jeg anbefale dig at tage fat i Headspace. De rådgivere, som arbejder hos dem, er super søde og vant til at snakke med unge mennesker ligesom dig. Det kan nemlig være super rart at have et fristed, hvor man kan dele alle sine svære tanker og frustrationer, som fylder hos en. Du kan både chatte med dem eller booke en tid til, at komme ind og snakke med dem fysisk. Det er helt gratis, og man kan være helt anonym. Hos Headspace er der ingen problemer, som er for store eller for små.

Det er super øv at føle, at ens mor ikke giver den omsorg eller støtte, som man godt kunne tænke sig. Derfor håber jeg, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender de bedste hilsner din vej og håber at I finder en fælles løsning.

De bedste hilsner fra en Mindhelper