I dag fortalte min far, at han skal udsendes

Jeg kan kun forestille mig, at det er megasvært at være barn af en soldat, som pludselig skal udsendes i længere tid.

Jeg forstår godt at det rammer dig, at du skal undvære din far i et halvt år på et tidspunkt i dit liv, som du bare gerne ville dele med ham.  

Jeg har lige ændret i dit brev, så man ikke kan læse hvor din far skal udsendes til for, at du kan forblive 100% anonym.  

Danske soldater i udlandet 

Du skriver, at du kommer til at tænke “… hvad nu hvis?”, når din far skal udsendes som soldat for Danmark – det læser jeg som om, du er bekymret for hans sikkerhed.

Det er helt naturligt at du bliver bekymret! Det er først og fremmest et tegn på, at du holder meget af din far – men også at du ved, soldaters arbejde kan være farligt.  

Derfor vil jeg lige begynde med at fortælle dig, at Danmark er megagode til at passe på sine soldater. Der er en masse kloge og dygtige mennesker, som sørger for, at der ikke sker vores soldater noget.  

Som du skriver skal din far mest “bare være der”. Så selvom jeg virkelig godt kan forstå dine tanker, så er din far i gode hænder i det danske militær.  

Hvad kan du gøre? 

Du skriver, at du kommer til at mangle de weekender du var hos din far, når han er udsendt. Nogle gange har man bare brug for noget afveksling eller noget ro og fred – måske fra ens lillebror, selvom man elsker ham. 

Det er bare godt, at du mærker efter hvad du har brug for! 

Er der måske nogle familiemedlemmer eller nogle veninder, som kan hjælpe dig i den periode din far er udsendt?  

Måske kan du aftale, at komme på besøg hos nogen i weekenderne? Tage hjem til dine bedsteforældre og bare ligge på sofaen og slappe af?  

Prøv at tage en snak med din mor om det – måske har hun nogle idéer. Det kunne jo være fedt, hvis I kunne få lagt nogle planer i god tid, som kunne gøre perioden, hvor din far er væk, lidt nemmere for dig.     

En forbindelse til far 

Som du skriver, så rejser din far væk i en tid, som er ret vigtig for dig.

Som ung har man brug for sine forældre til at dele oplevelser og tanker med, og få råd og hjælp af. Derfor synes jeg, at du skal lave nogle aftaler med din far for at have så meget kontakt som I kan.  

Hvad gjorde I sidst din far var udsendt? Talte I i telefon på faste tidspunkter? Sendte I breve eller billeder? Gav I ugentlige livs-opdateringer på SMS?  

Måske kan du tænke over hvad der virkede godt sidst og hvad der virkede mindre godt og hvad du bedst kunne tænke dig nu. Så kan din far og dig nå, at finde på nogle gode måder at være i kontakt på inden han rejser.  

Skriv en dagbog 

Noget, som jeg kan foreslå dig er, at skrive lidt dagbog, så du kan huske de ting, der sker, så du kan fortælle din far om det når I taler sammen.

Måske kan du skrive 5 ting ned hver dag, der er sket eller 3 gode minder fra hver dag, og så dele dem med din far. Måske vil han gøre det samme!  

Det er i hvert fald nogle måder hvor I stadig kan have tæt kontakt og følge med i hinandens liv, selvom I er adskilt i en periode. Måske kan du finde på flere, som du synes kunne være rare.   

Tal med venner og familie 

Her, i månederne inden din far skal afsted, synes jeg du bør tale med dine venner og din familie om dine tanker. Det er godt, at sætte ord på de ting man føler. Det kan faktisk måske også hjælpe med at finde på endnu flere gode måder at håndtere din fars udsendelse på.  

En anden god ting ved, at have sagt dine tanker højt til dine nære er, at de ved hvordan du har det og kan støtte dig når og hvis det bliver svært, mens din far er udsendt.  

Du har en sej far, som tager ud og hjælper med at holde verden en sikkert sted – og din far har en sej datter (dig), som tør sige når hun er bekymret og har brug for sin far!

Sammen kan I hjælpe hinanden til at få det bedste ud af de 6 måneder, han er udsendt.