Hej Mindhelper

Jeg tror, at min far har samlemani, og jeg har også selv oplevet det lidt, inden jeg flyttede hjemmefra. Førhen smed jeg aldrig noget ud. Selv slikpapir kunne måske bruges til at pynte et kort eller lignende. Dog lærte jeg, hvordan jeg kunne gemme (betydningsfulde) ting digitalt som minder. Derudover lod jeg mig inspirere af minimalistisk indretning og undersøgte, hvordan jeg kunne leve med mindre. Jeg fik herved smidt en masse ud, inden jeg flyttede.
Men for tiden er det sådan, at jeg prøver at inspirere mine forældre og aktivt udføre nogle ting, så de indser, at de behøver mindre og herved kan bruge deres rum funktionelt. Min mor vil gerne leve med mindre, men har svært ved at give slip på ting. Min far vil ikke leve med mindre og vil slet ikke give slip. Der er så sket det, at jeg sammen med min mor har ryddet ud og fjernet en masse ting, som – for alle andre end min far og kreative sjæle – ville anses som ubrugelige. Min far blev rimelig chokeret over mængden, der stod ude, og ville gemme mange af delene, men vi fik ham overtalt til at give slip på det meste. Dog fornemmer jeg nu, at han virker trist og fjern. Hvordan opmuntrer jeg ham i forhold til samle mentaliteten?

(Pige, 20 år)


Hej Pige på 20 år

Jeg kan godt se, at det er lidt en svær situation mellem dig og din far. Og derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Minimalisme 

Minimalisme er en rigtig spændende livsstil, som bliver mere og mere populær – især blandt unge mennesker. Hele tanken om, ikke at lade tingene styre sig og lade sit hjem og liv være præget af rene linjer og ro, kan være enormt befriende for nogle mennesker. Og det lyder til, at minimalismen har inspireret dig, og hjælper dig til at leve på en måde, som giver super god mening for dig. Men mennesker er også rigtigt forskellige. Derfor er det heller ikke alle, som vil bryde sig om den minimalistiske indretning eller tilgang til livet. Derfor kan det også godt være at mit svar ikke kommer til at være det, som du havde regnet med. Men jeg håber, at det vil give genklang hos dig. 

I har nok overtrådt hans grænser

Jeg synes, du beskriver det super fint, når du siger at din far ser på ting anderledes end de fleste andre. Og derfor ser han værdi i nogle ting, som andre finder totalt ubrugelige. For nogle mennesker vil det resultere i, at de ender med at eje rigtigt mange ting. For andre bliver det så voldsomt, at de nærmest ikke kan være i deres eget hjem. Derfor tænker jeg også, at du har gjort det i kærlighed, da dig og din mor ryddede godt og grundigt ud i deres ting. Men uanset hvor ligegyldige tingene virker, så er det stadig din mor og fars ejendele. Derfor tænker jeg også, at din mor og dig nok har overtrådt din fars grænser ved at smide tingene ud, uden at han er gået med til det. For din far har tingene ikke været skrald, men derimod noget værdifuldt. 

Du kan prøve at vende det lidt på hovedet og tænke over, hvordan du ville have haft det, hvis du var kommet hjem en dag og nogen havde smidt en stor bunke af dine ting ud? Det virker måske sat lidt på spidsen, og det kan godt være, at du lige nu tænker “jamen de drukner jo i det, og han har intet overblik over, hvad han ejer”. Men din far har det nok ikke på samme måde. For ham er tingene måske værdifulde, og det bliver du nok nødt til at prøve respektere, hvis i skal blive ved med at være gode venner. For i sidste ende er det dine forældres beslutning, hvad der skal ske med tingene og ikke din. 

Du kan stadig inspirere og hjælpe

Jeg tænker stadig, at du kan inspirere og hjælpe dine forældre. Det kan du gøre ved at være et godt eksempel med dine egne ting. Forklar dem, hvorfor det giver så god mening for dig at eje få ting, og hvad fordelene og ulemperne er. Så kan dine forældre selv bestemme, om de synes noget lignende vil give mening for dem. Da det er både din mor og fars hjem, så må de sammen finde frem til et kompromis, der giver mening for dem – uden dig. Og hvem ved, så kan det være de kommer om nogle måneder og fortæller, at de gerne vil have din hjælp til at få ryddet ud? Uanset hvad de vælger, så må du respektere deres beslutning, også selvom det betyder, at de måske ikke vil af med flere ting.

Snak med din far 

Jeg tænker, at det måske kunne være en god idé, hvis du sagde undskyld til din far. For hvis han sidder og føler, at dig og din mor er trådt over grænsen, så giver det god mening, hvis han virker trist og fjern. Du kan også prøve at snakke med ham om, hvad tingene betyder for ham. Måske vil det kunne give dig en større forståelse for, hvorfor din far samler, som han gør. Forsøg at være åben og nysgerrig overfor ham, så vil du måske opleve, at han gerne vil åbne op for snakken. Respekter at i har forskellige ståsteder i livet, og så kan du tilbyde ham, at du altid gerne vil hjælpe, hvis de en dag beslutter sig for, at de gerne vil rydde ud. 

Snak med mor 

Det kan også være, at du skal prøve at snakke med din mor om, hvordan i håndterer situationen. Det kan være hun allerede har snakket med din far, og kan hjælpe lidt på vej med det hele. Eller måske skal i prøve at snakke med din far sammen? Uanset hvad, så er hun sikkert den, som kender din far allerbedst, og måske kan sætte sig ind i, hvordan han har det i øjeblikket. 

Jeg er sikker på, at du er en sød og kærlig datter, som rigtigt gerne vil dine forældre det bedste. Men nogle gange kan det være en god idé, at træde et skridt tilbage og huske på, at selvom man gerne vil hjælpe, så er det ikke sikkert at hjælpen er ønsket. Og så er der ikke så meget andet at gøre end at respektere det. Masser af varme tanker herfra. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper