Jeg har svært ved at lukke min søster tilbage i mit liv

Jeg synes først og fremmest, at du skal vide, at der ikke er noget galt med dig. Det lyder til, at der sker en hel masse ting i dit liv lige nu, som virkeligt er svære. Derfor giver dine følelser også rigtigt god mening, og det er helt okay, at du ikke oplever de samme ting, som din far og din lillebror gør

Det er okay, at det tager længere tid for dig
Det er helt okay, at du ikke står med åbne arme, nu hvor din søster er tilbage. Du går sikkert med en masse tanker om, hvad der skete i første omgang, og om hun kunne finde på at forlade jer igen. Det er okay, at du skal bruge mere tid på at lukke hende ind igen. Det skal både din far, bror og søster respektere.

Når vi bliver såret, så er det helt normalt, at vi prøver at beskytte os selv. Det er ikke en dårlig ting – tværtimod. På den måde sikrer man sig, at man ikke bliver såret igen jo. Men jeg tænker lidt, om du måske godt kunne tænke dig, at dig og din søster får det godt sammen igen? Hvis du gør det, så er det måske en idé at tænke lidt over, hvad der så skal til – altså for at i blive glade for hinanden igen. Er der nogle ting I plejede at gøre sammen, som du har savnet? Er der nogle ting, som du har brug for, at I snakker om bare jer to? Er der nogle positive ting ved at hun er kommet hjem, som du slet ikke har overvejet?

Du må gerne sige fra
Jeg synes det lyder til, at det har været helt vildt hårdt for dig de sidste 8 år. Du har brugt en masse energi på at være rigtigt ked af det over, at din søster forlod jer. Nu kommer hun så tilbage, og alle vil gerne have, at det hele bliver normalt igen. Men så nemt er det ikke altid.

Når det kommer til familie, kan vi nogle gange godt tænke, at vi skal holde af dem ubetinget. Og at vi altid skal gøre hvad vi kan, for at familien har det godt. Men det er vigtigt at tænke på sig selv også. Din søster fylder det hele lige nu, og det overtræder dine grænser. Derfor synes jeg, du skal prøve at læse denne her artikel om, hvordan man sætter grænser. Der står lidt om, hvordan man siger fra på en god måde.

Snak med dem
Jeg kan godt forstå, at du synes det er helt vildt svært at skulle snakke med din far og søster om, hvordan du har det. Men jeg synes det er rigtigt godt, at du har overvejet, at det kunne være en god idé, at få snakket om det. Det er en nemlig en rigtigt god idé, fordi det er den måde man kan åbne op for problemer på. Så kan man som familie meget bedre finde en løsning, som fungerer for alle. Først kan du måske prøve at tale med din far om, hvordan du går og har det. Han er sikkert også rigtigt forvirret og har en masse tanker, der fylder. Hvis du synes det er rigtigt svært, at åbne sådan en samtale op, så er der her en guide til, hvordan man taler om svære ting med sine forældre. Husk at han sikkert også har været rigtigt ked af det, så det er vigtigt at få sagt tingene på en pæn og rolig måde. Sørg for at minde dig selv om, at i skal finde en løsning, der fungerer for jer alle sammen.

Hvis du skal snakke med din søster alene, så er det måske en god idé på forhånd at have planlagt, hvad du gerne vil sige, så du ikke får sagt en masse ting i vrede, som du senere fortryder.

Hold bolden på egen banehalvdel
Når vi skal snakke om ting, som er følsomme emner for os, kan det være enormt svært, ikke at lade sig rive med af sine følelser. Især hvis det handler om familie. Det er vigtigt at kunne tale om de svære ting, uden at blive rasende.

Hvis den person man står overfor har såret en, så ligger følelserne tit lige under huden. Det betyder, at når man så går i gang med at snakke, så bliver man måske vildt vred eller ked af det. Pludseligt hører man sig selv stå og råbe ting som “Du forlod os også bare!”, “du tænker også kun på dig selv!” eller “gid du aldrig var kommet tilbage!”.
Men det duer ikke. Hvis man begynder at beskylde den anden for ting, uanset om det er rigtigt eller ej, så bliver samtalen hurtigt rigtig dårlig. Det vil sige, at den anden bare bliver vred/ked af det, og måske også begynder at kaste grimme ord og beskyldninger tilbage. Og så står man der og råber af hinanden, uden at komme frem til noget brugbart. Og det er jo ikke særligt sjovt.

Derfor kan det nogle gange være en god idé at tage udgangspunkt i sin egen oplevelse, når man snakker om følsomme ting. Altså lidt mere populært sagt – at holde bolden på egen banehalvdel. Det kunne være sådan nogle sætninger her:

“Det gjorde mig ked af det, da du …”
“Det jeg oplevede var …”
“Nu er jeg bange for, at der sker …”
“Det jeg har brug for er …”
“Jeg oplevede at du gjorde det her…”
“Det jeg føler nu er…”

På den måde får man fortalt om sine oplevelser, uden at det bliver en form for slag mod den anden. Derefter er det selvfølgelig vigtigt, at du også hører på de ting din søster har at sige, for hun har måske en hel anden oplevelse af hvad der er sket, end du har.

Snak med dine veninder/venner
Hvis du trænger til at få fuldstændigt afløb for det hele, så kan det være en god idé at tale med sine venner. For dem er det ikke et lige så følsomt emne, så de kan måske bedre rumme, hvis du bliver rigtigt vred. Så hvis du har nogle venner, du er tryg med, så kan du jo snakke med dem. Måske kan I sammen finde ud af, hvad der er den bedste måde at snakke med din søster og far på.

Tag kontakt til Headspace
Hvis du trænger til at snakke med nogle, som slet ikke kender dig og din familie, så er Headspace en mulighed. Der kan man komme som ung og snakke om sine problemer med de frivillige. De er vant til at tale om alle slags problemer, og du kan være helt tryg ved dem. Samtidigt kan du være helt anonym, hvis du har lyst.

Jeg håber at mine råd har været til hjælp. Det er en rigtigt svær situation du står i, og den måde du reagerer på, er helt normal. Men jeg tror på, at I sammen finder en løsning, der fungerer for alle.