Hej Mindhelper
Jeg er en 16-årig pige, der skriver herind fordi jeg har det rigtig dårligt med mig selv. Jeg føler at jeg aldrig kan hjælpe eller støtte nogen.
Hver gang jeg er usikker på mig selv eller ikke tror at jeg kan gøre en god indsats, støtter min familie mig altid og bakker mig op. Det er jeg meget taknemmelig for, men jeg ville også bare gerne ønske at jeg kunne hjælpe dem når de har brug for det.
Jeg har en fornemmelse af at min storesøster kæmper med lavt selvværd og selvtillid. Hun giver ofte udtryk for at skolen er uoverskuelig og at hun er lige glad med sin uddannelse, hvilket gør mig bekymret. Nu er det ikke for, at sige en masse om hende i det her anonyme brev, men jeg er ikke åben nok til at få talt med mine forældre om at jeg urolig for hendes fremtid.
Jeg går ofte omkring med en dårlig samvittighed, fordi jeg aldrig kan støtte min søster. Hun giver mig altid gode råd, hvis jeg finder noget svært, men jeg kan aldrig hjælpe hende for hun er lige glad. Uanset, hvordan jeg ville gøre, er min hjælp bare ikke god nok!
Hvad skal jeg gøre?
Hilsen, hende der får så meget hjælp, uden at give noget tilbage
(Pige, 16 år)
Kære Hende, der får så meget hjælp uden at give noget tilbage
Det kan være super svært, når den man rigtigt gerne vil hjælpe, ikke tager imod den hjælp, som man prøver at give. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det er ikke sikkert, det er din skyld
Du har en dejlig familie, som er virkeligt god til både at hjælpe dig og bakke dig op, når du har brug for det. Hvor gør det mig glad på dine vegne at høre. For det er så vigtigt at have nogle gode mennesker omkring sig, de kan hjælpe og støtte en, når man har brug for det. Når du oplever, at din familie er så gode til at hjælpe dig, så kan jeg også sagtens forstå, at du rigtigt gerne vil give noget tilbage til din søster nu, hvor du er bekymret for hende. Og det lyder som om, det giver dig lidt en nederlagsfølelse, at du ikke kan hjælpe hende lige så godt, som hun hjælper dig. Er det rigtigt forstået?
Det kan jeg sagtens forstå. For det kan være rigtigt svært, når man forsøger at hjælpe, men ikke rigtigt føler, at den hjælp man giver, bliver taget særligt god imod. Men jeg vil rigtigt gerne sige til dig, at det ikke er sikkert, at det er dig, der gør noget forkert. For nogle gange er det nemmere at give andre støtte og omsorg, end det er at tage imod hjælpen og omsorgen selv, når man har brug for den. Derfor tænker jeg også, at det måske handler mere om noget, der sker inde i din søster, at hun ikke tager så godt imod de råd, du prøver at give hende. Mere end, at det handler om, at det er de råd og den støtte, som du prøver at give hende, der ikke er god nok.
Snak med din søster
Jeg tænker, at det bedste råd jeg kan give dig er, at du skal prøve at snakke med din søster om, at du er bekymret for hende og gerne vil hjælpe. Men at du oplever, at hun ikke tager så godt imod den støtte og de råd, som du prøver at give hende. For din søster er nemlig den eneste, der kan vide præcis, hvad det er, der sker inde i hende. Så hvis I snakker sammen, så kan du få din søsters forklaring på, hvorfor hun ikke tager imod den hjælp, du prøver at give.
Samtidigt så kan du måske også spørge din søster, hvordan det kunne være rart for hende, at du forsøgte at hjælpe hende. Det kan måske gøre det lidt nemmere for dig at hjælpe hende på en måde, som også er rar for hende. Måske kan du også prøve at høre hende, om hun selv oplever, at hun har brug for hjælp og støtte lige nu. For hvis ikke hun gør det, så tænker jeg, at det er lidt lige meget, hvad du gør. Det kan nemlig være rigtigt svært at hjælpe en person, der ikke selv vil hjælpes. Så er det bedste, man kan gøre at vise dem, at man er der for dem. Og, at man også er der, når de en dag har brug for hjælpen eller bliver klar til at tage imod den.
Fortæl dine forældre om din bekymring
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du ikke er åben nok til at fortælle dine forældre om din bekymring. Men jeg kommer til at tænke på, hvorfor du ikke skulle være det? Nogle gange kan man godt komme til at tænke, at der er noget, man ikke kan. Men man kan ikke vide, om man kan, før man har prøvet at gøre det. Og det lyder som om, du er super god til at dele det med din søster, når du er usikker eller bekymret på dine egne vegne.
Derfor tænker jeg også, at du har, hvad der skal til for at åbne dig op overfor dine forældre og fortælle om, at du er bekymret for din søster. Og det kunne være en rigtigt god idé at gøre det. For i sidste ende er det faktisk ikke dit ansvar at sørge for, at din søster har det godt, det er dine forældres. Så det kunne være rigtigt godt at fortælle dem om din bekymring, så de kan prøve at hjælpe din søster. Desuden tænker jeg også, at det kunne være rigtigt rart for dig at snakke med dem, så du ikke skal gå alene med alle dine tanker og bekymringer omkring din søster.
Tag fat i Headspace
Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du har brug for at snakke med nogen omkring din søster og din familie. Nogle gange kan det nemlig være rigtigt rart at snakke med nogen, der står lidt uden for situationen, og som derfor kan se tingene lidt mere udefra. Headspace er nemlig et sted, hvor man kan komme og snakke med en frivillig rådgiver, hvis man er ung og har brug for nogen at snakke med. Der er ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om hos Headspace, og så kan du være helt anonym, hvis du helst vil det.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du og din søster får en god snak, så du kan komme til at være der for din søster på samme måde, som hun er der for dig.
De bedste hilsner fra en Mindhelper