Hej Mindhelper
Jeg har en bror med autisme, og jeg selv har ADD. Selvom jeg har ADD, bliver jeg stadig set som det “normale” og velfungerende barn. Det er bare ikke sådan. Jeg føler tit at mine forældre, især min mor, har større forventninger til mig end til min bror. Det er tit mig hun/de spørger, hvis der skal hentes noget eller gøres noget i huset, hvilket jeg godt synes kan være træls. Jeg ved selvfølgelig godt, at min bror p.g.a autisme kan have svært ved mange ting. Jeg synes bare stadig ikke, det er fair, at han skal forskånes for ALT, der hedder pligter eller opgaver i huset. Det er nemlig ikke altid, at jeg selv har overskud til pligterne, eller det der bliver forventet af mig. Når jeg så nogle gange svarer nej eller finder forventningerne urimelige, føler jeg mine forældre bliver skuffet, hvorefter de siger at det skal jeg – hvorimod hvis min bror svarer nej, så betyder det ikke noget, og han slipper lettere. Jeg kan godt føle det som en byrde og totalt urimeligt, at jeg skal bære “det tunge læs”. Jeg tænker bare, at det generelt for et menneske – autisme eller ej – er sundt at have nogle små pligter eller hjælpe til. Er det en forkert tankegang? Hvad skal jeg gøre?
Mange hilsener
M
(Pige, 17 år)
Kære M
Man kan sagtens komme til at føle sig urimeligt behandlet, hvis ens forældre gør forskel på ens bror og sig selv. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.
Det er en normal følelse
Det er fuldstændigt normalt at opleve, at man føler sig urimeligt behandlet, hvis ens forældre gør forskel på børnene. Så kan man sagtens komme til at føle, at man bærer det tungeste læs og den anden slipper meget nemmere. Det er rigtigt irriterende. Men jeg kender ikke din bror og derfor kan jeg desværre heller ikke fortælle dig, om det vil være sundt for ham, at have små pligter i huset. Det kan være svært lige at bedømme, og som du selv så super fint siger, så kan nogle unge med autisme have svært ved at gøre nogle bestemte ting. Og det kan være meget forskelligt fra person til person med autisme, hvad personen vil kunne overskue. Men jeg tænker, at når dine forældre bedømmer, at han ikke skal have pligter, så er der måske noget om sagen? Jeg stadigvæk sagtens forstå, at du synes det er hammer-irriterende, at han ikke skal lave særligt meget, men det er dine forældres ansvar at bedømme, hvad han kan klare eller ikke klare.
Snak med dine forældre
Mit bedste råd til dig er, at få snakket med dine forældre om dine pligter. For uanset om din bror har pligter eller ej, så lyder det til, at du kan synes det er svært at overskue dine egne pligter lige nu. Det er super svært at opleve og det går selvfølgelig ikke, hvis du ender med at være helt kørt over af pligter. Og jeg kan sagtens forstå, hvis du synes det er rigtigt svært at opleve, at du skuffer dine forældre, hvis du siger fra. Det er helt normalt, at man ikke har lyst til at skuffe sine forældre, fordi man holder af dem og gerne vil gøre dem glade. Men det tænker jeg er noget, som dig og dine forældre måske kan snakke om? Og måske kan i hjælpes ad med at finde en rigtig god løsning på, hvordan pligterne kan blive overskuelige for dig?
Du kan prøve at skrive en lille liste med ting ved dine pligter, som du synes er svære. Så har du et lille overblik over, hvad der måske kunne være mulighed for at ændre på, som du kan snakke med dine forældre om. Måske vil det også være med til, at kunne give dig et overblik over, om der er nogle tidspunkter, hvor du har sværere ved at overskue pligterne end andre. Det kan være, at det vil være rart for dig, hvis dine pligter lå på nogle bestemte tidspunkter af ugen? Eller der måske var nogle bestemte pligter, som altid var dine? Så kan dine forældre og dig prøve at aftale et godt kompromis.
Hvis du synes det er svært, at skulle tage snakken op, så kan du prøve at læse vores artikel om, at snakke om svære ting med sine forældre. Der står nogle rigtigt gode tips til, hvordan man kan få taget den snak på en god måde.
Det er møgtræls, hvis man oplever, at der bliver forskelsbehandlet på en selv og sin bror. Så kan man godt komme til at føle, at man trækker det tungeste læs. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt og du får snakket med dine forældre om pligterne. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå super godt med dig.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
