Hejsa
Jeg er en pige på 19 år, jeg dyrker håndbold på eliteplan og er målmand. Jeg fik en hjernerystelse for nogle uger tilbage og har desværre fået et tilbage fald. Men jeg føler ikke jeg kan snakke med mine forældre om det. Hver gang jeg nævner noget om det skrifter de enten emne eller svare bare med et ”ok”. Jeg er ret alene og føler ikke jeg har nogen jeg kan skrive såen til. Jeg bruger min tid på og være i skolen og så hjemme og så til træning.
Jeg går ret meget med mine tanker selv og det bliver sværere og sværere at få en god dag med de tanker jeg går med fortiden.
Hvad skal jeg gøre med mine forældre, mine fysser på mit hold siger jeg skal snakke med dem, men gider ikke det bøvl efter???
(Pige, 19 år)
Hej Pige på 19 år
Det lyder som en rigtig svær situation, du står i. Det er rigtigt svært, hvis man oplever ikke at blive hørt af ens forældre, hvis man har det svært. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.
Tilbagefaldet
Det lyder rigtigt ubehageligt, at du har fået et tilbagefald med hjernerystelsen. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du har brug for at snakke med dine forældre om det. Sådan tror jeg, de fleste ville have det, hvis de stod i samme situation. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at dine forældre måske ikke helt forstår, hvor vigtigt det er for dig, at de snakker med dig? Og det er derfor, at de hurtigt skifter emne. Måske kunne være en hjælp, hvis du prøvede at sige til dem, at du har brug for at i sætter jer ned og bruger lidt tid på at lige snakker om hjernerystelsen? Du kan prøve at læse vores guide til at snakke med forældre om svære ting, der står nemlig nogle super gode råd til, hvordan man kan få snakket sammen på en god måde. Du kan fortælle dine forældre de samme ting, som du har fortalt mig. At du ikke føler, at de vil snakke med dig om det og du faktisk føler dig ret alene. Hvis du fortæller dine forældre det som det er, så vil de forhåbentligt forstå, at det faktisk fylder rigtigt meget for dig. Hvis dine forældre stadigvæk ikke hører efter, er der så en anden person i din omgangskreds, som du kan snakke med? Det kunne være en af dine trænere, en skolelærer, en moster eller andet familiemedlem. Måske er der en, du tænker på lige nu?
Det kan være super svært, at gå alene med sine tanker. Og jeg kan sagtens forstå, at du synes det er svært, at få gode dage. Vi mennesker er nemlig slet ikke bygget til, at gå alene med vores tanker og bekymringer – vi er nogle rigtige flokdyr. Derfor er det også en god idé ikke at give helt op på dine forældre. For jeg er næsten helt sikker på, at de elsker dig rigtigt meget og gerne vil hjælpe dig, hvis de forstod dig lidt bedre.
Tag et smut til lægen
Jeg kommer til at tænke på, om du har været en tur til lægen efter du er begyndt at opleve tilbagefald? Ellers tænker jeg, at det kunne være en rigtig god idé. Bare for at få tjekket, at der ikke er noget, som er blevet værre eller som har brug for behandling.
Snak med pigerne
Når man dyrker sport på eliteplan, så er der rigtigt meget træning. Derfor kan det også nogle gange være lidt svært, at få bygget en masse venskaber op, hvis ens tid går med håndbolden. Men måske er der nogle af pigerne på dit hold, som du kunne blive tættere med? Jeg tænker, at det er dem, som allerbedst kan forstå, hvordan det er at være elitehåndboldspiller. Og hvorfor det nogle gange kan være hårdt at ens tid går meget med skole og træning. Måske er der nogle af dem, som du føler dig tryggere eller tættere med end andre. Så kan du jo prøve at snakke med dem efter træning eller foreslå om i ikke skal drikke en kop kaffe en dag. Måske er der nogle af dem, som har oplevet noget af det samme som dig?
Tag fat i Headspace
Hvis du ikke har lyst til at snakke med dine forældre eller medspillere, så kan du overveje Headspace. Headspace er et frivilligt tilbud til unge, hvor man kan komme og snakke om de ting, som fylder for en. Der er intet problem for stort eller småt. De er mega søde og det er en super rar måde, at få støtte og snakket med nogle, som har overskud og tid til en. Der ligger en Headspace i de fleste større byer og jeg kan varmt anbefale dem.
Det er mega svært, hvis man går alene med sine tanker og bekymringer. Især hvis man så ikke føler sig ordentligt hørt, når man prøver at åbne op. Men jeg håber, at jeg har kunne hjælpe dig lidt i retning af, at få snakket med dine forældre eller nogle andre om, hvordan det går med dig.
Og så krydser jeg fingre for, at det snart kommer til at gå helt i orden med den hjernerystelse der.
De aller-bedste hilsner fra en Mindhelper