Hej Mindhelper
Jeg har oplevet en del, jeg er blevet slået af min mor. Er tidt udvenner med min far fordi jeg minder om min mor og føger at min far har svigtet mig.
Men jeg har gået til en del af hjælp og ting for at få hjælp til min PTSD. Men få altid af vide jeg skal tilgive få at komme vider. Men hvordan tilgiver jeg og hvorfor skulle jeg. Hvorfor skal jeg give slip på min vrede og alle de ting jeg er blevet udsat får, jeg følger at det er at glæme hvad da er sket og alt det svigt jeg har oplevet.
Hvad skal jeg og hvordan gøre jeg?
(16 år)
Kære dig
Hvad skal man gøre, hvis man er blevet svigtet af sine forældre. Skal man tilgive, glemme og komme videre? Eller er det okay at holde fast i vreden ?
Det kan være svært.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.
Det giver mening
Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvad du skal gøre.
For hvis du selv går med en følelse af, at det ville være at glemme, det svigt du har oplevet, hvis du tilgav, så kan jeg godt forstå, at det ikke er noget, du har lyst til.
Men samtidig lyder det også som om, at du har fået at vide, at tilgivelse er den eneste måde, du kan komme videre på.
Og så kan jeg godt forstå, at det må føles virkelig svært og forvirrende. Men spørgsmålet er, om tilgivelse virkelig er den eneste og rigtige vej frem? Sådan tror jeg nemlig ikke, det altid er.
Skal man tilgive?
At tilgive andre kan være noget af det sværeste i verden.
Nogle har gjort noget ubehageligt mod dig, og nu får du at vide, at du lige pludselig skal tilgive dem og komme videre? Så let er det ikke altid.
Derfor rejser spørgsmålet sig også: “skal man tilgive alle?”.
Tilgivelse kan være en rigtig fin ide, hvis man kan mærke, at det giver mening at gøre, og det føles rigtigt for dig.
Hvis det ikke gør det, så er det også helt okay ikke at tilgive. Man skal nemlig ikke tilgive bare for at tilgive. Det hjælper ofte ikke.
Glemmer man, hvis man tilgiver?
Det lyder også til, at du er nervøs for, om tilgivelse kan betyde, at alt det som er sket førhen så bare går i glemmebogen, som om det ikke er sket.
Den frygt kan jeg godt forstå. Men man kan godt tilgive andre, uden at det undskylder, for det de har gjort.
For tilgivelse handler egentlig ofte mere om os selv, end om den person der har behandlet os dårligt.
Tilgivelse handler nemlig om at give slip på de svære følelser, som fx vrede, overfor de personer der har gjort os ondt. Og det handler mere om, at vi selv skal få det nemmere med at være i verden, og ikke bære rundt på de svære følelser hele tiden.
Derfor kan man godt vælge at tilgive og give slip på de svære følelser, men samtidig huske på, at det som skete for en ikke var okay. Og det vil aldrig være okay. Men man slutter fred med, at det er sket, og det kan man ikke ændre på.
Mærk efter og giv dig selv tid
Jeg kan ikke fortælle dig, om du skal tilgive eller ej. Som sagt er der ikke noget rigtigt eller forkert at gøre. Det mest rigtige er det, som føles rigtigt for dig.
Så hvis du kan mærke, at du ikke har lyst til at tilgive, så er det helt okay.
Det kan også være rart at huske på, at ens følelser godt kan ændre sig med tiden. For når vi oplever og lærer nye ting, så kan det også give os nye måder at se os selv og andre på.
Og nogle gange er det, dét som skal til, før vi kan tilgive. Derfor kan det også være, at du får lyst til at tilgive senere i dit liv. Men at det tidspunkt ikke er lige nu.
Det kan også være, at du egentlig aldrig når et sted hen, hvor du har lyst til at tilgive. Men ofte vil vreden og svigtet blive lettere at leve med, med tiden.
Snakker du med nogen om det?
Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om du snakker med nogen, om de tanker og følelser du går rundt med?
Hvis ikke, så synes jeg det kunne være en rigtig god ide.
For når vi får sagt vores tanker og følelser højt, kan det ofte være rigtig rart og lettende. Derfor synes jeg også, at du skal prøve at tage fat i nogen og fortælle dem, hvordan du har det.
Det kan være dine venner, et familiemedlem eller en helt tredje. Det er ikke så vigtigt, hvem du taler med, men at du får talt med nogen om det.
I vores artikel om at snakke med andre om svære ting, kan du læse mere om, hvordan du kan gribe snakken an.
Har du hørt om headspace?
Hvis du synes det kunne være rart at snakke med nogen, som ikke kender dig og dine forældre, så kan jeg varmt anbefale dig headspace.
Hos headspace sidder der nogle søde og dygtige rådgivere klar, som er vant til at snakke med unge om det, som er svært.
Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, hvis man er i tvivl, om man skal tilgive nogen eller ej.
Du kan chatte med dem, ringe til dem eller møde op fysisk i flere af de større byer. Det er gratis, og du kan være helt anonym, hvis du har lyst til det.
Det kan være svært at vide, hvornår man skal tilgive, og hvornår man ikke skal. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej, og håber du finder ud af det.
De bedste hilsner fra en Mindhelper