Hej Mindhelper
Jeg har fået en kobberspiral i june 2025 og min menstruation er blevet en del kraftigere end før. Så kunne godt overveje at prøve menstruationstrusser eller spørge lægen om der er noget jeg kan gøre for at mindske den. Men ved ikke hvad jeg skal gøre
(Pige, 21 år)
Kære dig
Når ens menstruation ændrer sig, kan det være rart at finde ud af, hvad man kan gøre. Derfor kan jeg også godt forstå, at du er nysgerrig på, hvad der kunne være det rette for dig at gøre.
Hvad ved brevkassen?
Her i brevkassen ved vi rigtig meget om følelser, dilemmaer, svære situationer og meget mere.
Men vi er desværre ikke nok om kroppen og menstruation, til at vi kan give dig et direkte svar.
Det skal der nemlig sidde en læge og vurdere, for det ved de rigtig meget om.
Tag et smut forbi lægen
Derfor synes jeg også, at det er en rigtig god ide at tage et smut forbi din læge, så de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre.
Læger er uddannede i, hvordan kobberspiraler fungerer, og hvordan de kan påvirke ens menstruation. Og derfor tænker jeg også, at din læge kan hjælpe dig rigtig godt på vej.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal sige til din læge, så kan du prøve at læse vores artikel om at tage til lægen. I den skriver vi nemlig lidt om, hvad du kan overveje, inden du tager til lægen.
Snak med dine veninder om det
Udover at tale med din læge, så tænker jeg også, at det kunne være en ide at tale med dine veninder om det?
Det kan være nogle af dem selv har prøvet at få en spiral, eller har prøvet at deres menstruation er blevet mere kraftig.
Derfor kan det også være, at de har nogle gode råd til, hvad du kan gøre.
Det kan være de allerede har prøvet forskellige bind eller menstruationstrusser, og kan lede dig på rette vej.
Jeg sender en masse positive tanker din vej, og jeg håber du finder en løsning, der fungerer for dig.
De bedste hilsner fra en Mindhelper