Hej min mor find slået mig med flade hånden og føler mig udtyg derhjemme og bosted og flytte hjemmefra og jeg har angst og slevmor tanker og overnatning kommemune
(Pige, 25 år)
Kære du
Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at der er rigtig meget der fylder lige nu.
Derfor er det også godt, at du har skrevet herind og delt det med os. For det skal du bestemt ikke gå med alene.
Det er aldrig okay at slå andre
Når jeg læser dit spørgsmål, læser jeg det som om, at din mor har slået dig med flad hånd, og at du er utryg derhjemme.
Hvis det er rigtigt forstået, skal du vide, at det aldrig er okay at slå andre.
Det er meningen, at forældre skal passe på deres børn og være der for dem. Ikke slå dem.
Derfor er det også vigtigt, at du siger det til nogen, hvis hun eller andre bliver ved med at slå dig.
Snak med nogen om det
Det kan være en fra din familie, en fra bostedet eller en god ven.
Det vigtigste er bare, at det er en, som du stoler på, og som du føler dig tryg ved.
For man skal heller aldrig gå med angst og selvmordstanker alene.
Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, så kan du fx sige: “For tiden går jeg med angst og selvmordstanker. Jeg føler mig utryg derhjemme. Er det noget du kan hjælpe mig med?”
Få det bedre med din angst
I forhold til din angst, så har vi en masse gode artikler, der kan hjælpe.
En af dem er for eksempel artiklen: Angst – 14 gode råd og 5 steder, du kan få hjælp.
Her kan du finde både gode råd og andre steder, som også kan hjælpe dig.
Hvis du vil vide mere, kan du også tage vores gratis onlineforløb om angst.
Her finder du forklarende videoer og øvelser, som du kan tage i lige præcis dit tempo
Kender du headspace?
Hvis du synes det kunne være rart at snakke med nogen, som ikke kender dig, så kan jeg varmt anbefale dig headspace.
Hos headspace kan du snakke med søde og dygtige rådgivere, som er vant til at snakke med unge.
Derfor er de også gode at snakke med, hvis man har meget der fylder.
Du klikker bare på “start chat” så åbner chatten. Efter det kan du skrive til dem.
Kender du Psykiatrifonden?
Du skriver, at du har selvmordstanker.
Det er vigtigt at snakke med nogen om.
Nogle der kan være gode at snakke om selvmordstanker med, er Psykiatrifonden.
Derfor synes jeg også, at det kunne være en god ide, hvis du skrev eller ringede til dem. De er super søde og vil rigtig gerne hjælpe dig.
Du kan enten ringe til deres telefonnummer 39 25 25 25 eller klik på knappen “Chat med os”, så kan du skrive med dem der.
Jeg håber, at der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej og håber du finder ud af det.
De bedste hilsner fra en Mindhelper