Hej, jeg er en pige på 16 år og har haft det svært i mange år. Jeg kæmper med angst, men det føles ikke engang som angst længere, det føles bare som mig. Jeg var for nylig hos lægen, og de sagde, at det tyder på OCD, social angst, præstationsangst, generaliseret angst, aspergers og mulig depression.

Jeg føler mig ofte overvældet og urolig og bliver hurtigt mentalt udmattet. Nogle dage kan jeg næsten ikke holde ud at være i skole. Når jeg kommer hjem, sover jeg ofte flere timer og er stadig meget træt. Jeg har perioder, hvor jeg bryder sammen, fordi jeg ikke kan holde det inde længere.

Jeg er meget nervøs for eksamener. I 9. klasse dumpede jeg 3 mundtlige fag på grund af angstanfald, og jeg er bange for, at det sker igen, så jeg ikke kan komme videre.

Mine forældre ved ikke ret meget om, hvor svært jeg egentlig har det. Jeg har også tidligere oplevet mobning, vold og seksuel chikane i skolen. Jeg føler mig alene med det hele og ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.

(Pige, 16 år)

Kære dig

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man føler sig alene med det hele. 

Derfor er det også godt, at du har taget kontakt til os, så vi kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre. 

Det giver mening 

Du skriver, at du let bliver overvældet og meget hurtigt mentalt udmattet. Derfor giver det også rigtig god mening, hvis du bliver overvældet af sådan en tur til lægen. 

Sådan tror jeg, de fleste af os ville have det. 

Derfor tænker jeg også, at vi skal prøve at se på, hvad du kan gøre for at finde hoved og hale i det hele. 

Du har allerede taget første skridt 

Inden vi kigger på det, vil jeg gerne lige starte med at rose dig. 

Du har skrevet herind til os og dermed rakt ud efter hjælp. 

Det er mega sejt! 

Det kan nemlig kræve rigtig meget mod og styrke at række ud efter hjælp. Derfor synes jeg også, at du fortjener at blive klappet på skulderen. 

For det at række ud efter hjælp, er nemlig første skridt mod at få det bedre.  

Når man har været ved lægen 

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, hvad lægen ellers sagde til dig? 

Fortalte hun dig, hvad der nu skulle ske? Eller blev der bare nævnt en masse mulige diagnoser, og så blev du sendt hjem igen? 

Hvis det er det sidste, der skete, så er det ikke nok. 

Når man har været til lægen og fået at vide, at man muligvis har angst, OCD, aspergers og depression, så er det vigtigt, at man også får lagt en plan for, hvad der skal ske.  

Derfor synes jeg, at du skal tage et smut forbi lægen igen og spørge om en plan, hvis du ikke fik det i første omgang. 

Snak med din lærer om skolen 

Det kan være rigtig svært at præstere i skolen, når man har det skidt. Ens tanker kan være over det hele, og det kan være svært at koncentrere sig om det faglige. 

Heldigvis kan det godt blive bedre. 

For hvis man har angst for eksamener, kan det være en god ide at snakke med sin lærer om det. 

Lærere er nemlig vant til at have elever, som har svært ved at gå til eksamen, og kan derfor ofte hjælpe med det. 

Du kan fx sige til din lærer: “Jeg har rigtig svært ved at gå til eksamen, er der noget vi kan gøre, for at det bliver lettere for mig?”. 

På den måde, fortæller du din lærer, hvordan du har det, men beder også om hjælp. 

Fortæl dine forældre, hvordan du har det  

Når man føler sig alene med det hele og har det svært, er det super vigtigt, at man får sagt det højt. 

Derfor synes jeg også, at du skal fortælle dine forældre, hvordan du har det. 

Det er alt for svært at gå med det alene. 

Hvis du ikke ved, hvordan du skal sige det til dem, kan du eventuelt vise dem dit brev til os. Her forklarer du rigtig fint, hvordan du har det. 

Ellers kan du prøve at læse vores artikel: Sådan snakker du med dine forældre om svære ting. Her kommer vi med gode råd og tips til, at tage den svære snak. 

Har du hørt om PsykInfo?

Det kan være svært at finde rundt i det hele, når man får at vide, man måske har 4-5 forskellige diagnoser hos lægen. 

Derfor kan det være rigtig rart at snakke med nogen, som ved rigtig meget om diagnoser. 

Nogle som gør det, er PsykInfo. 

Hos PsykInfo møder du søde og dygtige rådgivere, som er vant til at snakke med unge om angst, depression, OCD og autisme. 

Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, hvis man har svært ved at finde ud af, hvad man skal gøre. 

Hvis det lyder som noget for dig, kan du kontakte dem her: 

Det er gratis og du kan være lige så anonym, som du har lyst til. 

Jeg forstår godt, at du ikke ved, hvad du skal gøre, og at du føler dig alene med det hele. Derfor håber jeg også, at mit svar til dig, kan hjælpe dig i den rigtige retning. 

Jeg sender en masse gode tanker din vej, og håber du får snakket med nogen om, hvordan du har det. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper