Det handler om at komme igennem den sky, der gør det tåget for mig

Det begyndte, da jeg var til en tværfaglig prøve i 9. klasse. Jeg skulle fremlægge sammen med en anden elev og havde brugt halvanden måned på at læse op.

Mens jeg stod derinde, havde jeg svært ved at finde fokus. Mine hænder rystede, tårerne løb ned ad kinderne på mig, og jeg kunne ikke få min viden ud.

Lærere hjalp

Fordi det var under corona, gjorde jeg ikke særlig meget ved det. Så tog jeg på efterskole, hvor jeg havde det okay med at fremlægge foran andre. Men lige så snart der blev talt om eksamen, kunne jeg ikke være i rummet.

Mine lærere hjalp mig igennem det, men da jeg startede på erhvervsskole, blussede det op igen. Dér blev min sociale angst også virkelig tydelig. Så jeg fik hjælp til at kunne håndtere begge dele ved at lære at fokusere.

Joke med det

I ugerne op til en eksamen får jeg Nada-akupunktur flere gange. Det giver mig ro til at kunne sove. Det gør også, at jeg ikke snerrer lige så meget ad min familie.

På studiet har jeg haft en støtteperson, der altid er med mig inde til eksamen. Han står i baggrunden og er en, jeg er tryg ved og kan få øjenkontakt med. Vi har nogle gange joket med situationen. Det gør det nemmere for mig at være i.

Fundet fred

Til min allersidste svendeprøve-eksamen var jeg mere rolig, end jeg nogensinde har været. Min censor sagde, at han troede, det blot var nervøsitet og ikke decideret eksamensangst. Så jeg er nået langt.

Jeg har fundet fred med, at hvis jeg glemmer noget af min viden, betyder det ikke, at jeg er dårlig til mit fag. Jeg har det bare ikke godt med situationen. Men min hjerne lukker jo ikke  helt ned. Det handler om at komme igennem den sky, der gør det tåget for mig.