Jeg føler mig stresset hele tiden. Det er nok mest på grund af min far. Men jeg føler mig også bange altid. Og usikker på mig selv og min krop.

hej.

jeg føler mig stresset hele tiden. det er nok mest på grund af min far han stresser mig virkelig meget men har svært ved at fortælle ham det. Jeg føler han er ligeglad og han ser nok ikke at han er min FAR og ikke bare en VEN, det tror jeg faktisk han glemmer nogen gange.
Jeg føler at ingen kan lide mig hverken mine venner eller familie. Og jeg er bange hele tiden. hvis nogen spørger hvordan jeg har det siger jeg at jeg er bange. Jeg er bange for at miste mine venner, jeg er bange for at miste min familie, jeg er bange for at jeg siger noget forkert eller gør mine venner sure. jeg er bange og usikker på mig selv og min krop utrolig meget

(Pige, 15 år)


Kære pige på 15 år

Det lyder, som om der foregår rigtigt mange ting i dine tanker lige nu. Så jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med mig.

Det er okay at sige fra
Du skriver, at din far stresser dig meget. Forstår jeg det rigtigt, når jeg læser, at han stresser dig, fordi han ser dig mere som en ven end en far? Hvis jeg gør, kan jeg godt forstå dig. Nogle gange har man nemlig bare brug for, at ens forældre er, ja – forældre. Så det er faktisk helt okay at snakke med din far om, at du har brug for, at han husker, at han er din far og ikke din ven. Og jeg tænker faktisk, at det er lidt vigtigt, at du får snakket med ham om det. Selvom jeg virkeligt godt kan forstå, at det er svært. Men det er ikke sikkert, at din far har tænkt over, at han opfører sig mere som en ven overfor dig. Og hvis han ikke får det at vide, er det jo svært for ham at ændre på det.

Tre artikler, der måske kan hjælpe
Det lyder mega hårdt, at du ikke rigtigt føler, at der er nogen, der kan lide dig. Men jeg har virkeligt svært ved at tro på, at der slet ikke er nogen, der kan lide dig. Det er sådan en følelse, man nemt kan få, når man har det svært. For eksempel hvis man er lidt usikker på sig selv. Men den er sjældent sand. Prøv at tænk på dig selv. Har du for eksempel venner, som du bare overhovedet ikke kan lide? Mit gæt er, at det har du nok ikke. Og sådan tænker jeg også, at dine venner har det.

Men det er mega hårdt at kæmpe med den slags tanker. Derfor linker jeg dig lige til tre artikler, som jeg tænker måske kan hjælpe dig. Den første handler om, hvordan man lige så stille kan lære at give slip på sin usikkerhed. Den linker jeg til, fordi du beskriver, at du kæmper med at være usikker på dig selv og din krop. Så jeg tænker, at der måske er nogle gode råd i den, som du kan bruge. De to andre handler om, hvordan man kan dæmpe sin indre kritiker og, hvordan man kan udfordre de negative tanker om sig selv. Dem linker jeg til, fordi det lyder, som om du kæmper med en masse svære tanker omkring dig selv. Og artiklerne beskriver nogle rigtigt gode teknikker, som man selv kan arbejde med.

Undersøg dine bekymringer
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du har en hel masse svære bekymringer kørende oppe i dit hoved. Så jeg kan godt forstå, at du kommer til at føle dig bange rigtigt meget af tiden. For det er ikke særligt rart at være bange for, om man lige pludseligt mister sin familie eller sine venner. Men det er slet ikke ualmindeligt, at man kan blive bekymret for det. I de fleste tilfælde holder man jo rigtigt meget af sin familie og sine venner. Og derfor er det helt naturligt, at man også kan blive bange for at miste dem. Men nogle gange kan de bekymringer løbe helt løbsk. Og blive til en masse ubehagelige skræmmescenarier. Derfor kan det hjælpe at stoppe op og undersøge sine bekymringer. Det er nemlig meget sjældent, at alle de her skrækscenarier er virkeligt sandsynlige.

Hvis det er nærmest umuligt at ryste alle de her bekymringer af dig, kan det være et tegn på, at der er noget mere alvorligt galt. Som for eksempel angst. Hvis du har lyst, kan du prøve at læse den artikel og se, om der er noget i den, du kan genkende. Det er super vigtigt, at du får snakket med nogen om det, hvis du synes, du kender til mange af de ting, der er beskrevet i artiklen. Så er det nemlig et tegn på at du har det svært. Og du skal ikke have det svært alene.

Snak med nogen
Nu har jeg lige skrevet, at du skal snakke med nogen, hvis du kan genkende mange af de ting, der står i den artikel, jeg har linket til om angst. Men jeg synes faktisk, at det er lidt vigtigt, at du får snakket med nogen uanset hvad. Får du går rundt med en hel masse virkeligt svære tanker og bekymringer. Og dem skal du ikke gå med for dig selv. Så kan de nemlig komme til at bygge sig op og komme til at fylde mere og mere. Men hvis du får delt det med nogen, får de ikke lov til at bygge sig op på samme måde. Fordi du får sat ord på dine tanker, så de ikke kun snurrer rundt oppe i dit hoved. Nedenfor kan du se en liste over mine forslag til, hvem du kan snakke med:

  • Dine forældre: det er rigtigt oplagt at snakke med dine forældre om alle de her tanker, der fylder hos dig. Jeg ved godt, det ikke altid er nemt at dele de svære ting med sine forældre. Men det er dine forældre, der er tættest på dig. Så det er dem, der har allerbedst mulighed for at støtte dig, når det er svært. Og så tænker jeg, at dine forældre rigtigt gerne vil vide, at du faktisk har det svært. Så de kan hjælpe dig, så godt de kan.
  • Headspace: Nogle gange kan det bare være nemmere at starte med at snakke med nogen, som man ikke behøver se i øjnene igen bagefter, hvis man ikke har lyst. Hvis du har det sådan, kan du tage fat i Headspace. I Headspace er de nemlig altid klar til at tage en snak med dig, hvis du har det svært og har brug for nogen at snakke med. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Skriv et brev
Det kan nogle gange godt være lidt svært at skulle fortælle, at man faktisk kæmper med nogle svære ting. Det kan for eksempel være, det er svært at sætte ord på alle de ting, der foregår oppe i ens hoved. Hvis du har det sådan, kan du starte med at prøve at skrive det i et brev. Så kan du enten læse brevet højt for den person, du gerne vil snakke med. Eller du kan give personen brevet og lade ham eller hende læse det, mens du er det. På den måde bliver det nemt for den anden person at stille dig spørgsmål bagefter. Og så behøver du ikke styre samtalen lige så meget selv.

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får delt alle de her tanker med nogen. Så du ikke skal gå med dem alene. For det fortjener du nemlig ikke.

De allerbedste hilsner fra en Mindhelper