Jeg påtager mig skylden, så snart nogen viser det mindste form for ubehag

Det lyder som om, der er en masse svære tanker omkring dig og din familie, der fylder for dig. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Undersøg bekymringerne

Du er en pige, der er mega opmærksom på, hvad folk omkring dig gør, og hvordan folk omkring dig har det. Det kan være en super god kvalitet at have som menneske. For det betyder tit, at man for eksempel er en rigtigt omsorgsfuld veninde eller søster. Men det kan også være hårdt at have det sådan. For det kan også give en masse bekymringer om, hvordan folk har det. Og om man måske selv kommer til at gøre noget, som påvirker, hvordan andre har det. Det kan gøre det super svært at slappe af og hvile i sig selv, som du selv så fint skriver. 

Men det er også helt normalt at bekymre sig og være opmærksom på, hvordan andre har det. Det er vi udviklet til, fordi det har hjulpet os med at overleve engang. For da vi stadig boede på savannen, der var det super smart, at vi kunne være opmærksom på alle de ting, der kunne gå galt. For hvis vi kunne det, så kunne vi også gøre, hvad vi kunne for at forhindre, at det skete. 

Men selvom det var super smart at kunne bekymre sig dengang, så kan det være rigtigt udmattende og ubehageligt at have det på den måde. For bekymringer kan meget nemt komme til at føles meget virkelige og meget sande. Men det er ikke altid, at de er lige så virkelige og sande, som de føles. Derfor kan det nogle gange hjælpe at undersøge sine bekymringer lidt. Når man udfordre sine bekymringer, så får man dem nemlig nuanceret lidt, og det kan tit hjælpe lidt. Du kan læse mere om, hvordan man undersøge sine bekymringer i den artikel, jeg har linket til. 

Er det din skyld?

Det lyder som om, du tænker, at det er din skyld, at din familie for eksempel undskylder meget. Fordi du tænker, at de først er begyndt at gøre det, efter du begyndte på det. Er det rigtigt forstået? Når jeg læser det, så tænker jeg på, om det mon er rigtigt? Eller kunne det måske også være en mulighed, at din familie altid har gjort det. Men at du først er blevet opmærksom på det, efter du selv er begyndt at gøre det? Man ved i hvert fald, at når man er helt lille barn, så bruger man sine forældre som rollemodeller og spejler de ting, som de gør og siger. 

Det vil sige, at man kigger på, hvad ens forældre gør for at finde ud af med, hvad man selv kan gøre og sige i forskellige situationer. Det betyder også, at man uden at være opmærksom på det, tit tager nogle af sine forældres vaner med sig videre i livet. Derfor tænker jeg også, at det lige så godt kan have været dig, der har taget dine forældres vane på dig, når du for eksempel undskylder meget. Uden at det er noget, der er dine forældres skyld, men fordi sådan fungerer vi som mennesker. Vi spejler hinandens måder at gøre tingene på, fordi vi er sociale væsner, der er udviklet til at kunne lære af hinanden på både godt og ondt. 

Snak med din familie om det

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med din forældre om, hvordan du har det. For hvis du fortæller din familie om, at du er bekymret for, om de ting du gør, kommer til at smitte af på dem. Så kan de fortælle dig, om de tænker, at du smitter dem med dine vaner. På den måde kan du måske slippe lidt for at gå og bekymre dig sådan, fordi du slipper for at gå og gætte på, hvordan de har det. Men i stedet kan huske dig selv på de ting, som de fortalte dig, da du snakkede med dem. 

Samtidigt så er det ikke meningen, at du skal gå med alle dine tanker og bekymringer for dig selv. For bekymringer har det nemlig med at vokse indeni en og blive større og større, hvis man går med dem alene. Men hvis man taler med nogen om dem, så får man lidt mere afstand til alle sine tanker og bekymringer, og så bliver de også tit lidt mindre. Hvis det er svært for dig at finde ud af, hvordan du skal starte snakken med dine forældre, så kan du kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. I den er der nemlig en masse gode råd til, hvordan du kan få startet samtalen op. 

De vil altid lytte hos Headspace

Du kan også altid tage fat i Headspace. For der sidder nemlig nogle super søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Du kan snakke med de frivillige rådgivere om alt, hvad der fylder hos dig. For hos Headspace er der nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om. Og de frivillige rådgivere hos Headspace er vant til at snakke med unge, som kæmper med en masse forskellige svære tanker og følelser. Derfor kan de også sagtens klare at snakke med dig om, hvordan du har det uden, at de bliver smittet af de ting, som du fortæller dem. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. 

Snak med din læge

Hvis du bliver ved med at gå og være bekymret for folk omkring dig og, om du giver din familie dine vaner. Så synes jeg, at du skal snakke med din læge. Din læge er nemlig uddannet til at hjælpe både, når det er noget uden på og noget indeni, der er svært. Så din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om der er en grund til, at du går rundt og er så bekymret for din familie. Og så kan din læge også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til at slippe alle bekymringerne henne. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med din familie om, hvordan du har det.