Hej

Jeg er en pige på 15 år
Jeg har længe haft det svært, jeg går til en terapeut, og snakker med hende hver 2 uge. Hun tænker det er noget angst og depression jeg har. Så prøver virkelig at få det bedre men har det ekstremt dårligt. Jeg er meget lidt i skole, fordi angsten popper op inden jeg skal afsted. Så er meget hjemme. Jeg går i 8 klasse, og efter påskeferien, skal min klasse C, A og B blandet sammen, og det er jeg virkelig bange for. Går og tænker over det hele tiden, og har overvejet, at flytte. Jeg har så svært ved at forklare hvoslemt og svært jeg har det. Når jeg så er i skole har jeg observatører rollen, men det kun min klasse der ved det, og er så bange for når jeg kommer i en af de andre klasser, at de vil sende skæve blikke, og tænke “ej hvorfor laver hun ikke noget” Så ville høre om i kunne hjælper mig, eventuelt med nogle råd eller noget i den stil, for får virkelig ondt i maven hver gang jeg skal derop, og vil også lige nævne at, mine forældre går til møder med skolen om min læring, trivsel osv.

En anden ting jeg har brug for hjæp til er min selvtillid, kan næsten ikke beskrive hvor dårligt jeg har det med mig selv, græder hver aften begrund af det og skolen

(15 år)


Kære Pige på 15 år

Det lyder til, at angsten og bekymringerne fylder meget hos dig for tiden. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og fortalt om det.

Godt at du udfordre angsten

Du skriver, at angsten popper op inden du skal i skole. Det kan være rigtig hårdt, når man har det sådan. For som regel er skolen et sted, hvor man tilbringer meget tid. Og så kan det være rigtig drænende og ubehageligt, hvis angsten melder sig, hver gang man skal derhen.

Når angsten popper op i nogle specifikke situationer, så er det naturligt, at få lyst til at undgå dem. Angst er nemlig ikke en rar følelse. Og derfor giver det også god mening, at man helst vil undgå den. 

Men angst kan også være lidt lumsk. For selvom det kan føles ret rart, at blive væk fra de steder, som giver en angst. Så kan det også være med til at bekræfte angsten. For ved at blive væk fra f.eks. skolen, så bliver hjernen bekræftet i, at angsten har ret – at skolen er farlig, og et sted man skal undgå. Giver det mening? Derfor synes jeg også det er super sejt, at du kommer ovre i skolen,selvom det er svært. Det er det helt rigtige du gør.

Det er normalt

Du skriver også, at du er nervøs for, hvad de andre kommer til at tænke, når i snart skal have blandet klasser, fordi du har observatørrollen. Jeg ved ikke helt præcist, hvad det betyder at have observatørrollen. Men jeg tænker at det måske handler om, at du ikke altid behøves at sige noget i timerne, eller lave de samme øvelser, som de andre?

Når der skal ske en stor omvæltning, som f.eks. at starte i en ny klasse, er det helt normalt at blive nervøs, og tænke over, hvordan det mon kommer til at være. Det tror jeg at langt de fleste unge kender til. For man skal lige finde sig tilrette i det nye. Og hvis man så har en særlig rolle i skolen, hvor man f.eks. ikke siger så meget i timerne, så kan man også blive bekymret for, hvordan dem man ikke kender så godt, vil reagere på det. Men jeg kommer også til at tænke på, at det lyder til, at det er gået ret fint i den klasse, du går i nu. Derfor tænker jeg også, at der er en god chance for, at det kommer til at gå lige så fint i den nye klasse?

Del det med andre

Noget af det bedste at gøre, når man er nervøs for en sammenlægning er, at tale med nogen om det. Måske har du allerede gjort det. Men hvis du ikke har, så er mit bedste råd, at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Så kan det også være, at i kan tale om, hvordan det kan blive lettere at starte i den nye klasse. Måske kunne det f.eks. være rart, at den nye klasse også fik at vide, hvorfor du har observatørrollen. For hvis folk ved hvorfor, så kommer de måske heller ikke til at undre sig over, hvorfor du f.eks. ikke siger noget i en time.

Det kan blive bedre

Jeg er også glad for at høre, at du taler med en terapuet, og at dine forældre snakker med skolen. For det lyder til, at der er flere ting som er sat i gang for, at du skal få det bedre. Og selvom det er rigtig hårdt at kæmpe med angst og have det svært, så kan man godt få det godt igen. Nogle gange tager de bare tid. Men det lyder til, at du allerede er godt på vej og arbejder på det – så det er super godt. 

Næste gang du er hos terapeuten kan det måske være en god hjælp, at tale med terapeuten om, hvordan du har det med kalssesammenlægningen. For det kan være lettende, at dele de tanker, man går rundt med. Og så kan i måske også få snakket om, hvordan skiftet kan blive lettere for dig.

Ting du selv kan gøre

Til sidst vil jeg også lige tippe dig om et par artikler her på Mindhelper. For du skriver, at du kæmper meget med lav selvtillid. Og det kan være hammerhårdt. Men heldigvis kan man godt arbejde på, at få det bedre med sig selv. Mange oplever nemlig perioder, hvor deres selvtillid får et dyk. Men med forskellige øvelser, kan man ligeså stille bygge selvværdet op igen. Det kan du læse om i artiklen Lavt selvværd: 7 gode råd til at få det bedre med dig selv.

Der er også nogle øvelser til at få det lettere med sin angst i artiklen om social angst. De er under det afsnit som hedder Social angst: 3 tips til hvad du selv kan gøre. Dem kan du også prøve at tjekke ud, hvis du har lyst.

Det er svært når angsten fylder, og selvtilliden er i bund. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, du kan bruge. Jeg sender en masse gode tanker din vej.

De bedste hilsner fra en Mindhelper