Det er 4 dage siden vi startede og jeg har endnu ikke været inde i klassen. Jeg vil så gerne prøve at deltage bare 2 minutter inde i klassen, men jeg kan ikke få mig selv til at gå derind.

Hej Mindhelper

Mit problem er, at jeg pga. angst ikke kan sidde inde i mit klasselokale (og andre normale ting)
Det begyndte i 6 klasse, hvor jeg kom til at slå en prut inde i klassen, da hele årgangen var samlet. Det var vildt pinligt og alle kiggede på mig og grinede. (jeg har dog aldrig fortalt til nogen, at det var derfor jeg i dag har angst) Siden den dag, har jeg været bange for at slå en prut i klassen eller andre steder og haft svært ved at være sammen med folk. Det kan både være til familiefrokost, i busser og tog, cafe og i klassen. Jeg er nu begyndt i en ny klasse og det går ikke særlig godt. Det er 4 dage siden vi startede og jeg har endnu ikke været inde i klassen. Mine nye lærere forstår godt mit problem (sådan nogenlunde) og vil meget gerne hjælpe mig. Jeg har fået muligheden at gå ud fra undervisningen hvis jeg får brug for det og så må jeg også gerne stå op derinde. Jeg vil så gerne prøve at deltage bare 2 minutter inde i klassen, men jeg kan ikke få mig selv til at gå derind. Jeg får det helt dårligt og panikker ved tanken. Hvis jeg så kommer ind, så sidder jeg næsten helt uroligt og går nærmest i panik. I min gamle klasse var vi ca. 17 elever og i min nye klasse er vi ca. 30 elever – det bryder jeg mig slet ikke om og det hjælper heller ikke på situationen.

Jeg føler også, at når jeg sidder på gangene i undervisningen, så får jeg en masse blikke fra de andre elever. Jeg synes også, at det er vildt mærkeligt at stå op i undervisningen og det trækker også opmærksomhed. I pauserne har jeg også svært. Ved at finde nogle at være sammen med, så jeg går altid over til dem jeg tidligere gik i klasse med, på gymnasiet lige ved siden af.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Vi har prøvet psykolog 2 gange, men der havde jeg også svært ved at side inde ved hende. Jeg får det endnu dårligere når folk sender mig mærkelige blikke og så vil jeg gerne ind i klassen i bare 2 minutter.

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16

Det lyder mega hårdt, at du bliver ramt så meget af angst. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du er enormt frustreret og måske rigtigt ked af det i øjeblikket. Og derfor er jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. Det er et rigtigt fint skridt i retning af at få det bedre.

Hvad er angst?

Først vil jeg lige fortælle lidt om, hvad angst er. For det er nemlig super rart at vide, når man oplever angst. Selvom det lyder mærkeligt, så er angst en helt naturlig følelse. Den kommer helt tilbage fra dengang i stenalderen, hvor man kunne risikere at blive spist af en bjørn, hvis man blev lidt for uopmærksom. Man kan forestille sig, at angsten er en form for alarm, som går af, når der er noget farligt i sigte. Den er lavet for at beskytte os. Når alarmen går, så gør ens krop sig klar til at kæmpe eller flygte. Ens hjerte hamrer derudad, ens vejrtrækning ændrer sig måske og man kan mærke nervøsiteten fylder i hele kroppen. Alarmen kan være rigtigt smart, hvis man skal løbe fra en bjørn. Men den er slet ikke smart, hvis den stopper en fra at gå ind i et klasselokale.

Det er nemlig sådan, at nogle oplever, at alarmen går af på nogle tidspunkter, hvor det overhovedet ikke er hjælpsomt. Hvor alarmen prøver at beskytte os mod ting, som egentligt ikke er farlige. Eksempelvis når man er på vej ind i ens klasselokale fyldt med elever. Og så bliver man pludseligt overvældet af frygt, og får følelsen af at skulle flygte sin vej. Hjertet hamrer og man bliver ramt af panik. Så kan man godt ende med pludseligt at sidde fuldstændigt fast. Og ikke ane hvad man skal gøre, fordi angsten bare fylder det hele. Det er bare så mega hårdt, og det kan føles som om, at det aldrig bliver bedre. Men selvom det måske virker lidt håbløst lige nu, så kan man altså godt få det bedre igen.

Der er rigtigt mange, der kæmper med angst, som det lykkedes med at komme af med angsten. Eller lære at håndtere den, så den ikke hæmmer dem. Det er jeg sikker på også godt kan lykkes for dig. Nogle gange kræver det bare en hjælpende hånd.

Der er flere slags angst

Der er flere forskellige former for angst. Angsten kan sagtens komme, hvis man har haft en rigtig dårlig oplevelse. Eksempelvis hvis man kom til at prutte i klassen, og folk grinede. Så vil angst-alarmen gøre alt for, at man ikke får den dårlige oplevelse igen. Eksempelvis prøve at stoppe en fra at gå ind i klasselokalet. Det er angsten, som prøver at overbeskytte dig. Når man er bange for at være steder med andre mennesker, fordi man er bange for, hvad de vil tænke om en, eller de vil grine af en – jamen så kalder man det socialangst/socialfobi. Der er rigtigt rigtigt mange mennesker, som oplever socialangst, og vi får faktisk tit spørgsmål om det på brevkassen. Du kan eksempelvis prøve at læse det her brevkassespørgsmål, som en pige har skrevet ind få dage før dig. Hun oplever også, at føle sig enormt angst, når hun er omgivet af andre mennesker. Min pointe er bare, at du ikke er alene. Og du ikke er mærkelig. Der er faktisk omkring 350.000 danskere, der kæmper med angst hver eneste dag. Rigtigt mange af dem får hjælp til at håndtere angsten, så de igen kan leve et normalt liv, uden angsten styrer dem.

Delmål

Jeg synes det er super flot, at du har et ønske om at være i klassen i 2 minutter. Det er nemlig en god idé at lave mål, når man arbejder på angsten. Måden man ofte behandler angst på er igennem det man kalder eksponering. Eksponering betyder, at man udfordrer sig selv og angsten ved at gøre nogle af de ting, som ellers gør en bange. Men i bitte bitte små trin af gangen. Hvis man eksempelvis er bange for edderkopper, så vil man ikke begynde med at skulle holde en edderkop i hånden. Nej, man ville starte med et meget lavere trin. Det kunne være, at man bare skulle kigge på et billede af en edderkop. Når man så har gjort det en del gange, så synes man måske ikke længere det er farligt. Så kan det være, at det næste trin er at se en video af en edderkop. Og sådan fortsætter man i bitte små trin, indtil man faktisk ikke er så bange længere.

Når du fortæller, at du gerne vil ind i klassen i 2 minutter, så synes jeg det er et mega godt mål. Men måske kan du starte på et lidt lavere trin? Det kan være, at være 2 min i klassen først bør være det 5., 12. eller 20. trin. Men hvad kan så være dit 1. trin? Måden du kan finde ud af det på kan være ved at spørge dig selv om følgende: “Hvad er et lille bitte mini trin mod at være i klassen, som jeg godt kan overskue?” Måske kan du begynde med at gå ind i klassen før eller efter skole, når der ikke er nogle af de andre? Så kan du begynde med at lære lokalet at kende først. Hvilken plads vil du helst sidde på eksempelvis? Hvad er der på væggene? Når du så føler dig tryg ved det, så kan du overveje hvad dit næste trin kan være? Måske kan du aftale med en af lærerne, at i kan prøve at sidde i lokalet samtidigt, men hvor det kun er jer to? Når de her ting er svære, så er det ikke fordi, du er ikke kan finde ud af det. Det er fordi angsten fylder super meget, og det er mega svært at slå alarmen fra. Det er helt naturligt, at det er svært. Og det er helt okay, at det ikke lykkedes de første mange gange.

Få hjælp til at håndtere angsten

Det er mega svært, at skulle gøre de her ting alene. Og derfor tænker jeg også, at det er rigtigt vigtigt, at du får hjælp af nogle andre også. Det kan nemlig være super rart at have den støtte fra andre. Og det kan være med til at gøre, at du kan få det godt, og leve dit liv uden det er styret af angst. Der er flere forskellige muligheder for at få hjælp, som du kan overveje.

Snak det igennem med dine forældre

Nu ved jeg jo ikke, hvor meget du snakker med dine forældre om, hvad du oplever. Men hvis du er tryg ved at snakke med dem, så tænker jeg at det er en super god idé. Ens forældre er tit nogle af dem, som er allertættest på en, og derfor bedst kan hjælpe en i hverdagen. Det kan være super rart at have den støtte, og fortælle nogen om alt det, som fylder i hovedet på en. Og til at fejre sine succeser med, når man har klaret noget svært.

Ring til Angsttelefonen

Hvis dig eller dine forældre gerne vil vide mere om angst, behandlingstilbud og råd til hvordan man håndterer det. Jamen så kan jeg anbefale Angsttelefonen. Angsttelefonen er Angstforeningens gratis rådgivningstilbud. Der kan man ringe ind og snakke med en frivillig om alt der omhandler angst. De er eksperter i angst, og fyldt med gode råd. Dem kan i være helt trygge ved at kontakte – de er super søde.

Få hjælp hos psykologen

Du har allerede prøvet at gå hos psykolog. Men det gik ikke så godt, fordi du ikke kunne lide, at sidde inde sammen med psykologen. Her tænker jeg om der en måde, hvorpå du kunne snakke med psykologen, som var mindre angstprovokerende for dig? Ville det hjælpe, hvis i gik en tur i stedet for at sidde inde? Ville det være en fordel, hvis i snakkede sammen over telefon eller computer, så i slet ikke var i nærheden af hinanden? Rigtigt mange psykologer vil gerne gøre tingene anderledes, hvis det betyder at deres klienter er mere komfortable. Det kan også være, at det bør være en helt anden psykolog. Nogle gange tager det noget tid, at finde en psykolog, som man har rigtig god kemi med. Og det er også helt i orden. Det er psykologerne helt vant til. Det kan også være, at der er en skolepsykolog tilknyttet din skole, som du kan bruge. Du kan jo prøve at spørge din lærer.

Headspace

En anden mulighed er Headspace. Headspace er et frivilligt rådgivningstilbud til unge. Der kan man komme og snakke om sine problemer med en frivillig. Det er meget stille og roligt, og deres frivillige er helt vildt søde. Det er ikke som sådan et behandlingstilbud, men mere et støttetilbud. Men der er rigtigt mange unge, som er helt vildt glade for at komme i Headspace. Især fordi det er meget nede på jorden, og fuldstændigt på de unges præmisser. Hvis du synes det lyder spændende, men det trigger angsten i dig, jamen så har de en chat, du kan prøve at skrive til. Så kan du starte med at chatte med en frivillig, og overveje om det vil være noget for dig, at få samtaler dernede. Der ligger en Headspace i de fleste større byer.

Tag fat i lægen

Hvis ikke du allerede har været hos lægen, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du kommer afsted. Når man har det dårligt, uanset om det er fysisk eller psykisk, så er det altid en god idé, at tage til lægen. Lægen kan være med til at finde ud af præcis hvad det er man oplever, og hjælpe en med at finde ud af, hvilken hjælp man har brug for. De kan også både henvise en til en psykolog, eller fortælle om der er nogle angst-behandlingstilbud i din kommune.

Jeg håber virkeligt at mit svar har kunne vise for dig, at der altså stadig er masser af muligheder for at få det godt igen. Angst er mega svært, og det kan komme til at fylde hele ens verden. Men det behøver det ikke blive ved med. Selvom det måske virker svært, så kan man sagtens få det godt igen.

Jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå super godt med dig. Og så ønsker jeg dig mega meget held og lykke fremadrettet.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper