Hej
Jeg har i lang tid haft på fornemmelsen at jeg har ocd, men er ikke sikker. Det startede da jeg var helt lille, men på det seneste er det blevet rigtig slemt og jeg kan mærke at det påvirker mig meget.
Jeg kan ikke overskue at lave de små hverdagsting i mit liv, fordi jeg bruger så mange kræfter og tid på det, og hvis der sker ændringer i min hverdag, freaker jeg helt ud og bliver rigtig ked af det. Jeg er normalt en meget glad person, men fordi jeg hele tiden har tvangstanker og laver tvangshandlinger, bliver jeg meget hurtig irriteret på alle dem omkring mig.
Jeg vil rigtig gerne fortælle mine forældre om det. De er virkelig søde, men jeg har før i tiden haft nogle andre problemer og jeg vil ikke belaste dem med det. Men jeg har virkelig brug for at sige det. Har også overvejet at sige det til min lærer, men jeg tør ikke.
(Pige, 13 år)
Hej Pige på 13 år
Det lyder som om, der er en masse tvangstanker – og handlinger, der fylder for dig. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du rækker ud efter hjælp, og det er første skridt på vejen imod at få det bedre.
Du kan få en hverdag uden tvangstankerne
Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt høre, at de tvangstanker – og handlinger som du har, fylder alt for meget i din hverdag. For det er ikke meningen, at du skal have så mange tvangstanker, at hverdagen bliver totalt uoverskuelig, fordi du bruger så meget energi på dem. Jeg kan desværre ikke svare på, om det er OCD, for det er en professionel, der sidder sammen med dig, som skal hjælpe dig med at finde ud af det. Men hvis du har lyst, så kan du læse mere om OCD i den artikel, jeg har linket til. Måske er der nogle af de ting, der står i artiklen, der kan gøre dig lidt klogere.
Til gengæld vil jeg rigtigt gerne sige til dig, at man godt kan gøre noget ved tvangstanker. For du er langt fra den eneste, der oplever at have tvangstanker og tvangshandlinger, der fylder så meget. Derfor findes der heldigvis også masser af gode muligheder for at få hjælp til at håndtere tvangstankerne – og handlingerne, så de ikke kommer til at overtage hele ens hverdag. Og heldigvis så får langt de fleste en hverdag, hvor tvangstankerne – og handlingerne ikke fylder det hele længere med den rigtige hjælp. Derfor er det også vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det, så du kan få den rigtige hjælp.
Snak med dine forældre
Jeg kan sagtens forstå, at du virkeligt har brug for at fortælle dine forældre om tvangstankerne og tvangshandlingerne. For vi mennesker er nemlig ikke bygget til at gå med de svære ting alene. Vi er bygget til at have brug for at snakke med folk omkring os om dem, så vi kan få hjælp og støtte, når det er svært. Derfor er det også en rigtigt god idé at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Men det giver også rigtigt god mening, at du ikke har lyst til at fortælle dem det, fordi du ikke har lyst til at gøre dem bekymrede. For det er aldrig rart at vide, at mennesker man holder af, går rundt og bekymrede.
Men jeg tænker, at dine forældre rigtigt gerne vil have at vide, hvordan du har det for tiden. Også selvom det måske betyder, at de bliver bekymrede. For de fleste forældre holder af sine børn og vil dem det bedste. Derfor vil de også rigtigt gerne hjælpe, hvis man har det svært. Men de kan ikke hjælpe, hvis de ikke ved, hvordan du har det. Og dine forældre er voksne, så de kan godt finde ud af at passe på sig selv, hvis de bliver bekymrede. Derfor synes jeg også, du skal prøve at fortælle dem om dine tvangstanker og tvangshandlinger. Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du kan starte samtalen, kan du kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. Der er nemlig en masse gode råd til, hvordan du kan starte snakken.
Du kan også snakke med en lærer
Du skriver, at du også har overvejet at snakke med en lærer, men at du ikke helt tør. Det lyder som en super god idé. Men jeg kan sagtens forstå, det er lidt svært, for det kan godt være grænseoverskridende at fortælle sine lærere om noget, der er så personligt. Men de fleste lærere holder også af sine elever og bekymrer sig for dem. Derfor vil de også gerne hjælpe, hvis man kommer og fortæller, at man har det svært, og det skal de faktisk også. Det er en del af deres arbejde. Derfor kan du også sagtens starte med at snakke med en lærer, hvis det er nemmere for dig. Så kan din lærer måske hjælpe dig med at få det fortalt til dine forældre.
De kan hjælpe hos PsykInfo
Jeg kommer til at tænke på, om du kender til PsykInfo? Det er et tilbud, der findes i alle regioner, hvor de ved en masse om psykiske problemer og sygdomme. Derfor er de også rigtigt gode at tage fat i, hvis man gerne vil vide lidt mere om en psykisk lidelse som for eksempel OCD. Samtidigt så ved de for det meste også, hvor man kan gå hen, hvis man gerne vil have hjælp. Det er nogle super søde og dygtige rådgivere, der sidder i deres rådgivning. Og du kan være helt anonym, så de behøver ikke at vide, hvem du er. Du kan finde den PsykInfo i din region i listen nedenunder.
Snak med din læge
Det er også en rigtigt god idé at tage et smut forbi din læge. Ens læge er nemlig uddannet til både at hjælpe både, hvis der er noget fysisk eller psykisk, der er svært. Så din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om det kunne være OCD, du kæmper med. Og hvis din læge ikke kan hjælpe, så kan han eller hun i hvert fald sende dig videre til nogen, som kan.
Samtidigt så kan din læge også sende dig videre til nogen, som kan hjælpe dig med at få tvangstankerne – og handlingerne til at fylde mindre, hvis I begge tænker, at det kunne være rart for dig at få hjælp. Hvis du ikke har lyst til at tage til lægen alene, så er det helt okay at spørge dine forældre, om de har lyst til at tage med dig. Så kan de også hjælpe dig med at få sagt alle de ting til lægen, som du gerne vil have sagt.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, som har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med dine forældre, så du ikke skal kæmpe med dine tvangstanker – og handlinger helt alene. Det fortjener du nemlig ikke.
De bedste hilsner fra en Mindhelper