Hej Mindhelper

ved ikke hvad jeg længere skal gøre… jeg står i den situation at jeg næsten har givet op på alt hvad der har med uddannelse at gøre… lige nu læser jeg enkelt fag, der gerne skulle give adgang til socialrådgiver uddannelsen. grunden til at jeg læser enkeltfag, er på grund af at jeg var nødsaget til at droppe ud af den fulde hf jeg var ved at tage… jeg troede det ville være mere overskueligt med kun 4 fag, men næh nej, selvom jeg kun har skolen 500 meter fra mig, slet ikke så mange timer, så kan jeg stadig ikke overskue det, jeg er allerede meget bagud, har svært ved bare at tage afsted, og når jeg endelig får taget mig sammen til at tage i skole, kan jeg ikke koncentrere mig om noget som helst, og kan på ingen måde holde fokus. jeg har ikke engang lyst til blive socialrådgiver, det var bare lige noget jeg valgte for have noget, og fordi de fleste forvendter at jeg ved hvad jeg vil være… jeg har kigget alle muligheder igennem, og også alle erhvervsuddannelser, men der er bare intet der lige siger mig noget, eller også er der andre begrænsninger, såsom sene arbejdstider eller uddannelses stedet ligger for langt væk, og da jeg lider rigtig meget af angst, kan jeg hverken klare at arbejde sent eller tage længere væk… jeg er ved at give fuldstændig op, og jeg ved ikke engang om jeg ville kunne klare at få et job, da bare tanken om at skulle til jobsamtale eller ende op med sene arbejdstider giver mig lyst til at stortude. jeg går og bliver mere og mere deprimeret, og tænker nogen gange at hvis jeg alligevel ikke har nogen god fremtid og ikke bliver til noget, så vil verden bare være et bedre sted uden mig… det eneste tidspunkt jeg er glad på, er når jeg er sammen med med min kæreste (som jeg nærmest bor hos) og når jeg er sammen med min familie. jeg drømmer om en fremtid med eget hus sammen med kærsten, få egen bil, så jeg ikke længere er afhængig af min kæreste, og så jeg ikke længere skal kæmpe med angsten for offentlig transport, og så at få hund og børn en dag, og kommer ud og opleve en masse ting, men den fremtid ser bare pisse sort ud, når alt håb om uddannelse og job, nærmest er forsvundet. for mig er min indentitet ikke igennem en eventuel karriere eller job, men den jeg er der hjemme for min familie og kæreste, igennem de ting jeg kan lide at lave, såsom mad og at træne.
jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, er så ked af det og frustreret…

(Pige, 18 år)


Kære Du

Det er rigtigt svært at lide rigtigt meget af angst og så samtidigt kæmpe med at gennemføre en uddannelse. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det kan blive bedre

Det lyder som om, du virkeligt kæmper for at få en uddannelse i hus, men at det er hammersvært for dig, fordi din angst spænder ben for dig. Og gør det svært for dig at komme af sted og holde fokus og koncentrere dig de dage, hvor du overvinder angsten og kommer af sted. Er det rigtigt forstået? Det kan jeg sagtens forstå, gør dig både ked af det og frustreret. Og det giver rigtigt god mening, at du har fået det sådan, at du er ved at give lidt op på alt, hvad der handler om uddannelse. 

For når man har kæmpet mega meget for, at noget skal lykkedes og stadig oplever, at det stadig ikke rigtigt går, som man havde ønsket. Så er det helt naturligt at tabe pusten og begynde at miste troen på, at det overhovedet kan lade sig gøre. Men det er vigtigt for mig at sige til dig, at selvom det med uddannelse er rigtigt svært lige nu, så er det ikke det samme som, at det ikke godt kan lykkedes. For selvom din angst fylder rigtigt meget for dig lige nu. Og gør det svært for dig at tage en uddannelse, så kan det sagtens blive bedre. 

Nogle gange har man bare brug for en hjælpende hånd fra folk omkring sig og måske en professionel for at få det bedre igen. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du mon får hjælp til den angst, som du kæmper med? For hvis ikke du gør det, så er mit bedste råd til dig, at du skal snakke med din læge om din angst. Jeg ved nemlig, at der findes rigtigt mange gode muligheder for at få hjælp til at håndtere sin angst, så den ikke kommer til at fylde så meget. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få den hjælp henne.  

Forventer de egentligt, at du ved, hvad du vil?

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, at du egentligt også føler dig lidt presset til at tage en uddannelse, fordi de fleste omkring dig forventer det af dig. Men jeg kommer til at tænke på, om du egentligt ved med sikkerhed, at folk forventer, at du ved, hvad du vil? Eller om det mere er en følelse, som du har indeni? Det er nemlig helt normalt, at man kan komme til at føle sådan, når folk for eksempel spørger, hvilken uddannelse man så vil læse. 

Men oftest spørger folk egentligt mest fordi, de er nysgerrige. Og så glemmer de at tænke over, at det ikke er alle, der helt har fundet ud af, hvad de vil med uddannelse endnu. Men du er langt fra alene om ikke helt at have fundet en uddannelse, som du gerne vil. Sådan er der rigtigt mange unge, der har det, og det er helt ok. Samtidigt så tænker jeg også, at du lige nu er rigtigt begrænset af din angst i forhold til valg af uddannelse. Så det giver rigtigt god mening, at det er super uoverskueligt at finde noget, som du både gerne vil, og som du også kan med din angst. Men jeg tænker, at hvis du får hjælp til at håndtere din angst, så bliver det også nemmere at finde noget, som du gerne vil, fordi du så ikke er begrænset af angsten mere. 

Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du har overvejet at sætte uddannelsen på pause og i stedet give dig selv tid og plads til at arbejde med angsten? Og måske gøre nogle af de ting, som gør dig glad og giver dig lyst til og mod på livet igen? Jeg kan godt forstå, hvis det lyder lidt skræmmende, når nu du føler, at folk forventer af dig, at du skal have en uddannelse. Men det er helt okay at tage en pause fra uddannelse for at give sig selv plads til at trække vejret og passe på sig selv, indtil man har fået det bedre og er klar til at prøve kræfter med uddannelse igen. Og HF enkeltfag løber ingen steder. Den er der også, når du bliver klar til at starte igen, hvis det stadig er det, du vil på det tidspunkt. 

Snak med nogen

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med nogen om din angst og din frustration og tristhed i forhold til uddannelse? Hvis ikke du har det, så ville det være en rigtigt god idé at gøre det. For det er nogle super svære ting, du går og kæmper med. Og det er ikke meningen, at du skal gå og tumle med nogle så svære ting alene. Vi mennesker er nemlig ikke lavet til at løse alle vores problemer alene. Vi er lavet til at have brug for en hjælpende hånd, når vi har det svært. 

Det lyder som om, du både har et rigtigt godt forhold til din familie og din kæreste. Derfor tænker jeg, at det ville være oplagt at snakke med dem om det. For så kan de hjælpe og støtte dig mens, det hele er svært. Samtidigt tænker jeg også, at hvis du fortæller dem, hvordan du har det med uddannelse. Så kan det også være, at de vil give dig lidt fred i forhold til uddannelse, fordi de så ved, at der er en masse svære ting forbundet med det for dig for tiden. Samtidigt så tænker jeg også, at det vil være en god idé at tage fat i en studievejleder på din uddannelse. Mange gange kan man nemlig få hjælp, hvis man har svært ved at gennemføre sin uddannelse på grund af for eksempel angst. Og den hjælp kan en studievejleder hjælpe dig med at finde.   

De kan også hjælpe hos Angsttelefonen

Du kan også altid tage fat i Angsttelefonen, hvis du har brug for at snakke med nogen om din angst. Hos Angsttelefonen ved de nemlig en masse om angst. Og de ved også noget om, hvor man kan få hjælp, hvis man kæmper med angst. Rådgiverne hos Angsttelefonen er super dygtige og har snakket med mange unge, der kæmper med angst. Så de ved godt, at det kan være lidt grænseoverskridende at tage fat i dem. Og de skal nok gøre alt, hvad de kan for, at det bliver så rar en oplevelse som muligt for dig at snakke med dem. Samtidigt kan du være helt anonym, hvis du helst vil det. 

Har du selvmordstanker?

Du skriver, at du nogle gange tænker, at hvis du alligevel ikke har nogen fremtid, så ville livet være bedre uden dig. Det får mig til at tænke på, om du mon også ind imellem kæmper med selvmordstanker? Altså tanker om, at du ikke har lyst til at være her mere. Hvis du gør, så er det vigtigt, at du snakker med nogen om det. For det er ikke ualmindeligt, at man kan få selvmordstanker, hvis man har det svært. Men selvom det nogle gange ser umuligt ud lige nu, så kan tingene godt blive bedre. Og jeg er næsten sikker på, at du har en rigtigt fin fremtid foran dig, også selvom det ikke altid føles sådan lige nu. 

Hvis du har selvmordstanker, kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig nogle super søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om de tanker. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i. Og hvis du føler, at du har brug for det, så skal du endelig bare gøre det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. 

Når man står midt i noget, der er rigtigt svært, som du gør lige nu. Så kan det godt komme til at føles som om, alt håb er ude. Men det kan godt blive bedre igen. Nogle gange kræver det bare den rigtige hjælp. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med folk omkring dig, så du kan få noget hjælp til at få det godt igen. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper