Jeg har ikke lyst til at give op, men jeg er ved at løbe tør for energi

Jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og har delt dine tanker med os. For det lyder til, at du går igennem en rigtig hård periode i øjeblikket, som tapper på din energi.

Det tager tid

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du har kørt i et rigtigt højt gear tidligere, og at du knækkede, fordi det var for meget for dig. Er det rigtigt forstået? Det er sindssygt hårdt, når man knækker på den måde. Og det kan være mega frustrerende, at man ikke kan de samme ting, som man plejede at kunne, fordi ens krop og hjerne reagerer helt vildt meget på det mindste pres. Men det er helt normalt, at det tager lang tid, før man bliver sig selv, når man har kørt i et alt for højt gear alt for længe.

Det er lidt ligesom, når man har brækket benet. I starten er der er en periode, hvor det gør hammerondt, og hvor man ingenting kan, fordi knoglen skal vokse sammen igen. Men selv når det hele er vokset sammen, så er der stadig en lang periode, hvor man ikke kan ret meget. Og hvor man bliver træt og udmattet af nærmest ingenting, fordi man har tabt en masse muskler, der skal bygges op igen. Sådan er det også, når man skal ovenpå igen, efter man er gået helt ned med flaget. Selvom man har skruet ned for tempoet, så tager det tid, før man kan det samme, som man kunne før. Og måske skal man forberede sig på, at man aldrig kommer til at kunne helt det samme, som man kunne tidligere. Det betyder ikke, at man ikke kan få et godt liv alligevel. Men det betyder, at man måske skal til at lære sig selv at kende lidt på ny.

Så prøv at se om du kan være tålmodig med dig selv og give dig selv tid og plads til, at det er okay, at du nemt bliver presset for tiden. For det handler ikke om, at du ikke er god nok. Eller at du ikke dur til noget. Det handler om, at du har været presset alt for meget i alt for lang tid. Og nu har du brug for rigtigt meget ro for at kunne komme ovenpå igen.

Snak med folk omkring dig

Jeg kommer til at tænke på, hvor meget du egentligt snakker med din familie og kæreste om, hvordan du har det? For det lyder lidt som om, du egentligt går med rigtigt mange af de her tanker og følelser lidt for dig selv. Og prøver at finde løsningerne på alle de her mega svære ting helt alene. Det forestiller jeg mig må være mega hårdt. For vi mennesker er ikke bygget til at skulle klare det hele selv, når vi har det svært. Vi har brug for at snakke med folk omkring os om, hvordan vi har det, når vi har det svært.

Derfor synes jeg også, at du skal prøve at snakke med dine forældre og din kæreste om, hvordan du har det. For nu har du båret rundt på den her mega tunge taske med alle dine svære tanker og følelser så længe. Og du har virkeligt hængt i længe og forsøgt at finde ud af, hvordan du kan gøre den lettere selv. Nu er det på tide, at du får hjælp fra folk omkring dig til at bære tasken. Så du ikke skal bære vægten af den alene mere.

Jeg ved godt, at det kan være rigtigt svært. Specielt hvis man i forvejen går rundt og er super bekymret for, om de kunne finde på at gå fra en, fordi de synes, at man er for meget. Lidt som det du beskriver. Men det er de færreste mennesker, der bare forlader en, fordi man har det svært i en periode. De fleste mennesker vil faktisk rigtigt gerne blive hos en og hjælpe, fordi de holder af en og bare vil en det allerbedste. Du kan måske prøve at vende den om: hvis det var din kæreste eller nogen i din familie, der havde det, som du har det lige nu. Ville du så have lyst til at gå fra dem? Eller ville du have lyst til at gøre alt, hvad du kunne for at hjælpe dem med at få det godt igen?

Snakker du stadig med en psykolog?

Du skriver, at du har været ved psykolog et par gange, og at det har hjulpet dig noget. Det lyder super rart. Jeg kommer til at tænke på, om du stadig går hos psykolog? Hvis du gør det, så synes jeg, at du skal fortælle din psykolog om alle de ting, du har skrevet til mig. For så kan din psykolog hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre. Hvis ikke du går til psykolog stadig, så tænker jeg på, om det mon kunne være rart at snakke med en psykolog igen om de her ting? Så du kan få noget hjælp til at finde ud af, hvad du kan gøre for at passe på dig selv og få det godt igen. Hvis du gerne vil snakke med en psykolog igen, så skal du tage en snak med din læge. Så kan din læge nemlig lave en henvisning til en psykolog, hvis din læge tænker, at det kunne være en god idé.

Du kan også tage fat i Angsttelefonen?

Jeg tænker på, om du mon kender til AngstTelefonen? Angsttelefonen er et sted, hvor man kan ringe ind, hvis man kæmper med angst. Eller hvis man tror, man kæmper med angst. Hos Angsttelefonen sidder der nogle super dygtige rådgivere, der ved en masse om angst klar til at snakke med dig. Så hvis du har brug for at snakke med nogen om din angst, så kan du også altid tage fat i Angsttelefonen. Det kan være, at de også har nogle råd til, hvad du kan gøre, som du kan bruge. Du kan være helt anonym hos Angsttelefonen, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Så du kan få noget hjælp til alle de svære ting, du går rundt med lige nu.