Jeg mistænker selv angst, men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal tackle det. Skal jeg opsøge en læge eller en psykolog?

Hej

Jeg har gået rundt i en to måneders tid og haft det dårligt – træthed, nedsat energi, tankemylder, søvnbesvær, ubehag ved socialt samvær, søvnløshed – alt sammen noget, som jeg ved at jeg burde gøre noget ved. Derfor er jeg endt her, for at spørge hvad jeg skal gøre nu? Jeg mistænker selv angst, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal tackle det. Skal jeg opsøge en læge eller en psykolog? Hvad gør man i sådan en situation?

(Pige, 18 år)


Kære pige på 18 år

Hvor er jeg glad for, at du har skrevet herind. For det lyder som om, der er et eller andet, der er svært for dig lige nu. Og det er så vigtigt, at man rækker hånden ud og beder om hjælp. Det er nemlig det første skridt på vejen mod at få det bedre.

Det er normalt at opleve i perioder

Det er sindssygt ubehageligt, når man ramler ind i sådan en periode, hvor det hele bare bøvler lidt. Man har svært ved at falde i søvn, tankerne kører rundt og det føles ubehageligt at skulle bruge tid sammen med andre. Det er ikke rart at have det sådan. Men det er faktisk helt normalt at opleve sådan nogle perioder ind imellem. De kan for eksempel komme, hvis man har meget travlt eksempelvis, fordi det har været eksamensperiode. Eller det kan komme, hvis man er i en periode af sit liv, hvor der er en form for skift. Det kan måske være, at man lige er blevet færdig i gymnasiet og skal finde ud af, hvad man så skal nu. Eller måske skal man faktisk starte på en helt ny uddannelse efter ferien. Sådan nogle ting skaber lidt uro og måske endda panik inden i en. Det er fuldstændigt normalt.

Men det er selvfølgeligt ikke meningen, at man skal blive ved med at gå rundt at have det sådan. Når tingene er faldet på plads, og der er blevet plads til, at man kan trække vejret igen, skulle man helst også opleve, at tingene langsomt falder til ro oppe i ens hoved. Og at det bliver nemmere at falde i søvn igen. Hvis ikke det gør det, kan det være et tegn på, at der er noget lidt mere alvorligt galt. Men lige meget hvad, så er det så vigtigt, at man snakker med nogen om det, hvis man selv føler, at der er noget, der er virkeligt svært. For det er så vigtigt, at man ikke går og kæmper med de svære følelser og tanker helt alene.

Hvis det fylder for meget

Der er også nogen, der oplever at få angst. For dem fylder tankemylderet og ubehaget ved at være social så meget, at det er begyndt at gå ud over deres hverdag. Måske er der nogle ting, som de kunne før, som de ikke kan mere. Som for eksempel at dyrke sin fritidsinteresse eller at tage i skole. Tit har de også en rigtigt ubehagelig angstfølelse i kroppen. Det kan måske være hjertebanken eller svedige håndflader. Hvis der er nogle af de ting, du kan genkende, så kan du prøve at læse vores artikel om angst. Man kan godt have nogle af de tegn på angst, der er beskrevet i artiklen. Men hvis man har rigtigt mange af dem. Og det har stået på rigtigt længe, så er det vigtigt at lytte til det. Og at få snakket med nogen om det. For så er det – angst eller ej – i hvert fald et tegn på, at der er noget, der er svært for en. Og det skal man ikke gå alene med.

Snak med nogen

Du spørger, hvad du så skal gøre nu? Og det allervigtigste råd jeg kan give dig, har jeg faktisk allerede taget lidt hul på. For det er nemlig, at du skal have snakket med nogen om, at du har det sådan her. Ville du for eksempel kunne snakke med dine forældre om det? Jeg tænker, at det måske er dem, der er tættest på dig? Så det er også dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig. Men hvis det ikke dur at snakke med dine forældre, kan du også sagtens snakke med en anden, du er mere tryg ved. Det kunne for eksempel være en veninde.

Det vigtigste er nemlig, at du så snakket med nogen, så du ikke går med dine tanker og følelser helt alene. Så kan de nemlig bygge sig op indeni og komme til at fylde endnu mere. Det er lidt som med en snebold, der triller ned ad et bjerg. I starten er den lille nok til, at man kan den have i en håndflade, men efterhånden som den får samlet mere og mere sne op på vej ned ad bjerget, bliver den større og større. Indtil den til sidst er blevet så stor, at man ikke længere kan løfte den. Sådan kan tanker også nogle gange godt være, hvis man går med dem for sig selv. Til at starte med fylder de måske ikke så meget, så man kan sagtens klare dem selv. Men lige så langsomt får de bygget sig så meget op, at man får brug for hjælp til at kunne klare dem.

Du kan altid tage fat i Headspace

Hvis der slet ikke er nogen omkring dig, du er tryg ved at snakke med, kan du altid tage fat i Headspace. Der er man nemlig altid velkommen, hvis man har brug for nogen at snakke med. Hos Headspace sidder der nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om alt det, der fylder for dig. Og jeg er næsten sikker på, at de også har et forslag eller to til, hvordan du kan få tankemylderet og søvnbesværet til at fylde mindre for dig. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med din læge

Du spørger også, om du skal tage fat i din læge. Og det synes jeg, ville være en super god idé. Det er nemlig altid en god idé at tage fat i sin læge, når der er noget, der er svært. For ens læge er både uddannet til at hjælpe, når det er noget fysisk, der bøvler. Men de er faktisk også uddannet til at hjælpe, hvis der er noget indeni, der gør ondt. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om det er angst, du bøvler med. Eller om det er noget andet, der trykker. Og så kan din læge henvise dig videre til nogen, der kan hjælpe dig med at få det godt igen, hvis din læge vurderer, at det er nødvendigt. Det kunne for eksempel være en psykolog. Men nogle gange findes der også nogle andre tilbud i ens kommune, hvis man for eksempel kæmper med angst.

Jeg håber, at der var noget i mit svar, du kunne bruge til noget. Og så håber jeg virkeligt, at du får snakket med nogen om de her ting. Så du kan få noget hjælp til at finde ud af, hvordan du kan få det godt igen. For det er også mega vigtigt for mig at sige, at selvom man måske har fået det så svært, at det faktisk er angst, man kæmper med, så kan man heldigvis godt få det godt igen. Nogen gange kræver det bare den rigtige hjælp. Jeg ønsker dig i hvert fald alt mulig held og lykke.

De bedste hilsner fra en Mindhelper