Jeg har før haft angst for døden. Jeg fik anfald hver nat, og jeg sov aldrig. Jeg fik noget hjælp, men jeg er bange for, at angsten kommer igen.

Hej Mindhelper

Jeg har haft angst før, for døden. Jeg fik et anfald hver aften, og sov aldrig om natten. Jeg lyttede til nogle lydbånd og fik hjælp,
Jeg er bange for, at mit angst kommer tilbage?

(Pige, 13 år)


Kæreste du

Det lyder, som om du virkeligt har kæmpet med angst før i tiden. Så jeg kan godt forstå, at du kan blive bekymret for, om det måske kunne komme tilbage igen. Og jeg er virkeligt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Det er ikke ualmindeligt
Som jeg skrev i starten, lyder det, som om du virkeligt bare har kæmpet med angst før. Så jeg er så glad for at høre, at du fik noget hjælp til at håndtere angsten. Og det er faktisk slet ikke nogen ualmindelig ting, at man kan blive bange for, om angsten kan finde på at komme igen, når man har kæmpet virkeligt meget med angst før. Det er der rigtigt mange, der har kæmpet med angst, som kender til. Og det er det, man kalder “angsten for angsten.” Det er super ubehageligt. Men ligesom angst er det ikke farligt. 

Lav en liste med strategier mod angsten
Jeg kan give dig et tip, som måske kan hjælpe dig lidt. Og det er at lave en liste over de strategier, du har, som du ved kan hjælpe dig, hvis angsten skulle komme igen. Du har allerede skrevet en af dem i dit brev til mig – at lytte til lydbånd. Prøv at tænk over, om du har andre af den slags strategier og skriv dem ned, når du kommer i tanke om dem. Det kan være på et stykke papir, du altid har på dig. Men det kan også være på din computer eller din telefon, hvis du hellere vil det. Det kan nemlig tit berolige en lidt, at man ved, der er noget, man kan gøre, hvis angsten pludseligt kommer tilbage igen. Du kan også prøve at læse vores artikel med gode råd til personer, der kæmper med angst. Måske er der noget i den, der kan hjælpe dig?

Jeg kommer også til at tænke på, hvad det værste, der kan ske ved, at angsten kommer tilbage er? Jeg ved godt, at angst er mega ubehageligt. Så jeg kan sagtens forstå, hvorfor du ikke har lyst til, at angsten skal komme igen. Men selvom angst er super ubehageligt, så er angst ikke farligt. Og husk på, at du har fået hjælp til at slippe angsten en gang. Så selv hvis den skulle komme tilbage igen, skal du nok komme af med den igen.

Fortæl det til nogen
Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at snakke med nogen om, at du faktisk er vildt bange for, at din angst kommer igen? Hvis ikke du har det, synes jeg, du skulle tage at gøre det. Det er nemlig den allerbedste medicin mod tanker, der fylder meget. Jeg ved godt, det ikke er et magisk trick, der kan får din angst til at gå helt væk. Men det kan sikkert få dine bekymringer til at fylde lidt mindre. Når tankerne helt alene, kommer de nemlig tit til at bygge sig op indeni en og blive større og større. Men hvis man deler sine tanker med nogen, kommer de tit til at fylde lidt mindre. Fordi man ikke længere går rundt med dem alene. Nedenfor kan du se mine forslag til, hvem du kan snakke med:

  • Dine forældre: jeg gætter på, at dine forældre allerede ved, at du har kæmpet meget med angst? Derfor tænker jeg også, at det er super oplagt at snakke med dine forældre om din frygt for, at angsten kommer tilbage igen. Det er nemlig dem, der kender dig bedst. Så det er også dem, der har bedst mulighed for at støtte dig nu, hvor du er bange for at angsten kommer tilbage igen.
  • Børneangsttelefonen: du kan også altid tage fat i børneangsttelefonen. Der sidder der nemlig nogle rådgivere klar til at snakke med dig, som ved helt vildt meget om at hjælpe børn og unge med angst. Og jeg er helt sikker på, de gerne vil lytte til dig og give dig nogle gode til, hvad du kan gøre ved din frygt for, at din angst kommer igen. Du kan være helt anonym hos børneangsttelefonen, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig. Og så krydser jeg mine fingre for, at du finder ud af, hvad du kan gøre ved den har frygt for, at angsten kommer igen. Så du kan blive helt fri for angsten en gang for alle.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper