Hej.

Jeg tror at jeg er begyndt at få panikanfald. Her forleden havde jeg onlineundervisning og vi skulle bage pizzasnegle, men da jeg kom ind var de allerede begyndt. Min mor havde selvfølgelig glemt at købe ind, der startede jeg at gå lidt i panik. Jeg ringede til hende om spurgte hvad jeg skulle gøre, hun sagde bare at jeg måtte bruge hvad vi havde, men der var bare stadig rigtig mange ting som jeg manglede og jeg kunne slet ikke følge med. Jeg gik helt i panik og ringede til min mor flere gange og sagde at jeg ikke kunne klare det og at jeg ikke havde lyst til at fortsætte. Hun sagde at jeg bare skulle spørge min lærer om hjælp, men det gjorde jeg af en eller anden grund ikke. Jeg stod bare i køkkenet bukket ned over bordet og græd, det var som om at jeg ikke engang kunne tage mig sammen til at prøve. Til sidst fik jeg lavet pizzasneglene, men jeg blev ved med at græde.
Jeg håber virkelig at i kan komme med en forklaring.

(Pige, 13 år)


Hej Pige på 13 år

Det lyder som om, at du havde en rigtig ubehagelig oplevelse under sin onlineundervisning. Derfor jeg er rigtig også glad for, at du har delt dine bekymringer med os. For det behøver du ikke gå alene med.

Du er helt normal 

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du lyder helt normal. Det lyder til, at du er blevet mega presset over, at du kom sent ind i timen. Pludseligt stod du så også og manglede mange af de ting, som du skulle bruge til at lave sneglene. Jeg forestiller mig, at du blev mega presset, fordi du skulle prøve at finde på en løsning super hurtigt. Og hvis man bliver mega presset og samtidigt skal prøve at løse en besværlig situation, jamen så er det fuldstændigt normalt at komme til at græde, og blive helt opgivende i kroppen. Derfor synes jeg også, det var super sejt, at det lykkedes dig at få lavet pizzasneglene.

Min pointe er bare, at du langt fra er den eneste, som har sådan en slags oplevelse med i bagagen. Jeg tror næsten alle mennesker engang i mellem panikker over noget, som der måske ikke var nogen grund til. Det er der en god grund til. 

Nogle gange gør vi ikke det smarteste

Det er sådan, at hvis vi mennesker bliver meget følelsesladede, så gør vi ikke altid det, som er det smarteste. Det er simpelthen fordi, at vores hjerner er kommet lidt på overarbejde, fordi følelserne blusser op. Så glemmer hjernen at tænke fornuftigt. Derfor giver det også helt fin mening, at du ikke fik spurgt læreren om hjælp, selvom det måske var det smarteste.

Jeg tror alle mennesker kan nikke genkendende til den der oplevelse af, at kigge tilbage på en situation og tænke “hvorfor gjorde jeg ikke bare sådan der”. Men hey, sådan er vi mennesker bare engang imellem. Både børn og voksne. Og så må vi bare gøre vores bedste for at noget af situationen. Så giv dig selv et knus og husk på – det er ALTID okay, at spørge om hjælp. 

Panikanfald

Nu skriver du, at du er begyndt at få panikanfald. Udtrykket panikanfald bruger man for det meste om oplevelsen af anfald af frygt på tidspunkter, hvor der ikke er nogen grund til at være bange. Man kalder det også angstanfald. Det vil rigtigt mange mennesker opleve enkelte gange i deres liv. Og heldigvis er der slet ikke noget farligt i det. Det er bare kroppen som tror, at den skal være bange på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen grund til det. Heldigvis går det hurtigt over igen. 

Kommer anfaldene  tit og ofte kan det have udviklet til panikangst. Folk der oplever panikangst kan være rigtigt plaget af det i løbet af deres hverdag, og opleve mange panikanfald om ugen. Når jeg læser dit brev kan jeg ikke lige læse, om det er noget du oplever? Men hvis du er i tvivl, så kan du læse mere om det her i vores artikel om panikangst. Og så er det en god idé, at prøve at snakke med dine forældre om det. For så kan i sammen finde ud af, om det er noget, som du har brug for hjælp til. Og så kan i tage en tur til lægen sammen.  

Snak med mor igen

Hvis du har brug for at snakke mere om oplevelsen med pizzasneglene, så kan du måske snakke med mor om det igen? For så kan i snakke om, hvad der lige skete og  hvorfor du reagerede, som du gjorde. Måske kan i så prøve at komme på nogle gode idéer til, hvordan i kan undgå at du lander i sådan en situation igen? Det kan i hvert fald være rigtigt rart at få det snakket igennem. 

Jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med dig. Varme tanker herfra.

De bedste hilsner fra en Mindhelper