Jeg gik i panik og gemte mig henne ved festpynten

Det lyder ikke rart, at der er en masse tegn på angst, der er begyndt at fylde hos dig. Derfor er jeg glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig vigtigt ikke at gå med de svære ting alene. 

Du reagerede helt normalt

Du skriver, at du gemte dig henne ved festpynten, da du gik i panik, mens du var ude at handle. Og selvom det måske kan føles underligt at gøre sådan, så er det ikke en mærkelig måde at reagere på. Det er faktisk en helt naturlig reaktion. For når man går i panik, så tror ens krop og hjerne, at man er i livsfare, også selvom der ikke er nogen fare på færde. Derfor gør den alt, hvad den kan for at finde en måde, man kan komme ud af situationen på. Og det kan man for eksempel gøre ved at flygte til et sted, der er mere roligt. 

Du kan godt få det godt igen

Den reaktion som kroppen sætter gang i, når man går i panik, kaldes også kamp-/flugt mekanismen. Og når der bliver sparket gang i den, så sker der en masse ting i ens krop, fordi den forbereder sig på enten at skulle kæmpe eller flygte for livet. Derfor begynder ens hjerte for eksempel at pumpe hurtigere, så der kan komme mere ilt ud til musklerne. Det er super smart, når der er fare på færde, fordi det gør, at man eksempelvis kan løbe hurtigere og længere. 

Det var præcis det samme, der skete i din krop, da du gik i panik i supermarkedet. Men når man pludseligt begynder at ryste i et supermarked, fordi ens hjerte slår hurtigt, så føles det hammer-ubehageligt. Heldigvis så er angst eller panik ikke farligt, selvom det godt kan føles sådan i situationen. Og du er ikke alene om at opleve tegn på angst. Det er der rigtigt mange mennesker, som gør på et eller andet tidspunkt i deres liv, men heldigvis så får langt de fleste det også godt igen med den rigtige hjælp. Hvis du har lyst, så kan du læse mere om angst i den artikel, jeg har linket til. 

Hvordan kan du snakke med dine forældre? 

Som jeg skrev, så kan man godt få det godt igen, selvom man oplever en masse tegn på angst. Nogle gange er det nok at få hjælp fra folk omkring en, men andre gange har man måske brug for hjælp fra eksempelvis en psykolog til at få det godt igen. Derfor er det også super godt, at du reagerer på, at du mærker de her tegn på angst. Og det kan sagtens være, at det ville være rigtigt godt for dig at få hjælp fra en psykolog. Men hvordan kan du så få det fortalt til dine forældre? 

Jeg tænker, at det bedste du kan gøre, er at fortælle dine forældre ærligt om, hvordan du har det for tiden. For de fleste forældre holder af sine børn, og derfor vil de også rigtigt gerne hjælpe, hvis deres børn ikke har det godt. Det kunne for eksempel lyde sådan her: “jeg tror, at jeg godt kunne have en form for angst. Når jeg for eksempel handler ind, så går jeg i panik og begynder at ryste. Det fylder meget for mig, og derfor kunne jeg godt tænke mig at tale med en psykolog.”

Hvis du ikke har lyst til at sige, at du tror, at du har angst. Så kan du også bare nøjedes med at fortælle, at du for eksempel går i panik og ryster, når du handler ind. Og at du godt kunne tænke dig at få noget hjælp til det. Hvis det er svært for dig at sige det højt, så kan du prøve at skrive det i et brev til dem, som de kan læse. Så kan de nemlig snakke med dig og spørge dig ind til det, du har skrevet bagefter. På den måde behøver du ikke at sige så meget selv. Du kan også kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. Der er flere gode råd, som du måske kan bruge. 

Tag en snak med din læge 

Du kan også prøve at foreslå dine forældre, at I sammen kan tage fat i din læge og snakke med ham eller hende om, hvordan du har det. Din læge er nemlig også uddannet til at hjælpe, når det er noget psykisk, der er svært. Og din læge kan snakke frem og tilbage med dig og hjælpe dig med at finde ud af, om det er en form for angst, som du oplever. Det er nemlig kun en professionel, der sidder sammen med dig, der kan hjælpe dig med at finde ud af det. 

Samtidigt så kan din læge også hjælpe dig med at finde frem til, om det kunne være godt for dig at snakke med en psykolog. Eller om der måske er en anden form for hjælp i din kommune, som det ville være bedre at prøve af først. 

Det er ikke særligt rart, når man for eksempel går i panik midt i et supermarked. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig med at finde ud af, hvordan du kan få snakket med dine forældre. Sådan så du kan få den hjælp, som du har brug for.