Hej
jeg er forvirret omkring mig selv og mine følelser. Jeg går lige nu på efterskole, hvilket har slået mine øjne op for, hvordan andre unge lever. Mine venner fra efterskolen snakker meget om deres gamle venner hjemmefra, deres vennegruppe med blandede piger og drenge. Hver gang de snakker om det, bliver jeg mega utilpas, fordi jeg normalt er vant til kun at have få tætte veninder, og ikke en direkte ‘vennegruppe’ med piger og drenge. Jeg kan også sagtens føle mig enormt kedelig i forhold til andre, ikke særlig underholdende og spændende. Og jeg føler mig tit som 3. Prioteten, som man ikke lige hører første gang. Jeg er heller ikke typen, der snapper med sygt mange, og jeg tænker utrolig meget over alt, som i alt. Når jeg skal mødes med nogle gennemtænker jeg alt først, og jeg er tit rigtig nervøs for at mødes med folk, selvom det er nogen jeg kender godt. Jeg frygter akavet stilhed. Er det normalt? Jeg sammenligner konstant mig selv med andre, og det gør mig mega ked af det, at jeg ikke kan hvile noget mere i mig selv. Jeg føler mig alene, trist og ensom. Ikke kun pga. corona lockdown (det hjælper selvfølgelig ikke på det), men også bare generelt..
Hvad skal jeg gøre?
(Pige, 15 år)
Hej Pige på 15 år
Du går med rigtigt mange tanker og bekymringer i øjeblikket, og derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dem med os. For det behøver du ikke gå alene med
Vennegrupper er forskellige
Det lyder til, at der bliver snakket en del om vennerne hjemmefra på din efterskole. Og det gør, at du sammenligner din gamle vennegruppe. Men det er mega forskelligt, hvilken en omgangskreds man kommer fra, når man begynder på efterskole. Og der er intet galt i, at have haft en lille kerne af tætte veninder og ikke nogle drengevenner. Der kan være super mange grunde til, at det lige var sådan ens vennegruppe endte med at se ud. Måske har dig og dine gamle veninder ikke haft noget til fælles med drengene derhjemme? Eller i har bare bedst kunne lide at holde jer for jer selv?
Du kan prøve at overveje, hvad du godt kunne tænke dig for en slags vennegruppe? Vil du gerne prøve at være en del af en af store blandede grupper? Eller foretrækker du de mindre, men tættere venindegrupper? Det lyder nemlig til, at du har fået nogle nye venner på efterskolen. Så måske kan du prøve at se efterskoleopholdet som en mulighed for at bygge lige netop den slags vennegruppe op, som du godt kunne tænke dig? Du kan læse mere om at lære nye mennesker at kende her, for der er lidt gode tips til, hvad man selv kan gøre for at komme i snak med nye mennesker.
Giv dig selv et ekstra kram
Når jeg læser dit brev, så virker det til, at der er en masse ting, som gør dig usikker på dig selv. Og at tankerne farer rundt i hovedet på dig hele tiden. Er det rigtigt forstået? Du skal i hvert fald vide, at det er fuldstændigt at almindeligt at opleve usikkerhed – især når man er teenager. Det her med at føle sig kedelig og akavet er noget, som rammer os alle sammen engang i mellem, også når vi bliver voksne.
De usikre tanker kommer, fordi vi mennesker er nogle flokdyr. Vi vil bare gerne passe ind og derfor er vores hjerner indstillet på at holde øje med, hvad de andre tænker om os. Men hjernen kan aldrig vide, hvad andre tænker om os – for tankelæsning er desværre fysisk umuligt. Derfor kommer vores hjerne med et ‘godt gæt’ – og de gæt vil næsten altid være negative og en lille smule overdrevne. Det er lidt det samme som sker, når vi står og skal til at fremlægge foran hele klassen, og vores hjerne så begynder at forestille sig alle mulige tossede scenarier om, at vores bukser falder ned eller, alt vi har skrevet på forhånd pludseligt er blevet helt forkert henover natten.
Men usikkerhed kan vi godt træne os i at udfordre lidt. Jeg har fundet 3 artikler, som jeg tænker måske kunne være hjælpsomme for dig. Den ene handler om, hvordan man kan udfordre sin usikkerhed og gøre ting, som ellers gør en nervøs. Og den anden her handler dæmpe sin indre kritiker. Og den 3. handler om, hvordan man udfordrer negative tanker om sig selv. Prøv at læse dem igennem og mærk efter, om der måske er nogle af rådene, som giver mening for dig.
Akavet stilhed
Du spørger om det er normalt at blive nervøs for, at der vil blive akavet stilhed. Og ja, det er fuldstændigt normalt. Det tror jeg de fleste af os har prøvet før. Men husk på, at der skal to til tango. Med det mener jeg, at det jo kun bliver akavet, hvis man begge gør det akavet. Derfor er det ligeså meget den person, du snakker med’s skyld, hvis det nu går hen og bliver akavet. Og hey! Selv hvis det bliver akavet nogle gange, så betyder det ikke, at det ikke kan gå hen og blive sjovt de fleste andre gange. Og giv så lige dig selv et ekstra kram. Du er god nok.
Snak med nogen om det
Jeg tror et af de bedste råd, jeg kan give dig er at få snakket med nogen om, hvordan du har det. Overtænkning og usikkerhed kan rigtigt hurtigt vokse sig stort, når man går med det alene. Men så kan det at snakke med nogen om tankerne være med til, at give en lidt et pusterum fra det hele.
Snak med dine venner
Hvis du har fået nogle gode venner på efterskolen, så tænker jeg, at det kunne være en god idé, at prøve at snakke med dem om dine tanker. For måske går de med nogle af de samme oplevelser, og kan godt sætte sig ind i hvordan det er. Samtidigt er det også en rigtig god måde at blive tættere med hinanden, når man deler personlige ting om sig selv.
Jeg kommer også til at tænke på, om dine gamle veninder også går på efterskole? For så sidder de måske med nogle af de samme oplevelser som dig? Og så kan i måske støtte hinanden lidt.
Snak med dine forældre eller en anden voksen
Hvis du er tryg ved at snakke med dine forældre, så kunne det måske også være en mulighed. Ofte ligner vi lidt vores forældre en del – så måske er der også en af dem, som har prøvet at stå med usikkerhed og ensomhed før? Det kan være rigtigt rart at have den støtte hjemmefra, når man går på efterskole. Især hvis du er hjemsendt øjeblikket. På den måde kan du måske også slippe lidt for følelsen af ensomhed?
Hvis du har en trivsels/kontaktlærer på efterskolen, så kan du også overveje at tage fat i ham/hende. For deres job er jo blandt andet at snakke med deres elever om, hvordan det går. Og hjælpe dem godt på vej, hvis der r noget, som er svært.
Snak med Headspace eller Børnetelefonen
Hvis du hellere vil snakke med nogen, som ikke lige kender dig. Så kan jeg anbefale dig at tage fat i Headspace eller Børnetelefonen. Begge steder kan unge snakke med en frivillig om det der lige fylder. Det er helt gratis og anonymt, og deres frivillige er super søde. Dem kan jeg varmt anbefale. Du kan kontakte dem på chat, i person eller på telefon. Og Børnetelefonen har også en brevkasse.
Tag en tur til lægen, hvis det bliver for meget
Du skriver, at du er meget nervøs og oplever tristhed og ensomhed. Det er normalt at have det sådan i perioder af ens liv. Men hvis du oplever, at det ikke går over igen, eller det begynder at fylde så meget, at du ikke kan få hverdagen til at fungere, så skal du tage en tur til lægen. For lægen kan hjælpe en, hvis man har det skidt – uanset om det er fysisk eller psykisk. Og så kan lægen og dig snakke om, hvordan du kan få hjælp på en god måde. Eksempelvis hos en psykolog.
Du går gennem en rigtigt svær periode lige nu, men jeg håber, at mit brev har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at du får et super godt efterskoleophold, selvom corona står lidt i vejen lige nu. Varme tanker herfra.
De bedste hilsner fra en Mindhelper