Hej Mindhelper
Jeg har et problem. Jeg kan ikke så hodt lide at være sammen med andre mennesker, altså jeg kan godt lide at være sammen med mine venner og jeg kan også godt være i min klasse, men det er når at der er mange mennesker samlet et sted i et rum jeg får det dårligt. Jeg får en ubehagelig klump i kroppen og føler at jeg bare skal væk med det samme, jeg panikker lidt. Det ender med at jeg sidder ude på et toilet indtil vi skal hjem. Mine forældre mener at jeg skal prøve at være med i det der sker eller prøve at snakke med nogen, men jeg for det dårligt bare at tænke på det. Det er ret træls. Jeg overvejer om jeg skal tage på efterskole, men jeg er bange for at det her kommer til at blive et problem for mig. Jeg har søgt lidt på google men jeg kunne ikke rigtig finde noget. Jeg har fået at vide at jeg er en meget indadvendt person og jeg er helt enig. Jeg kan bedst lide at arbejde alene og sidde i min egen verden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at det stopper.
(Pige, 14 år)
Kære pige på 14 år
Det lyder, som om du får det super ubehageligt, når du skal være i rum med mange mennesker på en gang. Så jeg kan godt forstå, du ikke bryder dig særligt meget om det. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå med de svære ting alene.
Øv dig
Jeg kan lige så godt sige det med det samme – der er desværre ikke nogen nem måde at få det til at stoppe på. Og den bedste måde at få det til at holde op på er faktisk ved at øve dig. Jeg ved godt, at det er møgsvært, når det er så ubehageligt for dig at være i et rum med mange mennesker.
Du kan for eksempel øve dig med den teknik, man kalder eksponering. Det går kort sagt ud på, at du starter med at øve dig steder, hvor der er mennesker nok til, at det føles lidt ubehageligt at være der. Men hvor der også er så få mennesker, at det ikke er fuldstændigt uoverskueligt for dig at skulle være der. Du kan læse mere om eksponering i den artikel, jeg har linket til. Hvis det er alt for svært for dig at være blandt mange mennesker, er det en rigtigt god idé at træne eksponering sammen med en professionel, der ved meget om teknikken. Det kunne for eksempel være en psykolog.
Hvis du går alt for meget i panik, og det er alt for ubehageligt at være i samme rum som mange mennesker, kan det være et tegn på social angst. Hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om social angst. Hvis du kan genkende dig selv i meget af den, der det vigtigt, at du tager det alvorligt. Så er det nemlig et tegn på, at der er noget, der er rigtigt svært for dig. Og sådan skal du ikke have det.
Det er OK at være indadvendt
Du skriver, at du er et meget indadvendt menneske. Og fordi jeg bliver lidt i tvivl om, om du også gerne vil have det til at holde op, så vil jeg gerne sige til dig, at det er totalt okay at være et indadvendt menneske. Det ligger meget i tiden lige nu, at man skal være et meget udadvendt menneske og have en masse venner omkring sig. Men sådan behøver man ikke være, hvis man ikke har det godt med det. Det er præcis lige så okay at være indadvendt og have brug for mere tid til at være sig selv. Det er bare en anden måde at være i verden på, end meget udadvendte mennesker er i verden på på.
Snak med nogen
Det lyder, som om du allerede har snakket lidt med dine forældre. Og det vil jeg rigtigt gerne rose dig for. For der er ingen tvivl om, at det her er svært og ubehageligt for dig. Så du skal ikke gå rundt det alene. Derfor er mit bedste råd også, at du skal blive ved med at snakke med dem. Hvis de ikke helt forstår det, må du gerne holde fast i, at du ikke går, fordi du ikke har lyst til at være i samme rum som alle de mennesker. Men at du går, fordi du faktisk får en følelse af at gå lidt i panik, når der er for mange mennesker i et rum. Sådan så de virkeligt får at vide, at det her handler om, at der er noget, der er svært for dig. Og det er noget, som du faktisk har brug for deres hjælp og støtte til at overvinde.
Hvis du hellere vil snakke med nogen, som du ikke behøver se i øjnene igen bagefter, kan du tage fat i BørneAngstTelefonen. Du behøver ikke vide, om du har angst for at ringe ind til dem. Der behøver bare at være nogle situationer, der får dig til at gå lidt panik. Sådan som du for eksempel har det med rum med mange mennesker. Hos børneangsttelefonen ved de nemlig rigtigt meget om den slags situationer. Og de kan også hjælpe dig med, hvordan du kan hjælpe dig selv.
Hvis du kunne have lyst til at få hjælp af en psykolog til at øve dig i at være i rum med andre mennesker, skal du snakke med din læge. Så kan din egen læge nemlig henvise dig videre til en psykolog, hvis han eller hun tænker, at det er det, der er brug for.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, du kunne brug. Og så krydser fingre for, at det lykkedes dig at sagt til dine forældre, hvor svært det faktisk er for dig at være i rum med mange mennesker. Så du kan få hjælp til at blive tryg ved det.
De bedste hilsner fra en Mindhelper