Da mig og min veninde gik hjem, mødte vi en mand som er børnelokker. Han begyndte at løbe efter os, og jeg løb alt hvad jeg kunne hjem. Og kan ikke tænke på andet nu. Jeg er rigtigt bange.

Hej

Jeg var idag på McDonald’s med en af mine bedste veninder
Da vi gik hjem fulgte jeg hende hjem på vejen hvor vi mødte en mand som er børnelokker og er ikke søde mod børn
Vi kiggede på ham og min veninde begyndte at filme ham han sø det så
Jeg sagde vi skulle gå men så begyndte han at løbe efter os jeg løb alt hvad jeg ku hjem
Da jeg så kom hjem var jeg helt grædefærdig og er bange for at gå ud
Jeg har været bange for alt hele ugen
Og kan ikke tænke på andet er rigtigt bange
Ved ikke hvad jeg skal gøre
Ingen ved jeg har det sådan
Ikke min familie
Ikke min veninde
INGEN

Jeg er så bange hvad skal gøre?

(Pige, 13 år)


Kære pige på 13

Puuuh, det lyder da som en helt vildt ubehagelig oplevelse. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Fortæl dine forældre om det

Det lyder til, at dig og din veninde har været ude for en rigtig ubehageligt oplevelse. Derfor tænker jeg også, at det er en rigtig god idé, hvis du snakker med dine forældre om, hvad der er sket. For hvis manden faktisk er børnelokker, så skal det jo meldes til politiet. For det er meget ulovligt. Derfor er det også meget vigtigt, at i fortæller det til en voksen, hvis i tror manden er børnelokker. For det er ikke noget i skal gå rundt med alene.

Når man oplever at være meget bange, så er det en god idé, at fortælle nogen om, hvordan man har det. Jeg tænker, at det er en god idé, hvis det er dine forældre du snakker med. For de er dem, som allerbedst kan hjælpe dig. De kan både passe på dig, og støtte godt op om dig, mens du er bange. Derfor tænker jeg, at du bare hurtigst muligt skal fortælle dine forældre, hvad der skete.

Snak med din veninde

Jeg tænker, at din veninde måske også er rigtigt bange? Derfor tænker jeg også, at det er en rigtig god idé, hvis du prøver at snakke med hende. For det kan være, at hun også har brug for at snakke med nogen. Så kan i snakke det hele igennem, og støtte godt op om hinanden, hvis i begge er bange.

Hvad er du ellers bange for?

Du skriver, at i oplevede at manden fulgte efter jer idag. Men du skriver også, at du har været bange hele ugen. Derfor kommer jeg til at tænke på, hvad du ellers er bange for, siden at du har været bange hele ugen? For hvis der er mange ting, der gør dig bange. Jamen så kunne det være en god idé, at snakke med nogen om det også. Der tænker jeg igen, at det er godt, hvis du fortæller dine forældre det. 

Snak med en anden voksen 

Hvis du ikke har lyst til at fortælle dine forældre om, hvad der er sket. Så kan du overveje at snakke med en anden voksen, som du er tryg ved. Det kunne være et andet familiemedlem, en lærer, en sundhedsplejerske eller en helt 4. Måske er der e du tænker på lige nu? 

Snak med børnetelefonen

Hvis du ikke har lyst til at tale med dine forældre, så kan du overveje at kontakte Børnetelefonen. Børnetelefonen rådgiver børn og unge i deres problemer. De er super søde, og du kan være helt anonym – det betyder du ikke behøver fortælle dem, hvem du er. Man kan kontakte børnetelefonen både på telefon, sms, chat eller brevkasse.

Det er ikke særligt sjovt, at skulle gå rundt og være bange. Derfor er det også en rigtig god idé, at få snakket med nogle om, hvordan du har det. Jeg håber du har kunne bruge mine råd til noget.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper.