Hej!

Jeg er en pige på 14 år. Normalt er jeg glad og udadvendt. Men de sidste 2 år , har jeg følt mig meget stresset og presset. Og har engentlig lukket mig meget inde, og har ikke rigtig gidet og være sammen med nogen. Mine forældre blev skilt da jeg var 3,5 ca. Og har boede hos min mor lige siden. Min bror valgte, at flytte over til vores far, og det har så gjordt at jeg er blevet meget forkælet, hvilket jeg er lidt ked af, fordi mange af mine venner altid skal kommenterer på hvad jeg får. Mine brødre har også flere gange brokket sig over, hvorfor de aldrig får det som jeg får. For næsten 2 år siden fik jeg en meget dyr spring hest, og det satte virkelig en stopper for alt det sjove. Jeg trænede og brugte rigtig meget tid på min hest. Jeg fik ikke lavet mine lektier ordnetligt, det blev noget sjusk, hvilket slet ikke ligner mig. Jeg er meget ambitiøs, og vil det bedste. Hvis folk spørger, hvordan min fremtid ser ud, ved jeg med det samme hvad jeg skal svare. Jeg vil være læge/patolog. Det har jeg villet længe, og min mor har altid sagt til mig, at jeg skal følge med i timerne, ellers bliver det for svært. Så det gøre jeg. Jeg har ingen problemer i skolen, jeg ser godt og staver fint. Så det er intet problem. Men når det så ikke går godt, fordi jeg har brugt meget tid hos min hest, og ikke har lavet mine ting, bliver jeg hel knust. Jeg vil SÅ gerne kunne være god til alting. Og jeg har en tanke om, at min mor virkelig bliver skuffet, hvis jeg ikke ender med, at blive noget fornuftigt. Min veninde har flere gange sagt, at jeg skulle af med min hest, for det var det bedste. Men det er SÅ svært. Jeg tænker hele tiden “ Mine forældre har givet mig så meget, og så kan jeg da ikke bare sige, at nu vil jeg ikke have det mere” jeg føler ikke jeg kan være det bekendt. På den anden side har min mor sagt, at jeg skulle sige til, hvis jeg ikke gad og have hesten længere. Mine forældre gør bare så meget for mig..
Hvad skal jeg gøre?

Jeg håber min historie gi’r mening;)


Kære 14-årige pige

Det du skriver, giver så god mening. Og jeg kan godt forstå, at du føler dig stresset og presset. For der er vist rigtigt mange ting, som du rigtigt gerne vil. Det kan være rigtigt skønt, men det kan også være rigtigt stressende. Så jeg er så glad for, at du har skrevet ind og delt dine tanker.

Det er helt normalt
Jeg kan godt forstå, hvis det hele er lidt svært for dig lige nu. For følelser af stress og press er virkeligt bare svære følelser at være i. Men faktisk er det helt normalt, at man i nogle perioder oplever at føle sig stresset og presset. Det gør vi alle sammen engang imellem. For eksempel op til en stor eksamen. Så er det følelsen af at være presset, der hjælper os til at præstere bedre.

Men hvis man føler sig stresset og presset i en længere periode, er det, at det bliver rigtigt hårdt at være i. For kroppen er nemlig i alarmberedskab, når den føler sig stresset. Hvis den er det for lang tid ad gangen, begynder det at slide på en. Og så er det, at nogen kan opleve, at de faktisk får stress. De begynder måske at opleve, at de ikke rigtigt har lyst til at være sammen med nogen længere. Og de føler sig ofte trætte og udkørte. Lidt ligesom nogle af de ting, du beskriver. Hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om stress. Måske er der noget af det, du kan genkende? Det behøver ikke betyde, at det er stress. Men hvis der er mange af tingene, du kan genkende, er det vigtigt, at du får snakket med en voksen om det. For lige meget om det er stress eller ej, er det ikke meningen, du skal gå rundt og have det sådan.

Er du måske perfektionistisk?
Du skriver, at du er rigtigt ambitiøs. Og det er også helt okay at være ambitiøs og have drømme. Det er nemlig det, der motivere os til at klare os godt. Men det stresser dig også, at du er så ambitiøs. Og det kan virkeligt ikke være særligt rart. Jeg kommer også til at tænke på, om du har overvejet, at du faktisk måske er lidt perfektionistisk? Altså, at du bare gerne vil gøre alting rigtigt godt? Det er fuldstændigt normalt at have det sådan, for man vil jo naturligt virkeligt gerne bare gøre det godt. Men det er også bare rigtigt hårdt, hvis alt det man gør, skal være godt. For der er faktisk ikke nogen, der kan være god til alting. Så jeg vil prøve at give dig et lille råd: prøv at øv dig i, at at det er okay, at du ikke behøver være god til alting. Og at det er helt i orden, at du laver fejl engang imellem. Dem lærer du nemlig også noget af. Men jeg ved virkeligt godt, at det er lettere sagt end gjort. Du kan også prøve at læse vores artikel om gode råd til at slippe perfektionismen. Måske er der noget i den, du kan bruge?

Lav en liste
Det lyder, som om det er lidt svært for dig at finde ud af, hvad du skal gøre med din hest. Her det rigtigt vigtigt, at du finder ud af, hvad der er bedst for dig selv. Jeg tænker nemlig, at det vigtigste for dine forældre er, at du er glad og har det godt. Selvom jeg virkeligt godt kan forstå, hvorfor det er rigtigt svært for dig måske at skulle sige, at du ikke har lyst til at ride mere. Når det er dine forældre, der har givet dig hesten. Men du er nødt til at mærke efter, om du stadig er glad for at have din hest? Eller om du faktisk ikke rigtigt gider længere, fordi det mest bare stresser dig?

Hvis det er lidt svært at finde ud af, kan du prøve at lave en liste med plusser og minusser ved at have din hest. Det helt vildt gode ved lister er nemlig, at man har det hele lige foran sig. Sort på hvidt i fysisk form enten på en computer, telefon eller et stykke papir. Så bliver det måske lidt nemmere for dig at finde ud af, hvad der fylder mest. Frem for, at du skal have det hele oppe i hovedet.

Snak med dine forældre
Det allervigtigste du kan gøre, er at snakke med dine forældre. Det er nemlig ikke meningen, at du skal gå rundt og føle dig stresset og presset så længe, som du har gjort. Det er nemlig alt for hårdt og opslidende i længden. Og det er slet ikke noget, du skal gå med helt selv. Derfor er det så vigtigt, at du får fortalt dine forældre, hvordan du går og har det. Det er nemlig den eneste måde, du kan få hjælp til at få det bedre på. 

Jeg kan godt forstå, hvis det er rigtigt svært for dig at skulle snakke med dine forældre. For man kan måske nemt komme til at blive bange for, om man nu skuffer dem. Men som jeg har skrevet, så tænker jeg, at det allervigtigste for dine forældre er, at du er glad og har det godt. Og det virker ikke som om, du har det specielt godt lige for tiden. Derfor er det så vigtigt, at du får snakket med dine forældre. Så dine forældre kan hjælpe og støtte dig til at finde ud af, hvordan du kan bliver mindre presset. Hvis du slet ikke kan få det sagt, kan du skrive det til dem i et brev. Det kan måske gøre det nemmere, fordi du så ikke behøver sige helt så meget.

Tag fat i Headspace
Headspace er et rigtigt oplagt sted at gå hen, hvis man har det virkeligt svært og har brug for at snakke med nogen. Hos Headspace sidder der en masse dygtige frivillige rådgivere, som er klar til at snakke med dig om de ting, der fylder hos dig. De frivillige rådgivere har snakket med rigtigt mange forskellige unge, som har haft mange forskellige problemer. Og du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. Så du kan trygt tage fat i Headspace. Det kan jo også være, at de har nogle gode råd til dig, du kan bruge?

Snak med din læge
Hvis du bliver ved med at gå rundt og føle dig stresset og presset, synes jeg, at du skal prøve at snakke med din læge. Det er nemlig ikke meningen, at man skal gå rundt og have det sådan for lang tid ad gangen. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om der findes nogle tilbud i nærheden af dig, der kan hjælpe dig med at komme til at føle dig mindre stresset og presset.

Jeg håber virkeligt på, at mit svar har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen, så du ikke skal gå rundt og føle dig stresset og presset længere. Det lyder nemlig virkeligt hårdt

De allerbedste hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Angst og stressAlle brevkasseindlæg